Dato: 11-02-2014 | Videnblad nr. 06.00-33 Emne: Generelt

Metoder til bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpe-pileurt

Japansk pileurt og kæmpe-pileurt spreder sig som landskabsukrudt i det meste af Danmark. De mest anvendte metoder til bekæmpelse har været slåning og behandling med herbicider. Ingen af metoderne har dog haft den store effekt på japansk pileurt. Derfor har man de seneste år afprøvet en række metoder bl.a. harvning og tildækning, hvor de foreløbige resultater virker lovende.

Japansk pileurt har et omfattende rodsystem, som sætter planterne i stand til hurtig vækst om foråret og som kan trække næringsstoffer tilbage i rodsystemet om efteråret. Ved slåning og græsning udvikler pileurtene blade, der sidder så tæt ved jordoverfladen, at de hverken kan nås af dyr eller maskiner.

Kæmpe-pileurten er mindre modstandsdygtig over for gentagne forstyrrelser. Den angives at kunne bekæmpes både med slåning og med græsning i løbet af få år samt med rodstikning 2 gange om året i 2-3 år.

Her gives en oversigt over metoder, der kan anvendes, eller som er under afprøvning til bekæmpelse af de store pileurter. I Videnblad nr. 06.00-32 kan du læse mere om, hvad der er vigtigt at have med i en strategi for bekæmpelse af de store pileurter.

 Japansk pileurt. Nydelig ser den ud, men det kræver en intensiv og vedholdende indsats at komme den til livs. Foto: Leo Michels

Japansk pileurt. Nydelig ser den ud, men det kræver en intensiv og vedholdende indsats at komme den til livs. Foto: Leo Michels

Oprykning/rodstikning/hakning

Nyetablerede planter kan nemt rykkes op med hånden eller hakkes over (rodstikkes) et stykke under jorden. Oprykning er mere effektivt end slåning af nye planter, da man ofte kan få rykket en del af rod­stænglen med op. Oprykning skal gentages en årrække.

Forsøg med oprykning har vist, at det tager 3 år at udrydde en lille bevoksning med pileurter, mens en stor bevoksning ikke var udryddet efter 10 års oprykning af planter. De oprykkede planter skal fjernes fra arealet eller lægges, så de tørrer ud for at forhindre, at de slår rod. Oprykning egner sig kun som be­kæmpelsesmetode på nyetab­lerede, små bevoksninger og som efter­behandling af genvækst.

Opgravning

Det forgrenede og vidt udbredte rodsystem betyder, at opgravning af planterne er meget ressourcekrævende og ikke egnet på sårbare lokaliteter. Den opgravede jord skal fjernes, evt. begraves i stor dybde eller sigtes, inden den lægges tilbage, således at der ikke er rod- eller stængeldele tilbage. Selv meget små stykker jordstængel ned til ca. 1 cm’s længde kan spire frem fra en dybde på ned til 1 m.

Slåning

Gentagne slåninger igennem sæsonen kan ikke udrydde japansk pileurt, men kan holde den nede således, at der bliver mulighed for, at andre arter kan etablere sig og hindre, at den breder sig yderligere. Den umiddelbare effekt af slåning er oftest en øget tæthed og yderligere spredning af bevoksningen. Dog angives intensiv (græs)slåning hver 14. dag sæsonen igennem at kunne udrydde pileurterne i løbet af 2 år.

Slåning bør foretages hyppigt og minimum 4 gange i løbet af vækstsæsonen for, at der sker en reduk­tion af den underjordiske biomasse. Slåning bør fortsætte i mindst 10 år, eller den skal følges op med anden behandling. Efter et par års hyppige slåninger skulle planten dog være så svækket, at der kun er behov for et par slåninger om året. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren.

Det frarådes at bruge slagleklipper til slåning, da den splitter planten, men ikke findeler stængelstykkerne tilstrækkeligt til at hindre genvækst. I stedet for anbefales rotorklipper på arealer, hvor der kan køres med maskiner. Unge skud kan nemt slås med le, der kan sikre en selektiv slåning, som giver mulighed for en hurtig tilgroning med andre arter.

Harvning

Igangværende praktiske forsøg med bekæmpelse ved hjælp af gentagne harvninger tyder på at udpining kan have en betydelig effekt. Harvning skader de overfladiske jordstængler og skud så meget, at pileurterne udpines i løbet af få år, fordi der tilsyneladende skal anvendes så mange ressourcer til at gendanne de sårede plantedele. Spørgsmålet er om de gentagne harvninger kan hindre genvækst fra de mange stængelstykker, der opstår under behandlingen.

Græsning

Pileurter har været dyrket til dyre­foder bl.a. til geder. Kvæg, heste, får og geder angives alle at æde de friske blade og skud. Vedvarende græsning kan hindre, at de store pileurter etablerer sig, og græsning angives ligeledes at kunne udrydde helt nyetablerede bevoksninger.

Græsning kan ikke udrydde veletablerede bevoksninger af japansk pileurt eller dens krydsning men kan holde dem nede, så længe græsningen opretholdes. Praktiske erfaringer fra græsning med forskellige husdyr har givet varierende resul­tater og forskellig opfattelse af, i hvor høj grad dyrene æder pileurter. Dyrene æder kun de friske blade, og der vil derfor ofte være behov for at slå pileurterne, inden dyrene kommer på græs. Visne plantestængler skal fjernes, inden dyrene sættes ud, da de tørre stængelstykker kan blive meget skarpe, og dyrene kan skære sig på dem.

Får angives at være de mest egnede græsningsdyr på tilgroede arealer langs vandløb og stejle skrænter, da de ikke træder jordbunden op i samme omfang som kvæg og heste, og fordi de fremmer en græsdomineret plantevækst, der kan være med til at hæmme genvækst af pileurterne.

Tildækning

Tildækning kan anvendes til at hindre genvækst i populationer af japansk pileurt efter en forudgående bekæmpelse med slåninger eller harvning. Tildækning med sort plastik har været anvendt med vekslende held. For at tildækning skal hindre genvækst, skal der anvendes et holdbart og lystæt materiale f.eks. gamle presenninger foret med plastik eller plastikfolie på minimum 1,5 mm tykkelse. Tildækningen skal nå minimum 3 meter uden for bevoksningen, og nye skud, der vokser op uden for tildækningen, skal løbende fjernes. Tildækning kan holdes på plads f.eks. ved hjælp af grene eller et lag flis, der kamuflerer den.

Praktiske erfaringer viser, at rodsystemet stadig er levende efter tre år. Man skal nok regne med minimum 5 års tildækning for at slå planterne ihjel. Efter fjernelse af tildækning kan det være en fordel at så græsser for hurtigt at få etableret et plantedække, der kan hæmme en ny etablering af pileurter eller andre uønskede arter.

Kemisk bekæmpelse

Glyphosat (roundup) kan anvendes til at bekæmpe japansk pileurt, men det kræver gentagne behandlinger eller kombination med andre metoder at hindre genvækst. MCPA, der er et hormonmiddel, anvendes ligeledes til kontrol af pileurterne. Det er mindre effektivt end glyphosat overfor japansk pileurt, men det har den fordel, at det kun virker på tokimbladede planter og ikke skader græsserne. Det anvendes bl.a. på jernbaneskrænter, hvor der anvendes bredsprøjtning af pileurtbevoksningerne.

Der er afprøvet forskellige metoder til applikation af glyphosat: Sprøjtning, pensling af bladene, sprøjtning af roundup ned i stænglen efter slåning i ca. 5 cm’s højde samt injektion i stængler, der er maks. 1,5 cm i diameter. Læs mere om disse i rapporten »Japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter«.

Andre metoder

Der arbejdes med en række andre metoder, herunder bl.a. overskygning, afbrænding, rodfræsning og biologisk bekæmpelse.

Forsøg med plantning af hjemmehørende pilearter i kombination med månedlige slåninger gav en større effekt på pileurter end slåning alene, men var også meget ressourcekrævende. Pileurterne er lyskrævende, en tæt bevoksning med høje græsser som tagrør og rørgræs angives at kunne hindre fremspiring af pileurter. Men pileurterne trives i skovbryn, i lysåbne krat og skove, så det er uvist om tilplantning alene vil kunne bekæmpe pileurterne.

Flere kommuner har forsøgt at bekæmpe pileurter med gasbrænder. Erfaringer fra bl.a. Gladsaxe Kommune viser, at det kræver en relativ lang brænding.

Der foregår forsøg i Schweiz og Frankrig med bekæmpelse af japansk pileurt ved hjælp af fræsning af jordstænglerne. De foreløbige resultater tyder på, at rodfræsning er effektivt, men det er en metode, der er meget ressourcekrævende og ikke egnet på sårbare lokaliteter.

I England er der givet tilladelse til forsøg med biologisk bekæmpelse med en art af bladloppe Aphalara itadori, der lever på japansk pileurt og suger saft fra dens stængler. Bladloppen forventes at kunne give en betydelig svækkelse af pileurten.

Kilde:
Buttenschøn, R.M. 2013: Japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter.



Videnblad nr.: 06.00-33
Forfatter: Rita M. Buttenschøn

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt