Biodiversitet på kirkegården

Bevarelse af biodiversitet er ikke kun noget, vi har forpligtiget os til internationalt. Et righoldigt dyre- og planteliv har positiv indflydelse på os som mennesker. Derfor er det en god idé at tænke i, hvordan man som sogn kan være med til at give biodiversiteten gode vilkår på kirkegården. Det kan f.eks. ske ved at bevare dødt ved og skabe variation i anlægget.

Høsterkøb Kirkegård blev etableret i et hjørne af Frihedsskoven i 1933. Gravstederne ligger enkeltvis mellem træerne uden hæk eller hegn. De er en integreret del af skoven og ændrer udseende med årstidernes skiften. Foto: Hans Peter Ravn

Der findes solid dokumentation for, at tilstedeværelsen af »natur« har en gavnlig effekt på menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Det er for eksempel denne viden, man udnytter, når man bruger terapihaver til at behandle forskellige lidelser. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i øjeblikket i byerne, og tendensen er stigende. Der er som regel mindre plads til naturen i byen og mindre daglig kontakt med naturens processer for indbyggerne. Resultatet kan blive en øget fremmedgørelse. Der kan ligefrem være risiko for »nature deficit disorder« – psykiske lidelser som følge af »naturmangel«. Samtidig er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed på trods af mange års bestræbelser – fra Rio-konferencen i 1992 til det kommende COP 13 i Mexico i december 2016.

Udnyt tendensen

På den baggrund kan der være grund til at se på, hvordan natur i større omfang kan integreres i bymiljøet. Hér kan kirkegårdene spille en væsentlig rolle, ikke mindst i kraft af deres ofte lange kontinuitet og uforstyrrede karakter. I bymiljøet udgør de grønne frirum i områder, der ellers er præget af bygninger og belægninger. Faktisk fungerer kirkegårdene i en vis udstrækning allerede som rekreative arealer for befolkningen. I det åbne land kan kirkegårdene udgøre oaser med biologisk variation i det intensivt dyrkede landbrugslandskab.

Skovkirkegårde har stigende popularitet, og det bliver mere og mere populært at lade kirkelige handlinger – f.eks. bryllupper – foregå i det fri. Den frigjorte plads på kirkegårdene giver gode muligheder for at indrette områder, der imødekommer disse ønsker – som alternativ til ensartede græsarealer. Variation i forhold som lys, vind, næringsstofforsyning, vegetationshøjde mv. giver mulighed for et rigere plante- og dyreliv og skaber rammerne for naturoplevelser. I denne sammenhæng er det vigtigt at tage vare på de betydningsfulde naturelementer, man allerede har på kirkegården, f.eks. store gamle træer, stendiger og vandflader.

Kirkegårde i det åbne land har måske natur i nærheden, som kan tænkes ind i sammenhængen. Det kan f.eks. være egekrat, vådområder eller åbne arealer som overdrev. Skab eventuelt en forbindelse fra kirkegården og ud i naturen, hvis den ligger lige ved siden af.

Bevar dødt ved

Dødt ved er levested for en lang række organismer, især insekter og svampe, men også fugle. Samtidig har de skulpturel værdi. Træerne skal beskæres, så de ikke udgør en risiko. Solbjerg Kirkegårde, Frederiksberg. Foto: Hans Peter Ravn

Dødt ved er levested for en lang række organismer – især insekter og svampe, men også fugle. Derfor er det en god idé at bevare dele af døde træer på kirkegården. Det kan kræve lidt overvindelse, da efterladte døde træer let tolkes som sjusk eller rod. På den anden side passer de godt ind i fortællingen om den evige cyklus mellem liv og død og skulle derfor netop kunne finde plads på kirkegården. Træerne skal beskæres, så de ikke udgør en risiko, men rummer stor skulpturel værdi.

Dødt ved kan også anvendes som rumdelere i form af risgærder. Det er vigtig at holde sig for øje, at dødt ved i forskellige dimensioner gavner flere størrelser og typer af organismer. Ikke alene insekter, men også krybdyr som snoge og pattedyr som f.eks. pindsvin. Endelig kan man erstatte stenene i stålnet-gabioner med træstykker. Hvis man forsyner toppen af gabionen med et hængslet topgitter, kan man efterfylde med nye træstykker, efterhånden som træet synker sammen. Man kan også indrette gabionen som bænk, hvis toppen består af brædder.

Plant hjemmehørende arter

I forhold til planter er det en god idé at vælge hjemmehørende arter, der giver grundlag for et rigere dyreliv. Hæftet »40 danske træer og buske« fortæller både, hvor de hjemmehørende arter af træer og buske trives, og hvordan de gavner fugle, insekter og svampe. Husk, at småfuglenes unger bliver opfodret med insekter. De fleste insektlarver er meget specifikke med hensyn til, hvilke planter de kan leve på. Som oftest er larver af målere, viklere osv. små og uanseelige, men det er vigtigt, at vi sørger stor diversitet på de lavere niveauer (insekter som føde), hvis vi ønsker stor variation på de højere niveauer (fuglene).

Gabioner kan fyldes med træstykker i stedet for sten. Træet er levested for mange organismer, mens det langsomt nedbrydes. Foto: Hans Peter Ravn

Skab variation

Variation fremmer biodiversiteten. Derfor er det altid en fordel at indrette kirkegården så varieret som muligt. Sørg gerne for:

Blomstrende urter i hele vækstsæsonen
Varieret vegetationssammensætning
Lægivende træer eller buske
Pletter med bar jord i vegetationen, helst solbeskinnet
Større sten, døde grene, døde stammer o.l.
Rester af afbrænding, dog ikke i så store mængder, at det virker gødende
Lad noget af græsset vokse langt på udvalgte steder, f.eks. under store træer og på skrænter
Slå langt græs og anden høj vegetation så sent som muligt. Undgå slagleklipper og brug i stedet fingerklipper eller le. Fjern det afslåede materiale senest 3-4 dage efter slåning. Lad mindre områder forblive uslåede.
Ryd ikke hele områder på en gang. Lad et antal træer og buske eller grupper stå tilbage, især nogle gamle og delvist udgåede.

Inspiration til indretningen

På kirkegården søger folk ofte ro og tid til fordybelse og eftertanke. Nogle af de samme egenskaber karakteriserer terapihaverne, som er indrettet til behandling af mennesker med stress og andre psykiske lidelser. Hér stiler man mod »natur«, der er fredfyldt, vildt, artsrigt, med mange træer, fri for distraktioner, med læ og sol og med overskuelige rum. Denne model kan også bruges som inspiration til indretning af naturprægede områder på kirkegården. Læs mere i Videnblad 03.03-86: Gør kirkegården til et godt sted for de pårørende.

Litteratur:
40 danske træer og buske: www.nst.dk > Publikationer > 2008

Psychological benefits of greenspace increase with biodiversity. R.A. Fuller, K.N. Irvine, P. Devine-Wright, P.H. Warren, K.J. Gaston. Biology Letters 2007 3, 390-394

What are the Benefits of Interacting with Nature? L.E. Keniger, K. J. Gaston, K. N. Irvine, R. A. Fuller. Int. J. Environ. Res. Public Health 2013 10, 913-935.

Videnblad nr.: 06.08-06
Forfattere: Hans Peter Ravn, Andy G. Howe og Tilde Tvedt