Dato: 29-03-2011 | Videnblad nr. 07.03-04 Emne: Spildevand, slam og regnvand

Opsamling af regnvand på golfbaner

Kan det betale sig for danske golfklubber at opsamle regnvand til vanding af banerne? For Hornbæk, Køge, Odense og Tange Sø golfklubber ser der ud til at være et vist potentiale, både økonomisk set og i forhold til at spare på grundvandet.

Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Klimaforandringer har – og vil i stigende grad – påvirke behovet for vanding. Verdens udledning af drivhusgasser følger i disse år FN-klimapanelets høje scenarie A2, som indebærer, at vi ved udgangen af dette århundrede kan forvente en stigning i vinternedbøren på 43 %, et fald i sommernedbøren på 15 %, og en stigning i temperaturen på 4,3 ºC.

Kombinationen af større fordampning (pga. højere temperatur) og mindre sommernedbør vil øge behovet for vanding på mange golfbaner. Temperaturstigningerne kan gøre det mere attraktivt at spille golf i vinterhalvåret, men samtidig kan den markante stigning i vinternedbøren betyde, at mange baner skal drænes i et større omfang end i dag.

Grundvand betragtes her som den primære kilde til vanding af golfbaner, men sekundære vandkilder som regnafstrømning, drænvand og gråvand kan være attraktive. Dels ud fra et forsyningsspørgsmål, hvor vanding af golfbaner typisk vil stå i anden række, når der skal gives tilladelser til indvinding fra knappe grundvandsforekomster. Dels økonomisk, idet der kan spares afgifter på såvel køb af rent vand som bortledning af spildevand.

Indsamling af data for fire klubber

For at få en indikation af om det kan betale sig for danske golfklubber at opsamle regnafstrømning for at bruge det til vanding, har Skov & Landskab indsamlet data fra fire klubber, nemlig Hornbæk, Køge, Odense og Tange Sø. For hver klub vises grundlæggende arealdata i Tabel 1. Aktuelle vandingsbehov og vandforbrug med tilhørende omkostninger er vist i Tabel 2. Af Tabel 3 fremgår total årlig nedbør og dens fordeling på klubbernes arealer.

Tabel 1. Arealdata for de fire golfklubber. Data er leveret af klubberne.

Tabel 1. Arealdata for de fire golfklubber. Data er leveret af klubberne.

Tabel 2. Data for de aktuelle indvindings- og vandingsforhold i 2009 for fire danske golfklubber. Data er leveret af klubberne.

Tabel 2. Data for de aktuelle indvindings- og vandingsforhold i 2009 for fire danske golfklubber. Data er leveret af klubberne.

Tabel 3. Årlig nedbør fordelt på arealer.

Tabel 3. Årlig nedbør fordelt på arealer.

Vurdering af nuværende vanding og økonomi

Af Tabel 2 fremgår at tre golfbaner anvender brønd ved sø eller boring som indvindingskilde, mens Køge pumper direkte fra sø. Køge og Odense forventer ikke inden for en overskuelig fremtid at have problemer med at skaffe vand til vanding. I Hornbæk er forbruget begrænset af en indvindingstilladelse, og det aktuelle behov er på det dobbelte af forbruget. I Tange Sø er forbruget på 2/3 af behovet, selvom klubben har fri indvinding.

De indsamlede data peger på, at der i Hornbæk kan være en direkte gevinst i at udnytte sekundære kilder til vanding, idet denne klub er begrænset af en indvindingstilladelse. For de tre andre klubber er vandingsbehovet ikke begrænset af mængden af vand. Køge undgår at betale statsafgift på vandindvinding ved at anvende overfladevand fra søer, der får tilført drænvand fra banerne. For Odense og Tange Sø kan der være en økonomisk gevinst, i størrelsesordenen 100.000 kr./år ved at gøre som Køge.

Potentiale i regnvand

Den årlige nedbørsmængde og dens fordeling på klubbernes arealer er vist i Tabel 3. I opgørelsen er der skelnet mellem belægninger (fliser og asfalt), parkeringspladser, tage og drænede arealer. På årsbasis er nedbør på tage, belægninger og parkeringspladser beskedent i forhold til drænede arealer, som udgør det største areal. Den årlige nedbør kan ikke udnyttes fuldt ud til vanding. Dels fordi man ikke kan opsamle alt nedbør som følge af tab ved fordampning, overfladeafstrømning, afledning i rør og nedsivning til grundvand. Dels fordi en stor del af nedbøren falder uden for vandingssæsonen, så udnyttelse af denne del forudsætter bassinkapacitet til opbevaring i lang tid fra opsamling til vanding.

Afstrømmende regnvand fra tage, belægninger og parkeringspladser på golfbaner kan udnyttes mere direkte og med mindre tab ved fordampning og nedsivning i forhold til drænvand fra baner. Generelt er udnyttelsen af vand fra tage høj, fordi vandet strømmer hurtigt af, hvorimod grønne overflader kan opsuge meget vand og har en stor fordampning. I Køge bliver regnvand fra tage ledt til en sø i stedet for kloak, og deres metoder bør undersøges nærmere. Det er tilladt at bruge vand fra tage til toiletskyl og vaskemaskiner, når man følger et regelsæt, som er beskrevet i Rørcenter-anvisning nr. 3 fra Teknologisk Institut. På golfbaner kan det være interessant at reducere udgiften til drikkevand ved at udnytte tagvandet på denne måde.

Opsamling af drænvand

Nedbør på drænede arealer opsamles via drænene, og af Tabel 2 ses, at alle baner undtagen Hornbæk, har betydelige drænede arealer. Mængden af vand i drænene afhænger af jordbundsforholdene. På sandjord er det vanskeligt at fange overskydende nedbør i dræn under rodzonen. Ved høj grundvandsstand løber der meget vand i dræn, mens drænene typisk tørrer ud om sommeren. Der forestår således en stor opgave i at kvantificere den mulige udnyttelse af drænvand til vanding under forskellige forhold. Et oplagt sted at starte er Køge, der dræner hele deres areal og opsamler drænvandet i søer, der som nævnt bruges til vanding.

Sammenfatning

Behovet for vanding på golfbaner forventes at stige i takt med klimaændringerne. Der er et stort potentiale i at udnytte regnvand til vanding især i form af drænvand. Tagvand har et beskedent volumen i forhold til vanding, men kan til dels erstatte forbrug af drikkevand i klubhuse.



Videnblad nr.: 07.03-04
Forfattere: Per Eduard Robert Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen og Marina Bergen Jensen