Dato: 03-06-2013 | Videnblad nr. 03.03-77 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Grøn markedsføring af metropolen Hong Kong

Parker og andre grønne områder i byen kan rette op på en storbys omdømme og styrke dens tiltrækningskraft. Det har man forsøgt i millionbyen Hong Kong. Men den grønne markedsføring er ikke altid lige let. Det kræver et grundigt forarbejde, et godt samarbejde mellem de mange forskellige interessenter samt fokus på ikke at blande for mange brands.

Næsten 70 % af Hong Kong består af arealer med naturlig vegetation, og hele 40 % af det samlede areal er udlagt som beskyttede områder. Byen har dermed et godt udgangspunkt for at markedsføre sig som en grøn metropol. Foto: Chung-Shing Chan

Næsten 70 % af Hong Kong består af arealer med naturlig vegetation, og hele 40 % af det samlede areal er udlagt som beskyttede områder. Byen har dermed et godt udgangspunkt for at markedsføre sig som en grøn metropol.

Mange kommuner prøver at gøre deres byer attraktive ved at imødekomme mange forskellige interesser gennem markedsføringen af byen. Nogle byer fokuserer på at brande sig gennem kreativitet, store events, den historiske arv og kulturelle turistattraktioner. Med en international storby som Hong Kong er der dog en risiko for, at et sådant fokus kan resultere i et svagt brand, da de mange budskaber let kan drukne i mængden.

For at finde det »rigtige« brand, skal man være i stand til at forstå, hvilke faktorer og ressourcer, der bidrager til en konkurrencedygtig by. Én ressource er de grønne – altså parkerne og de grønne områder i byen.

Parker og grønne områder er af stor værdi for byens indbyggere. Disse grønne ressourcer forbedrer livs- og boligkvaliteten i byerne, for eksempel ved at tilbyde rekreative områder og grønne mødesteder. Parkerne og de grønne områder er med til at styrke den positive opfattelse af et sted – både i lokalsamfundet og i byen som helhed.

De grønne områder og byrummenes funktioner kan styrkes og udvides ved at tænke dem ind i arbejdet med at hæve den sociale sammenhængskraft og kulturelle diversitet og skabe nyt liv i nærmiljøet.

Grøn branding i Hong Kong

Mange turister opfatter Hong Kong som en forbrugerby. Byen har tilmed udviklet attraktioner for at fremme masseturismen. Ikke desto mindre består næsten 70 % af storbyens areal af områder med naturlig vegetation, og hele 40 % af det samlede areal er udlagt som beskyttet område. Byen har dermed et godt grundlag for at markedsføre sig gennem dens grønne ressourcer som f.eks. et veletableret parksystem og værdifulde bevaringsværdige områder spredt over hele byen.

Hong Kongs særlige lokale regering udpeget af de kinesiske myndigheder, Special Administrative Region (HKSAR) Government, etablerede i 2010 en grøn forvaltning »Greening, Landscape and Tree Management (GLTM) Section« med det formål at indføre en grøn politik i Hong Kong.

Hong Kong har officielt været markedsført som »Asia’s World City« siden 2001. I 2008 opstod der et behov for at revidere denne profil.

Der opstod et behov for at markedsføre byen som en grøn by med et levende grønt miljø. Mange besøgende begyndte at opfatte Hong Kong som en kompakt, kommerciel og overbefolket by. Der var behov for et nyt grønt image, og det blev særligt tydeligt, da der både lokalt og regionalt blev udtrykt bekymring for luftforurening og det samlede bymiljø. Samtidig begyndte man at blive bevidst om de konflikter, der opstod mellem behovet for udvikling og hensynet til bevaring i byen.

Studier gennemført af Hong Kongs Economist Intelligence Unit konkluderer, at Hong Kong placerer sig i toppen blandt asiatiske byer, når man sammenligner mængden af arealet af grønne områder. Samtidig rangerer Hong Kong også som nr. 1 i en nyere »Best Cities Ranking«.

Hong Kongs grønne fremtid

Et vellykket varemærke kræver støtte fra alle relevante interessenter, herunder de lokale myndigheder, lokalbefolkningen og alle byens vigtigste brugere – og forbrugere. Det er særligt afgørende, at lokalbefolkningen er involveret i markedsføringsprocessen. Derudover er det nødvendigt, at de forskellige myndigheder kan samarbejde og koordinere, da det er dem, der er ansvarlige for at udarbejde eller muliggøre byens varemærke og for at styre ressourcegrundlaget. Det vil kræve nærmere studier både af interessenternes opfattelse samt en afdækning af problemerne for at udarbejde et nyt grønt brand for Hong Kong.

Der er en undersøgelse i gang i Hong Kong, som forsøger at afdække, om der er potentiale for at bruge de grønne ressourcer, når byens varemærke skal udbygges. Undersøgelsen forsøger at identificere de modsatrettede holdninger, der kan være mellem interessenterne, dvs. regeringsansatte, der er ansvarlige for byens varemærke og dens grønne ressourcer, lokalbefolkningen og turister. For at kunne komme videre i arbejdet er det vigtigt at forstå disse forskelle og afdække mulige årsager.

Hong Kong har uden tvivl potentiale til at udvikle et brand med de grønne ressourcer som tema. Byen er et godt eksempel på en kompakt by, hvor naturen er tæt på bykernen. Andre storbyer har ikke nødvendigvis denne fordel. Spørgsmålet er om potentialet kan realiseres? Det afhænger i høj grad af interessenterne, som der er mange af i en storby som Hong Kong.

Selvom Hong Kong er en stor og eksotisk storby, så findes der i dette eksempel nogle interessante overvejelser, som kan bruges i udviklingen af den grønne markedsføring i Danmark. Det gælder f.eks. nødvendigheden af at fokusere på en bys specifikke styrker og ikke at blande for mange brands.

Kilder:
Agriculture, Fisheries and Conservation Department (AFCD), The Hong Kong Special Administrative Region (HKSAR) Government, 2013: Hong Kong: The Facts – Country Parks and Conservation. Retrieved February 1, 2013, www.afcd.gov.hk.
Chan, C.S. and Marafa, L.M., 2013: The quest for branding Hong Kong green. Regions, 289, pp. 23-26.
Leisure and Cultural Services Department (LCSD), The Hong Kong Special Administrative Region (HKSAR) Government., 2012: Statistics Reports: Leisure Services. Retrieved February 1, 2013, www.lcsd.gov.hk.



Videnblad nr.: 03.03-77
Forfattere: Chung-shing Chan, Cecil Konijnendijk og Karen Sejr

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt