Skovbryns strukturelle opbygning – forslag til en typologi

Åbent 1-trins bryn der fremhæver kontrasten til den bagvedliggende tætte skov. Gyldensteen strand, Nordfyn. Foto: Nané Køllgaard Pedersen

De tætte, stejle bryn mellem skov og mark er kendetegnende for det danske landskab. Ligeså er de vindbidte, skrånende bryn langs kyster, de åbne bryn langs veje gennem skove, de hældende, blomstrende bryn i parker og naturområder, og den gradvise overgang fra tæt skov til spredte træer og buske i vådområder og græsningsområder. Skovbryn er iøjnefaldende og deres variation i strukturel opbygning er vigtig for naturbeskyttelse, skovklimaet og vores oplevelse af skoven i landskabet og landskabet i skoven.

Figur 1. Sammenligning af typologier fra fem kilder. De stiplede linjer markerer overensstemmelse mellem bryntyper fra forskellige kilder.

En sammenstilling af faglitteraturen om skovbryn afslører forskellige måder at opdele skovbryn i forhold til deres strukturelle opbygning og tilsvarende variation i terminologi og beskrivelse af de forskellige typer. Her gives et overblik over eksisterende bryntypologier samt et forslag til en standardisering af, hvordan forskellige skovbryn kan opdeles og defineres i forbindelse med planlægning og drift af eksisterende bryn, såvel som ved etablering af nye bryn. Læs mere om skovbryn i Videnblad nr. 04.00-14.

Sammenstilling af bryntyper

Meget af den litteratur der er skrevet om skovbryn i Danmark og Sverige stammer fra 1990’erne. I Figur 1 sammenstilles opdelinger og beskrivelser af bryn fra fem danske og svenske kilder. Sammenstillingen viser, at der er sammenfald mellem typologierne, og at nogle bryntyper, som f.eks. det åbne bryn og det buskdominerede 3-trins bryn, er beskrevet af mange. Men der er også store forskelle i, hvilke bryntyper der beskrives og specielt terminologien.

Forslag til ny typologi

Figur 2 giver forslag til en standardiseret opdeling og definition af skovbryn med beskrivelser af de forskellige bryntypers strukturelle opbygning, omtrentlige bredde, og fordeling mellem træer og buske. Terminologien tager udgangspunkt i Olsen (1991), der skelner mellem 1-, 2-, og 3-trins bryn. Desuden beskriver Olsen det økokline bryn, som har en mosaik af mere spredte buske og småtræer foran brynet, og derfor forslås beskrevet som »mosaik bryn«. Fra Borup (1994) tilføjes det åbne 1-trins bryn, der giver kig ind i skoven, men også udsigt indefra ud over det åbne land (se foto fra Gyldensten strand), og det meget brede skrånende bryn der består af flere zoner med lave buske og buske/småtræer og inderst de større træer. Sådanne brede, skrånende bryn er f.eks. plantet i Vestskoven ved København og ved mange andre nyere statslige skovrejsninger.

Figur 2. Forslag til definition af skovbryns strukturelle opbygning.

Redskab for planlæggeren

Forslaget til definition af skovbryns strukturelle opbygning skelner således mellem fem typer. Typologien er ment som redskab til planlægningen og drift af skovbryn. Ved klart at definere mål for de enkelte bryns strukturelle opbygning, kan driften af eksisterende bryn og etablering af nye bryn målrettes så artssammensætning og zonering underbygger den ønskede bryntype. Den visuelle fremstilling og beskrivelse af bryntyperne er også et brugbart redskab til formidling af målet for den fremtidige pleje af de enkelte bryn.

Kilde:
Nané Køllgaard Pedersen, 2014: Flersidige skovbryn – i bynære rekreative skove. Speciale i Landskabsarkitektur. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.00-15
Forfattere: Nané Køllgaard Pedersen og Anders Busse Nielsen