Byer har brug for festivaler

Alle danske byer har mindst en byfest om året. Festivalen ændrer ikke alene byen for en periode, men kan også bruges til at blive klogere på byen, foretage eksperimenter i byen og skabe permanente forandringer. Det kræver samarbejde mellem den enkelte festival og den kommunale planafdeling.

Under Aarhus festuge arbejder festivalarrangørerne bevidst på at omdanne byens pladser. Byrumsmøblet You May er udviklet til Aarhus Festuge 2009.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at gratisarrangementer som festivaler, der foregår i det offentlige rum, rummer et stort – ofte uudnyttet – potentiale for udvikling af byerne. Anne Marie Berg fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har i sin ph.d.-afhandling: »Byen på den anden ende – En undersøgelse af folkelige festivaler og kultur i dansk planlægning« bidraget med ny indsigt i festivalernes betydning for byen.

I afhandlingen studeres gratis festivaler i det offentlige rum. Festivalerne foregår i byen – og dermed i det samme bebyggede miljø, som danner ramme om hverdagslivet. Under festivalen forandres oplevelsen og brugen af byen. Denne forandring og selve festivalen som et temporært, kreativt byrum viser sig at indeholde et stort potentiale fx i forbindelse med at foretage eksperimenter med indretning, aktiviteter i byen eller i forhold til at få folk til at ændre praksisser og opsøge nye steder.

Enhver festival er et udtryk for en særlig praksis med relation til et sted. De er organiseret på forskellig måde og forankret i en kontekst; en by, en bypolitisk, byplanfaglig og kulturel sammenhæng. Men fælles for festivalerne er, at de bruger, udfordrer og udvikler de steder, de foregår. Således kan festivalen forstås som en mulighed for at teste aktiviteter i byen, skabe interesse for steder, guide deltagere rundt i byen, ændre indretningen og påvirke forståelsen af byen. Dette illustreres i de tre nedenstående eksempler.

Århus Festuge

Under Aarhus Festuge arbejder festivalarrangøren bevidst på at omdanne byens pladser. Et centralt torv indrettes til grøn park eller skov, og der opstilles alternative siddemøbler som en 51 meter lang sofa. Det giver en anledning til at sætte sig ned i byen og bruge byen på en anden måde end til hverdag. Når deltagere i festivaler træder ind på en plads i byen, der er forandret fra brostensbelagt plads til dagligstue eller grøn oase, får de umiddelbart det indtryk, at her sker der noget. Det skærper opmærksomheden på byen og på de aktiviteter, der foregår under festivalen. Bevidstheden om, at man er i festivalens rum, kan gøre folk mere åbne for at interagere fx med den fremmede ved siden af i sofaen. På den måde arbejder man samtidig med byrum og med mulighed for at skabe interaktion mellem mennesker i byen under Festugen.

Halmstads 700-års jubilæumsfest

Åen Nissan flyder gennem det centrale Halmstad. Nissan betragtes i reglen som en barriere, der gennemskærer byen. Få institutioner og erhverv bruger vandet, og handelsgaden er vendt bort fra åen.

I Halmstad ønsker kommunen, som er festivalarrangør, at vende borgernes opmærksomhed mod åen under 700-års jubilæet. Det gør festivalarrangøren i en forventning om, at når borgerne har opdaget åen, vil de bruge den som en rekreativ ressource i hverdagslivet. Dette naturelement bliver under festivalen omdrejningspunkt for aktiviteter såsom gratis færgefart, udstillinger og koncerter langs vandet samt teater på en flydende scene i åen. Festivalen bliver dermed en anledning til at ændre forståelsen og brugen af åen.

I Halmstad ønskede kommunen som festivalarrangør at vende borgernes opmærksomhed mod byens å under 700 års jubilæet.

Man har i Halmstad besluttet, at åen Nissan skal være den røde tråd i jubilæumsfesten, mens man i sekretariatet for Aarhus Festuge tager udgangspunkt i, at byrummet skal forandres under festivalen. Der er derfor ligheder mellem den måde man i Aarhus og Halmstad arbejder med fysiske elementer i byen under festivalen – og der er begge steder forventninger til, at man kan skabe forandringer i brugen af byen, der rækker ud over selve festivalen.

Kulturhavn i København

Kulturhavn er en foreningsfestival i København og et eksempel på, at man i festivalens regi kan foretage eksperimenter med aktiviteter i byen. Cykelløb og badning i havnen er blevet testet under Kulturhavn, før det også blev en mulig aktivitet på andre tidspunkter af året.

»Kulturhavn har blandt andet været med til at bane vejen for badeanstalterne. Kulturhavn havde det første år en aktivitet, der hed »Big Splash«, som var et samarbejde mellem tre forskellige foreninger, der gerne ville lave trampolinudspring i vandet. Da man ligesom havde været alle de der tilladelser igennem og fundet ud af, at det rent faktisk var forsvarligt – man var jo i gang med at arbejde med det rene vand i Københavns Kommune – da fik man ligesom åbnet op for det« (festivalarrangør Kulturhavn).

Det viser, hvordan festivaler kan gøre os klogere på, hvad man kan foretage sig i byen. Når Kulturhavn er et legitimt rum for eksperimenter i byen, skyldes det dels, at festivalen betragtes som en relativt velorganiseret ramme for at lave nye aktiviteter, dels at festivalarrangøren er en pålidelig samarbejdspartner.

Perspektivering på planlægning

Det viser sig desværre, at festivalernes værdifulde erfaringer ikke altid bliver integreret i byplanlægningen. Skal det være tilfældet, kræver det et bedre samarbejde og en langt højere grad af erfaringsudveksling mellem festivalarrangører og byplanafdeling i de danske kommuner. Kun gennem samarbejde og systematisk erfaringsudveksling kan man udnytte erfaringer fra festivalerne i det daglige arbejde med byudvikling.

Byplanlægningen forholder sig til det kontinuerlige hverdagsliv, mens festivalen foregår inden for et begrænset tidsrum – et øjeblik, hvor det taget-for-givne sættes til side til fordel for festivalens praksis med larm, øl og provokerende kunst, musik, snobrød og stimulerende, sjove og overraskende oplevelser. Derfor er festivalen en åbning. Den er en mulighed for at tænke nyt, ændre syn på byen og gå nye veje. Festivalen er kreativ og en form for løssluppent byliv. I den egenskab kan den udfordre hverdagslivet.

Spørgsmålet er derfor, hvordan erfaringer fra festivaler kan inddrages i planlægningen. I København har man et systematisk samarbejde på tværs af forvaltninger og inddrager den kompetence omkring byliv, som eksisterer i festivalledelsen for Kulturhavn. Skal denne erfaringsudveksling foregå i andre kommuner, er det et spørgsmål om arbejdskultur i festivalorganisation og kommune og om samarbejder på tværs i kommunen. Det er også et spørgsmål om, at den enkelte planlægger, kulturkonsulent eller festivalarrangør er bevidst om fordelene ved dialog og derfor arbejder på at inddrage erfaringer fra festivaler og arrangementer i byen i almindelig planpraksis.

Men relationen mellem festival og planafdeling er ambivalent: festivalen skal forandre og udfordre byrummet og den sociale praksis i byen, og man kan drage erfaringer fra festivalen og bruge dem i byen. Men bliver eksperimenterne hverdagsagtige fx som en permanent 51 m lang sofa i Aarhus, vil også den blive taget-for-givet. Derfor er det ikke det enkelte element, der bryder med hverdagslivet, der skal inddrages i planlægningen men den kreative tænkning og forståelsen af, at kultur bidrager med mere og andet end turister og underholdning. Festivaler kan øge kendskabet til steder, veje og potentialer i byen, bidrage til udvikling af forståelsen af byen og afprøvning af aktiviteter og indretning af byens rum.

Videnbladet har tidligere været udgivet i serien Planlægning og Friluftsliv.

Videnblad nr.: 03.19-19
Forfatter: Anne Marie Berg, Copenhagen Capacity