Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo: Lovgivning og indsatsplaner
En typisk bestand af kæmpe-bjørneklo langs bredden af et vådområde.
Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er bragt i forslag til at komme på EU’s liste over invasive arter, der skal bekæmpes i alle medlemsstater. Derfor har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning undersøgt den nationale indsats for Miljøstyrelsen. Resultaterne er formidlet i rapporten ”Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. Udbredelse og indsats, de anvendte metoder og deres effekt samt en analyse af samfundsøkonomien i forbindelse med bekæmpelsen.”
Lovgrundlaget over tid
En række bekendtgørelser har fastlagt regler for bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo. Den første kom i 2006, hvor bekendtgørelsen om flyvehavre blev udvidet til også at omfatte bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Den nye bekendtgørelse lagde op til, at kommunerne kunne vedtage og offentliggøre en indsatsplan, men det var frivilligt.
I 2016 fulgte en ny bekendtgørelse. Det var fortsat frivilligt for kommunerne at udarbejde en indsatsplan, der pålægger ejere eller brugere af arealer at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. I henhold til bekendtgørelsen skal bekæmpelsen medføre, at den enkelte plante dør, og bestandene udryddes. Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. at planten ikke må sætte frø. Kommunen skal foretage kontrol for at sikre, at indsatsplanen overholdes, og den kan udstede påbud om at foretage bekæmpelse. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan lodsejeren straffes med bøde. Der var ingen krav om, at kommunen skal registrere forekomsten af kæmpe-bjørneklo.
Allerede i 2017 kom endnu en bekendtgørelse, der nu fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo for lodsejers regning, hvis lodsejeren har undladt at efterkomme et påbud om bekæmpelse. Der er fastsat en maksimal pris på 3,81 kr./m2 for bekæmpelsen. Denne pris kan dog godt overskrides, hvis kommunen kan dokumentere, at udgifterne har været større. Indsatsplaner er stadig frivillige.
De fleste har indsatsplaner
En indsatsplan medfører som nævnt pligt for alle lodsejere inden for området til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. Indsatsplanen er primært rettet mod private lodsejere, men pligten til bekæmpelse gælder også for offentlige myndigheder og altså også kommunen selv. Planen skal angive indsatsområdet, hvilket typisk er hele kommunens areal, og den skal også indeholde en vejledning i, hvilke bekæmpelsesmetoder der anbefales.
IGN’s undersøgelse af status for bekæmpelsen viser, at 74 kommuner (76 % af respondenterne) har en indsatsplan. 24 kommuner (24 %) angav, at de ikke har en indsatsplan. Af de 24 kommuner, der ikke har en indsatsplan, angiver de 23, at de bekæmper kæmpe-bjørneklo, mens kun én kommune angiver, at den ikke udfører bekæmpelse. Kommuner uden en indsatsplan findes fortrinsvis i hovedstadsområdet, i Midtjylland og på sydhavsøerne. Ø-kommunerne Fanø, Læsø og Langeland har heller ikke indsatsplaner (Figur 1).
Figur 1. Kommuner med og uden indsatsplan og en kommune, der ikke bekæmper kæmpe-bjørneklo.
Der er meget forskellige grunde til, at nogle kommuner har valgt ikke at have en indsatsplan. Nogle kommuner svarer, at kæmpe-bjørnekloen i praksis er udryddet, eller at udbredelsen er meget begrænset. Disse kommuner har ikke fundet, at der var behov for en indsatsplan. Andre har været betænkelige ved at udarbejde en indsatsplan, fordi den vil pålægge kommunen udgifter til at bekæmpe på egne arealer og foretage tilsyn på private arealer.
Oversigtskort bør standardiseres
Bekendtgørelsen stiller ingen krav om, at kommunen skal registrere kendte forekomster af kæmpe-bjørneklo, men det vurderes, at det ligger implicit i, at kommunen skal sikre, at indsatsplanen føres ud i livet. Det mest nærliggende er, at kommunen udarbejder et oversigtskort over kendte forekomster.
IGN’s undersøgelse viser, at 72 kommuner har et oversigtskort over registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo (Figur 2). 26 kommuner angiver, at de ikke har et oversigtskort. Af de 74 kommuner med indsatsplan har størstedelen også et oversigtskort over registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo. Kun en mindre andel af kommunerne uden indsatsplan har et oversigtskort. Mange kommuner angiver, at udbredelsen af kæmpe-bjørneklo er lokaliseret til få kendte områder, og at de derfor ikke behøver et oversigtskort. Andre kommuner angiver, at de har registreret forekomsterne på anden måde, f.eks. i et regneark.
Figur 2. Kommuner med og uden oversigtskort over registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo.
Desværre er det vanskeligt at samkøre kommunernes oversigtskort, for de er udarbejdet meget forskelligt. Hvis alle kommuner udarbejdede et oversigtskort ud fra en fælles systematik, ville det være muligt at få et årligt opdateret og meget detaljeret overblik over udbredelsen af kæmpe-bjørneklo i Danmark – til gavn for bekæmpelsen, vurderer forskerne på baggrund af IGN’s undersøgelse.
Kilder:
Kjell Suadicani, Rita M. Buttenschøn, Hans Peter Ravn og Vivian Kvist Johannsen, 2017: Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. IGN Rapport, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
Bekendtgørelse nr. 871 af 27. juni 2016 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
Videnblad nr.: 06.00-39
Forfattere: Kjell Suadicani, Rita M. Buttenschøn og Hans Peter Ravn
