Kontrol af jordens volumenvægt
Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af mejsel forud for instrumentets anvendelse.
Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af mejsel forud for instrumentets anvendelse.
Den tørre volumenvægt fortæller om jordens kvalitet præcist og enkelt. Værdierne er enkle at formulere som krav og alle kan aflæse værdierne på et måleinstrumentet i marken. Den tørre volumenvægt fortæller om jorden som et system af partikler og hulrum.
Isoptopsondemåleren leverer eksakte værdier enkelt og hurtigt på stedet. Der kan derved spares mange diskussioner på byggepladsen om jordens evne til at bortlede vand og egnethed som voksested for planterødder.
Gram pr. kubikcentimeter
Volumenvægten angives i gram pr. kubikcentimeter eller i ton pr. kubikmeter. I den tørre volumenvægt ser man bort fra det vand som er i jorden, fordi vandprocenten svinger meget. Hvis jorden kun bestod af partikler, altså var fast klippe, ville volumenvægten være 2,7 g/cm3. Det er bedst, når den ene halvdel er mellemrum og den anden halvdel er partikler, altså 1,35 g/cm3. Det svarer til en porøsitet på 50. Når jorden har været flyttet og omlejret, er noget af kvaliteten allerede forsvundet, og derfor kan man normalt kun forvente 1,5 g/cm3 for sandjord og 1,6 g/cm3 for lerjord.
I dag er det muligt at måle volumenvægten med en isotopsonde. Instrumentet fra firmaet Troxler er det mest udbredte. Isotopsondemåleren måler den våde volumenvægt og vandindholdet, og trækker de to værdier fra hinanden, hvorefter den tørre volumenvægt fremkommer.
Tidligere havde man metoder, hvor man kombinerede prøver fra marken og laboratorieundersøgelser, og hvor det tog op til et døgn at få resultatet.
Målemetodens sikkerhed
Da man i 1980’erne begyndte at bruge troxler isotopsonden i vejsektoren var mange skeptiske. Et udredningsarbejde fjernede dog skepsissen. Det samme kan ske inden for måling af jord. I notat 168 og 169 gav Statens Vejlaboratorium brugervejledning til isotopsonden og fortalte om praktisk komprimeringskontrol. I dag tager kravværdierne udgangspunkt i, at de måles med isotopsonde.
Det har været diskuteret, at måling af vandindhold med en volumenvægt på 1 g/cm3 og måling af humus med en volumenvægt på 1,3 g/cm3, kunne forvirre isotopsonden og give upræcise tal.
Isotopsondemåleren indeholder to radioaktive kilder hhv. på målespydet og bundpladen. Fra målespydet udsendes protoner til brug for bestemmelse af densiteten, mens den anden kilde udsender neutroner til brug for vandindhold-bestemmelsen. Illustration fra Notat 169, Statens Vejlaboratorium.
Krav til målinger
Det vil i det fleste tilfælde være aktuelt at måle på både muld og råjordsplanum. På kritiske steder kan det ydermere være aktuelt at måle under råjordsplanum, f.eks. i 50 cm dybde herunder.
Ved måling under terræn, f.eks. på råjordsplanum efter udlagt muld, skal man være opmærksom på at lave et bredt hul til placering af instrumentet. Genstande over terræn, tættere end 15 cm fra endefladerne og 60 cm fra siderne influerer på målingen. En grubbe til måling bør derfor i praksis være min. 1,5 x 1,5 meter, hvori instrumentet placeres i midten.
Det anbefales, at der inden byggestart foretages målinger af jordens volumenvægt, og at denne værdi benyttes som referenceværdi for den færdigudlagte jord. Volumenvægten bør efter anlægsarbejdet, ikke være højere end 0,1 g/cm3 mere end før anlægsstart.
Hvis det ikke er muligt at foretage målinger før byggestart, vil man for den færdigudlagte jord, kunne forvente 1,5 g/cm3 for sandjord og 1,6 g/cm3 for lerjord.
Alle måleresultater bør tages som et gennemsnit af tre lokale målinger for det pågældende målepunkt.
Hvem udfører målingerne
Mange entreprenører, geoteknikere og ingeniørfirmaer råder over udstyr til at foretage målinger af den tørre volumenvægt. Vil man være sikker på, at målingen udføres af et kvalificeret og uafhængigt laboratorium, kan man vælge at lade et DANARK-akkrediteret laboratorium udføre kontrollen.
PartnerLandskab
PartnerLandskab er et fagligt netværk med mulighed for erfaringsudveksling og igangsætning af udviklingsprojekter.
Udviklingsprojektet »God vækstjord« er lavet som led i PartnerLandskabs arbejde med jord og vækstvilkår. Projektgruppen har bestået af følgende; Dansk Golf Union v. Torben Kastrup, P. Kortegaards Planteskole v. Jørn Jørgensen, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd v. Brunella Vejbæk, 3F/BAT-kartellet v. Sidse Buch, Danske Anlægsgartnere v. Per Malmos, Dansk Træplejeforening v. Tage Kansager.
Kilder:
www.godvækstjord.dk
Notat 168: Praktisk komprimeringskontrol med Isotopudstyr, Statens Vejlaboratorium, 1986
Notat 169: Brugervejledning til Isotopsonde, troxler 3411 B, Statens Vejlaboratorium, 1984 (revideret maj 1986)
Randrup, T. B. (1996): Plantevækst i forbindelse med byggeri. Planlægningens og projekteringens indflydelse på vedplanters vækstvilkår i utilsigtet komprimerede jorde. Forskningsserien nr. 15.
Randrup (1999): Vækstjord på byggegrunde – Indretning af beskyttelseszoner. Erfaringsblad 99 02 15, BYG-ERFA
Videnblad nr.: 04.01-05
Forfatter: Jan Luxhøj Støvring og Torben Dam
