Dato: 27-06-2014 | Videnblad nr. 04.09-07 Emne: Facade og tagbevoksning

Tæthedskontrol af tag­membran på grønne tage

Attraktive grønne tage med lang funktionstid kræver en vandtæt membran, der hindrer vand i at trænge ned i den underliggende bygningskonstruktion. Utætheder kan som regel undgås men kræver, at der afsættes tid i anlægsfasen til at sikre at membranen er tæt, fx ved gennemførelse af en vandtæthedsprøve.

Befæstelse på dæk over parkeringskælder ved Rotterdam Centralstation under anlæg. Foto: Jan Støvring

Befæstelse på dæk over parkeringskælder ved Rotterdam Centralstation under anlæg. Foto: Jan Støvring

Den vandtætte membran på grønne tage er normalt ikke en ydelse, som taggartneren eller landskabsarkitekten er involveret i. Men begge faggrupper har mulighed for at forebygge skader i anlægs- og projekteringsfasen, og har desuden stor interesse i, at membranen er tæt.

Hvis den viser sig at være utæt, er det nødvendigt at slukke vandingsanlægget og grave anlægget op. Det vil sætte udviklingen af beplantningen tilbage. Selv om tidsplanen ofte er presset, er det afgørende at gennemføre den nødvendige kontrol af tætheden.

Et ekstensivt grønt tag med en vækstmåtte på 3-5 cm og et system af drænbakker, rodspærrer m.m. giver normalt ikke utætheder, såfremt inddækninger og gennemføringer gennem membranen – typisk tagpap – er konstrueret forskriftsmæssigt.

Videnbladet her skal ses som råd til arbejdet med intensive grønne tage, hvor såvel anlægsarbejdet som den efterfølgende brug og drift er mere kompleks end ved ekstensive tage. Vandtætte membraner er et af fire vigtige emner som en projektgruppe i PartnerLandskab har udpeget som afgørende for at få det grønne tag til at lykkes.*

Anlægsfasen

Når taggartneren skal etablere det grønne tag på en indbygget membran, forudsættes denne at være tæt, både ved overdragelsen til taggartneren og efter indbygningen. Erfaringer viser, at mange skader, der siden fører til utætheder, opstår som følge af anlægsfasen, i forbindelse med etablering af membranen eller det grønne tag. Udlægning af køreplader af krydsfinér på membranen er et effektiv middel til at forebygge skader. Men når skaden sker, kan der nemt opstå tvivl om årsagen til den. Krav i udbudsmaterialet om en tæthedsprøve af membranen forud for overdragelsen til taggartneren er en effektiv metode til at sikre alle parters ansvar i byggeprocessen.

Eksempel fra Rotterdam

På billedet øverst ses befæstelse på dæk over parkeringskælder ved Rotterdam Centralstation under anlæg, maj 2014. På den vandtætte membran nederst i billedet udlægges drænmåtte med plastfolie ovenpå for at forhindre transport af gruspartikler, der dels tilslemmer drænbakken, dels kan perforere den underliggende vandtætte membran. Dernæst trykfast polystyren, der isolerer og minimerer vægten på den underlæggende betonkonstruktion. Mellem bærelaget af grus og polystyrenet etableres ekstra plastfolie og drænmåtte. Ud over at holde polystyrenet tørt, har det også til formål at minimere transport af partikler fra de øvre til de nedre lag i konstruktionen. I højde med underkanten af polystyrenet er udlagt en drænslange (ikke med på foto). Konstruktionen kaldes et »omvendt tag« med isolering på konstruktionens kolde side. Betondækket har fald mod højre. Konstruktionen kan opbygges på flere måder, men inden arbejdet udføres, skal den vandtætte membran kontrolleres for at undgå, at konstruktionen efterfølgende skal graves op for at udbedre skaden.

Vandtæthedsprøve Tagpapbranchens Oplysning Råd (TOR) rådgiver om brugen af bituminøse membraner og foreslår, at der altid udføres en »vandtæthedsprøve«, inden taget overdrages til taggartneren. TOR oplyser, at der ikke findes standardiserede testmetoder, men foreslår, at praksis i forbindelse med lækagesporing kan bruges. Om nødvendigt kan en autoriseret TOR-konsulent inddrages.

Vandtæthedsprøven gennemføres ved at afproppe alle afløb og fylde så meget vand på taget som muligt, inddækningshøjden og tagets bærende konstruktion taget i betragtning. Vandet tilsættes afspændingsmiddel (fx sulfo) for at eliminere dannelsen af små luftbobler i membranens samlinger, der ellers vil forhindrer vand i at løbe ind i løbet af testens korte gennemførelsestid. Vandet skal stå på taget i 48 timer. En formulering i udbudsmaterialet kan være: »der foretages en »vandtæthedsprøve« med vand tilført afspændingsmiddel og et tryk på minimum 10 cm. Vandtæthedsprøven evalueres efter 48 timer vand på taget.«

Lækagesporing ved befæstelse anlagt på betondæk over parkeringskælder. Testområdet er midlertidigt indrammet med en 20 cm høj kant at træ påsvejset tagpap i bestræbelserne på at lokalisere hullet i membranen. Erfaringsvis kan hullet spores i den underlæggende konstruktion inden for et døgn. Gennemføres testen i 48 timer, er man helt sikker. Weidekampsgade, 13. maj 2011. Foto: Jan Støvring

Lækagesporing ved befæstelse anlagt på betondæk over parkeringskælder. Testområdet er midlertidigt indrammet med en 20 cm høj kant at træ påsvejset tagpap i bestræbelserne på at lokalisere hullet i membranen. Erfaringsvis kan hullet spores i den underlæggende konstruktion inden for et døgn. Gennemføres testen i 48 timer, er man helt sikker. Weidekampsgade, 13. maj 2011. Foto: Jan Støvring

Ved store tage med indbygget fald kan det være nødvendigt at sektionerer vandtæthedsprøven, sådan at der overalt er min. 10 cm vandtryk. Opdeling i sektioner kan ske ved at etablere en ramme med påsvejset tagpap på to ovenpå hinanden stående regler, der svejses på tagmem­branen. Både gennemførelse af test og en eventuel opdeling i sektioner påvirker det samlede byggeris tidsplan, da taget under testen kun er delvist tilgængeligt. Derfor er det er nødvendigt at indarbejde testen i tids- og aktivitetsplanen.

Svejsede plastmembraner og bituminøse membraner er de mest anvendte i Danmark. Vandtæthedsprøven kan gennemføres på alle typer af membraner.

Projektering Intensive grønne tage med træer, buske og opholdsarealer vil ofte være ledsaget af installationer som vandingsanlæg, elkabler og brønde til afvanding af belægninger. Som ved alle øvrige typer af haveanlæg, må man forudsætte, at enkelte planter i driftsperioden skal udskiftes, ligesom defekte lamper skal repareres eller udskiftes. For at minimere opgravning (og dermed potentiel skade på membranen) bør elkabler og ledninger til vandingsanlæg altid føres i trækrør, der gør det nemt at udskifte dem. Hvor det er oplagt, bør placering af afvanding på membran koordineres med afvandingsriste i bestræbelserne på at minimere antallet af rør gennem membranen.

Kilder:
BYG-ERFA 070503: Grønne tage – membraner, dræning, isolering og vækstlag Samtale med TOR-konsulent Gert Rasmussen, www.tor.info.

*) Partnerlandskabs projektgruppe peger på vægtberegningen, brandforhold og vækstforhold som andre områder der kræver en særlig opmærksomhed ved etablering og drift af grønne tage. Se mere på  www.partnerlandskab.dk.



Videnblad nr.: 04.09-07
Forfattere: Jan Luxhøj Støvring og Torben Dam

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt