Strategisk borgerinddragelse i forvaltningen af grønne områder

Kommuner kan med fordel inddrage borgerne i kampagner for mere grønt, f.eks. plantning af træer. Strategisk tænkning og målrettede kampagner har allerede skabt grobund for en række partnerskaber, hvor borgerne gør en betydelig indsats. Kommuner i Danmark såvel som i udlandet oplever stor interesse fra borgerne, der knytter tætte bånd til de steder, de har været med til at skabe. Det grønne er en del af byens brand og identitet.

Fra New York over Melbourne til København – byer over hele verden profilerer sig som grønne og miljøvenlige. Det sker for at forbedre livskvaliteten, fremme bæredygtig udvikling og øge konkurrenceevnen. I den proces har der været et stigende globalt fokus på at skabe mere grønt i byen. Mange steder er tidligere industrilandskaber omdannet med grønne områder, gadetræer og byskove.

Melbourne Kommune har forsynet byens mere end 70.000 træer med mailadresser, så det er nemt for borgerne at indberette hærværk og behov for pleje. Men folk sender også ”kærestebreve” til deres yndlingstræer. Kort fra www.melbourneurbanforestvisual.com.au

En række byer bruger grøn infrastruktur i klimatilpasningen. I New York har man f.eks. plantet over en million træer og gjort gadeforløb grønnere. Det skal være med til at afbøde konsekvenserne af hedebølger, beskytte mod oversvømmelser og samtidig øge biodiversiteten. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Derfor har man et aktivt samarbejde med borgerne om at planlægge, forvalte og pleje nye og eksisterende grønne områder i byen. Der er inspiration at hente, både i internationale eksempler og i projekter i flere danske kommuner.

Interaktivt kort over træpleje i New York

Fra 2007 til 2015 har New York City i samarbejde med frivillige og borgere plantet 1.000.000 træer som led i det ambitiøse initiativ ’Million Trees NYC’. Byen har involveret 50.000 borgere i denne træplantningskampagne, og nu kan borgerne finde deres træplantninger på et digitalt kort, der kaldes ’New York City Street Tree Map’. Byen har kortlagt ca. 700.000 offentligt ejede træer ved at tildele hvert enkelt træ et digitalt punkt. Borgerne kan se alle træer og lære om deres økologiske fordele, f.eks. den mængde regnvand, de optager hvert år. Desuden kan man for hvert træ se, hvor mange penge byen hvert år sparer på grund af træets økosystemtjenester. Borgerne kan også holde styr på deres egne bidrag til plejen af offentlige træer ved at oprette en profil og indtaste oplysninger om plejetiltag.

Send en mail til dit træ i Melbourne

Melbourne Kommune i Australien samarbejder med borgerne om sin strategi for byskov, der skal øge byens løvdække med 40 % inden 2040. Siden strategien blev vedtaget i 2012, har borgere medvirket til plantningen af over 3.000 træer årligt. Tusindvis af borgere fra mange forskellige grupperinger inkl. skolebørn har været med til at vælge arter og plante. Som en nyskabelse har byen forsynet sine mere end 70.000 træer med individuelle mailadresser med det formål at få borgerne til at melde om hærværk eller behov for pleje. Men borgere i alle aldre og fra alle samfundsgrupper begyndte i stedet at sende kærestebreve til deres yndlingstræer. Et bredt udsnit af borgere er nu aktivt involveret i implementeringen af strategien for byskove ved at levere vigtige data til et on-line register og ved at hjælpe til med det praktiske arbejde.

Borgerdrevet plantning i Seattle

I Seattle i USA samarbejder kommunen med private borgere om at opretholde og udvikle byskove. Målet er at plante 100.000 træer inden 2037, bl.a. i haver og på gadehjørner i parcelhuskvarterer, da næsten 60 % af byens areal er privatejet. Igennem kampagen ’Trees for Seattle’ tilbyder kommunen gratis træer og hjælp til plantning.

Borgerne er meget tilfredse med ord- ningen og er blevet mere opmærksomme på byens mål om at blive mere grøn. Træerne klarer sig også godt. Siden 2009 er der plantet 7.300 træer, hvoraf 94 % har overlevet.

Smag på Aarhus

I kampagnen ’Smag på Aarhus’ har kommunen i samarbejde med Nordea-fonden siden 2015 etableret 100 områder med spiselige planter. Det er f.eks. fælles haver, krukker med spiselige planter og plantning af frugtbærende træer og buske. Aarhus Kommune arbejder på at inddrage borgerne i etableringen af i alt 500 spiselige områder. På nuværende tidspunkt kender over 60 % af indbyggerne i Aarhus kampagnen, og 10 % har været involveret i projektet.

Aarhus arbejder på at inddrage borgerne i etablering og formidling af i alt 500 spiselige områder i byens grønne områder og natur. Foto fra www.smagpaaaarhus.dk

På Instagram kan borgere foreslå steder til spiselige haver over hele byen og få mere at vide om spiselige planter i byen. Man kan også finde eller dele råvarer via appen ’Byhøst’.

Partnerskabstræer i København

Københavns Kommune sigter mod at plante 100.000 nye træer inden 2025 for at gøre byen mere klimarobust, og borgerne spiller en central rolle i denne plan. Derfor har kommunen lanceret et program for ’partnerskabstræer’, hvor borgerne får træer til at plante. Programmet skal engagere borgerne i at gøre byen mere grøn og opmuntre til samarbejde om driften af de grønne områder.

Potentiale

Eksemplerne tyder på, at borgerne er villige til at bidrage til at gøre byen mere grøn og har et ønske om at engagere sig i de lokale grønne områder. Borgerinddragelsen kan bidrage til mere robuste og bæredygtige byer. Den kan også være med til at sikre, at der over tid bliver passet bedre på det grønne, og at byen udvikles i tråd med borgernes ønsker.

I Danmark er det forholdsvis nyt at inddrage borgerne i arbejdet med træer og grønne områder. Alligevel ved vi, at der er en række spændende kampagner og projekter i gang rundt om i landet. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været involveret i et af disse projekter.

Videnblad nr.: 03.03-88
Forfattere: Natalie Marie Gulsrud og Julie Frøik Molin, juliefroikmolin@gmail.com