Dato: 20-08-2012 | Videnblad nr. 03.03-70 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Vejtræer i større danske kommuner

En ny undersøgelse af gade- og vejtræer blandt 29 større danske kommuner viser, at 24 kommuner har tal for, hvor mange vejtræer de har, mens data for parktræer og lignende er mere sjældne. Der er en klar sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og tætheden af vejtræer i kommunerne: Jo mere tætbebygget kommunen er, jo flere træer.

Gade- og vejtræer er en vigtig del af naturudbuddet i tætbebyggede kommuner med mange indbyggere – som her i København. Foto: Pernille Thomsen
Gade- og vejtræer er en vigtig del af naturudbuddet i tætbebyggede kommuner med mange indbyggere – som her i København. Foto: Pernille Thomsen

Gade- og vejtræer (træer) kan defineres som træer langs gader og veje, samt på pladser og torve, altså træer på oftest befæstede arealer i bymiljøet. Træer en vigtig del af naturudbuddet i mange tætbebyggede og ofte arealmæssigt mindre kommuner. I arealmæssigt større kommuner, der er mindre bebyggede, ser træer ud til at have en mindre betydning som grønt element, idet der typisk findes mange andre former for natur, f.eks. kyster, plantager, skove, hegn, naturområder, m.m.

Det viser en undersøgelse foretaget af Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Undersøgelsen omfatter et studie af 29 større danske kommuners gade- og vejtræer, og formålet har bl.a. været at se på sammenhængen mellem antallet af gade- og vejtræer, antallet af indbyggere og bebyggelsestætheden.

Vejtræer i kommunerne

Det er meget forskelligt, hvor mange træer de 24 kommuner i undersøgelsen har registreret eller estimeret at have (Figur 1). Det er ikke overraskende de fire største kommuner: København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har flest træer, da de samtidig er tætbebyggede. Derudover skiller Slagelse sig ud, med lige så mange træer som Odense og København. Det skyldes formentlig flere forhold, bl.a., at Slagelse er sammenlagt af relativt store byer fra før kommunesammenlægningen i 2007, at det er relativt skovfattigt, og der findes mange tidligere amtsveje. Ydermere bygger tallet for Slagelse p.t. på et estimat, idet den detaljerede registrering i kommunen endnu ikke er færdig.

Figur 1. Antallet af træer i de 24 kommuner. Ikke så overraskende er det de fire største kommuner: København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har flest træer. Derudover skiller Slagelse sig ud, og det skyldes bl.a., at Slagelse er sammenlagt af relativt store byer i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, det er en relativ skovfattig kommune, og der findes mange tidligere amtsveje.

Figur 1. Antallet af træer i de 24 kommuner. Ikke så overraskende er det de fire største kommuner: København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har flest træer. Derudover skiller Slagelse sig ud, og det skyldes bl.a., at Slagelse er sammenlagt af relativt store byer i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, det er en relativ skovfattig kommune, og der findes mange tidligere amtsveje.

Træer og indbyggertal

En sammenligning af antal indbyggere i kommunerne med antal træer (Figur 2) viser en tydelig tendens til, at jo flere indbyggere kommunen har, jo flere træer har den typisk. Slagelse og Odense skiller sig ud ved at have forholdsmæssigt mange træer i forhold til antallet af indbyggere, mens resten af kommunerne har et mere jævnt forhold mellem antal træer og indbyggertal.

Figur 2. Antal træer i forhold til antal indbyggere i kommunerne. Jo flere indbyggere kommunen har, jo flere træer har den typisk.

Figur 2. Antal træer i forhold til antal indbyggere i kommunerne. Jo flere indbyggere kommunen har, jo flere træer har den typisk.

Træer og kommuneareal

Sammenholdes antal træer i kommunerne med deres arealmæssige udstrækning, viser der sig et helt andet billede (Figur 3). Det er nu de arealmæssigt små kommuner der skiller sig ud. Især Frederiksberg, der arealmæssigt er Danmarks mindste kommune men samtidig den kommune, der har den største befolkningstæthed. Det bemærkes, at flere kommuner har en meget lav og nærmest usynlig værdi. Værdien er blot meget lav. F.eks. har Silkeborg kun 1,2 træer pr. km², mens Næstved har 5,5 træer pr. km². En del af forklaringen ligger i at disse kommuner er skovrige kommuner. Randers har kun 4 træer pr. km² og Herning har kun 2,5 træer pr. km², hvilket her formentlig kan forklares med, at det er kommuner med meget landbrug. Disse to sidstnævnte er dog baseret på henholdsvis et estimat og en delregistrering.

Figur 3. Antal træer pr. km² i kommunerne. Især Frederiksberg, der arealmæssigt er Danmarks mindste kommune med den største befolkningstæthed, skiller sig ud. Flere kommuner har en meget lav og nærmest usynlig værdi. F.eks. har Silkeborg kun 1,2 træer pr. km², mens Næstved har 5,5 træer pr. km².

Figur 3. Antal træer pr. km² i kommunerne. Især Frederiksberg, der arealmæssigt er Danmarks mindste kommune med den største befolkningstæthed, skiller sig ud. Flere kommuner har en meget lav og nærmest usynlig værdi. F.eks. har Silkeborg kun 1,2 træer pr. km², mens Næstved har 5,5 træer pr. km².

Tæthed og urbaniseringsgrad

Undersøgelsen har vist, at der er en sammenhæng mellem tætheden af træer og antal indbyggere, der bor pr. km. vej (Figur 4). Konklusionen er, at jo mere tætbebygget og urbaniseret en kommune er, jo flere træer har den typisk. Dvs. kommuner med mange indbyggere og megen étagebyggeri, har flere træer, end kommuner der er mindre bebyggede og med én-étage ejendomme.

Figur 4. Tætheden af træer i kommunerne i forhold til indbyggere pr. km vej. Jo mere tætbebygget og urbaniseret en kommune er, jo flere træer er der.

Figur 4. Tætheden af træer i kommunerne i forhold til indbyggere pr. km vej. Jo mere tætbebygget og urbaniseret en kommune er, jo flere træer er der.

Undersøgelsen af gade- og vejtræerne i de 29 kommuner, har også omfattet et studie af diversiteten – eller hvilke træer, der findes i træbestandene i kommunerne. Læs mere om det i Videnblad nr. 3.3-71.

Litteraturliste:
Thomsen, P. 2012. Bytræer – Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i Større Danske Kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Københavns Universitet, Skov & Landskab. Frederiksberg.



Videnblad nr.: 03.03-70
Forfattere: Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt