Planlægning og design af permeable befæstelser

Når permeable befæstelser er nye, er de i stand til hurtigt at lede store mængder regnvand igennem fugerne, men effekten aftager i takt med, at små partikler fra miljøet lejrer sig i fugematerialet. Udenlandske undersøgelser viser, at der er stor varia­tion i omfanget og hastigheden, hvormed infiltrationsevnen aftager. Det skyldes, at permeable befæstelser kan opbygges med forskellige materialer og metoder, og de miljøer, hvor de anlægges, er forskellige. Derfor er det svært entydigt at pege på årsager og vurdere levetiden. Mange studier ender derfor med at konkludere, at manglende vedligeholdelse er den primære årsag til fald i infiltrationsevnen – eller blot det, at befæstelsen er ’gammel’ (funktion af tid).

Test af belægninger

Som led i et ph.d.-projekt med fokus på permeable befæstelser (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 2012-2017) blev ni steder besøgt for at måle infiltrationsevnen. 12 til 14,5 måned senere blev stederne genbesøgt, og infiltrationsevnen blev igen målt præcis de samme steder på belægningen. Anlæggets design, brug og vedligeholdelse siden etableringen og mellem de to besøg blev registreret hvert sted. Formålet var at evaluere den umiddelbare effekt af en oprensning og udskiftning af fugematerialet (før og efter målinger samme dag) og effekten ét år senere (ved genbesøg). Formålet var desuden at undersøge de faktorer, der bidrager til aftagende infiltrationsevne.  

Lokaliteter

De ni testlokaliteter blev udvalgt, så de repræsenterer en bred vifte af situationer, hvor permeable befæstelser anvendes. Konstruktionerne havde det til fælles, at infiltrationen sker gennem fuger (ved belægningssten og fliser) eller åbninger (L-låsesten). De var alle anlagt inden for de seneste fire år forud for det første besøg. Hovedparten var to-tre år gamle. Ved hver lokalitet blev der udvalgt tre steder til tests. De tre steder blev udvalgt med forventning om, at de tilsammen repræsenterer en infiltrationsevne, der er repræsentativ for hele lokaliteten. Testene blev udført som simuleret ’oprensning’, dvs. ved udskiftning af de øverste 35-45 mm af fugematerialet i et mindre område. Testene blev gennemført sensommer/efterår 2014 og igen i efteråret 2015.

De ni lokaliteter, der indgik i undersøgelsen, med angivelse af de tre steder, hvor der blev testet med oprensning (L) og uden oprensning (L’). Note:. Fugematerialet var i alle tilfælde knuste skærver i størrelsen 2-5 mm. Samme størrelse blev brugt til simuleret oprensning. Klik på illustrationen for større visning.

Resultaterne

Test af infiltrationsevnen før og efter oprensning (målt samme dag) viste, at oprensningen firedoblede infiltrationsevnen (fra gennemsnitlig 982 mm/t til 4.089 mm/t). Året efter var infiltrationsevnen faldet til 1.076 mm/t i gennemsnit. Ved målinger tæt på de førnævnte tests (1-2 m derfra) blev infiltrationsevnen målt uden oprensning. I 2014 var den 1.864 mm/t og året efter 1.263 mm/t.

Sammenligning af infiltrationsevnen for hhv. oprensede og ikke oprensede ens områder i 2015 viste, at der ikke er signifikant forskel. Det vil sige, at den umiddelbare effekt af oprensningen er væk ét år senere. Det betyder, at ’oprensning’ som metode til at afhjælpe lav infiltra­tionsevne ikke kan stå alene i det lange løb, men bør ledsages af en indsats for at forhindre sedimenter i at trænge ind på den permeable befæstelses overflade. Det kan f.eks. ske gennem ændret adfærd eller ændringer i designet.

Der er stor forskel i infiltrationsevnen inden for den enkelte lokalitet, og man må udvise stor omhu, når man udvælger teststeder for at bestemme en befæstelses samlede infiltrationskapacitet. Ved vurdering på stedet bør man derfor teste flere steder på belægningen. Desuden betyder den store variation, at ændring i infiltrationsevnen over tid bør dokumenteres ved målinger præcis de samme steder hver gang.

Undersøgelsen viste samlet set et mindre fald i infiltrationsevnen for de ni lokaliteter, men der var stor forskel mellem dem. Vurderet ud fra tests på steder, der ikke blev oprenset, viste Lendemosevej i 2015 (3,5 år efter etablering) den højeste infiltrationsevne af alle ni lokaliteter. Den var 3.472 mm/t, selv om der ingen vedligeholdelse var foretaget. Resultatet var bedre end de steder, der var blevet vedligeholdt og i særlig kontrast til Bellinge, der var nyanlagt ved første besøg i 2014. Her viste testen 3.067 mm/t, men i 2015 var den reduceret til blot 107 mm/t. Et stort fald, men dog stadig over målet for en 10-års regn.

Planlægning og design

Sammenholdes testresultaterne med  faktorer på de enkelte lokaliteter, ser det ud til, at permeable befæstelser fungerer bedst i den tætte by, hvor forekomsten af løse sedimenter er lav. Permeable befæstelser er mere problematiske i nye udstykninger, hvor der kan forekomme bygge- og anlægsaktiviteter i mange år frem. Et godt råd til designet er at etablere et fald på den permeable befæstelse og undgå at indramme den med hævede kantsten. Begge dele muliggør, at eventuelle sedimenter blæser/skyller af overfladen. Det er desuden en god idé at lade omkringliggende områder have fald væk fra den permeable befæstelse og i øvrigt sørge for, at de er vegetationsdækket eller med fast belægning (ikke bar jord).

Undersøgelsen viste, at brug af sand i forbindelse med vinterbekæmpelse kan have store konsekvenser for infiltrationsevnen, hvorfor det frarådes. Undersøgelsen antyder desuden, at delvist komposterede blade og andet organisk materiale i fugerne ikke reducerer infiltrationsevnen, men måske ligefrem kan have en gavnlig effekt. Endvidere viste undersøgelsen, at det kan være svært visuelt at vurdere den permeable befæstelses infiltrationsevne. Sedimenter kan være små og lejret længere ned i fugen, end det umiddelbart kan ses. Bedømmelse må derfor bygge på test af infiltrationen.

Samlet set peger resultaterne på, at permeable befæstelser af belægningssten, låsesten eller granitfliser, der er anlagt med ovenstående forhold taget i betragtning, har potentialet til en lang levetid med minimal vedligeholdelse. 

Kilde:
Jan Støvring, Torben Dam & Marina Bergen Jensen, 2018: Surface sedimentation at permeable pavement systems: implications for planning and design. Urban Water Journal, bind 15, nr. 2, s. 124-131.

Videnblad nr.: 09.00-38
Forfattere: Jan Støvring