Vigtige emner for kommuners klimatilpasning

Det er vigtigt at kortlægge arealer og anlæg, som er truet af oversvømmelser, kysterosion eller tørke/hedeø-effekter. Foto: Ribe Kommune

Skov & Landskab har udarbejdet et emnekatalog i forbindelse med en spørgeundersøgelse foretaget af Videncenter for Klimatilpasning samt projektet »Klimatilpasning i de danske kommuner«. Emnekataloget er tænkt som inspiration for kommunernes arbejde og en tjekliste for de klimaansvarlige i kommunerne.

Kortlægning og analyser

Øgede nedbørsmængder og vindpåvirkning giver opstuvede vandmasser i vandløb, i kloakker/spildevandsanlæg og i kystfarvande, med oversvømmelser og erosion til følge. Det er derfor vigtigt med status for lokalisering af truede arealer og anlæg, terrænforhold, oversvømmelseshyppighed, kloaksystemers kapacitet osv. Herudover kan kortlægningen omfatte de arealer og anlæg, som på længere sigt risikerer at blive påvirket af klimaændringer. Her kan kommunens kortlægning tage afsæt i et eller flere klimascenarier.

Blandt de arealer og anlæg, som bliver påvirket af aktuelle og fremtidige klimaændringer, vil nogle være mere sårbare end andre. Nogle begrundet i beskyttelsesværdier såsom bosætning, sundhed og rekreation, økosystemer, bevaringsværdige landskaber og kulturarv. Andre begrundet i de investeringer, som er bundet hertil. Kortlægning af sårbare arealer er vigtig for planlægning og beredskab hos kommuner, virksomheder og borgerne.

Risikoanalyser kan belyse den forventede klimapåvirkning af diverse parter og sektorer med henblik på at definere handlemuligheder/-behov og foretage en samfundsøkonomisk vurdering heraf (økonomisk, socialt, miljømæssigt, juridisk).

Strategier og planer

Kommunen kan udarbejde en selvstændig klimatilpasningsstrategi, evt. koblet med en CO₂-reduktionsstrategi. Klimatilpasningsstrategien kan også indgå som integrerede dele af kommuneplanstrategien og forskellige sektorstrategier, som skal varetage kommunens mål for klimatilpasningen på tilsvarende måde som strategier for bæredygtighed.

Gennem indarbejdelse i kommuneplanen kan klimatilpasningsstrategiens mål bæres videre i kommunens fysiske planlægning, forvaltning og implementering af tekniske tiltag. En planlagt byudvikling eller vejføring kan eksempelvis flyttes fra oversvømmelsestruede arealer til en lokalisering, der minimerer risikoen for oversvømmelser.

I lokalplaner, bygningsregulativer og vejplaner kan der gives anvisninger for klimatilpasset placering og indretning af bebyggelser, friarealer samt vej- og havneanlæg mv. For eksempel med bestemmelser om friholdelse af lavbundsarealer for bygninger og vejanlæg, lokal afledning af regnvand, grønne områder og tage samt træplantninger, der giver nye rekreative tilbud.

I spildevandsplanen og vandindvindingsplanen kan der tages højde for trusler om oversvømmelser, forurening og udtørring af drikkevandsboringer mv. Eksempelvis ved bestemmelser for udbygning af kloaksystemer og etablering af vejrradar til varsling af ekstremregn, indførelse af separatkloakering og regnvandsbassiner og ved flytning af vandindvindingen.

I Vand- og Natura2000-planer og naturforvaltningsplaner i øvrigt kan der fastsættes bestemmelser om klimatilpasset naturgenopretning, bl.a. for at skabe bedre overensstemmelse mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen.

I kystbeskyttelsesplaner kan der foretages tilpasninger til de forventede havspejlsstigninger og den forøgede risiko for stormflod og vindpåvirkning og erosion. Det kan ske gennem løsninger, som tilgodeser bebyggelser og anlæg, landskabsværdier og rekreative muligheder, jordbrug og havneaktiviteter.

Implementering

Ved en »klimatilpasset« administrationspraksis og naturforvaltning kan kommunen fremme sin strategi og planlægning for klimatilpasning.

Ved særlige budgetafsætninger og lånegarantier kan kommunen skaffe økonomiske midler til at realisere sin klimatilpasningsstrategi og -plan, eksempelvis til omlægning af veje, etablering af diger eller opkøb af kystnære sommerhusenklaver.

Gennem en bred vifte af tekniske løsninger og anlægsarbejder kan kommunen implementere sin klimatilpasningsstrategi og -planlægning, eksempelvis ved fjernelse af faste belægninger og erstatning med grønne arealer. Eller ved nydimensionering, omlægning og udbygning af kloaksystemer.

Viden og samarbejde

Indhentning af viden er vigtig for kommunerne som baggrund for deres planlægning og forvaltning. Det gælder bl.a. fremtidsscenarier for nedbør, vind og temperaturer, grundvands- og havniveauer samt konsekvenser og handlemuligheder for lokalområder og sektorer. Det samme gælder værktøjer til samfundsøkonomiske analyser og risikovurdering.

Integration af viden i kommunens forvaltning kan fremmes gennem netværk og opbygning af egne kompetencer. Det kan fx ske gennem opbygning af et særligt klimanetværk i kommunen med deltagelse af relevante forvaltningsområder til supplering af samarbejdet med konsulenter.

Dialog, netværker og samarbejder – på tværs af kommunens fagområder, med forsyningsselskaber og andre myndigheder, med nabokommuner, erhverv og forsikringsselskaber – er væsentlige faktorer for at fremme klimatilpasning. Det samme gælder inddragelse af borgerne gennem formidling, dialog og samarbejde om fælles muligheder og løsninger i forebyggelsen og begrænsningen af klimarelaterede skader. Initiativer, der stimulerer borgere, virksomheder og erhverv til aktiv indsats, kan være vigtige virkemidler for at fremme kommunernes klimatilpasningsstrategier, fx til nedsivning af regnvand på privat grund og til etablering af dræn omkring bygninger.

Milepæle – godt på vej

Emnerne kan betragtes som milepæle i kommunernes proces hen imod en tilpasning til klimaændringer. Størstedelen af de enkelte emner vil være relevante for samtlige danske kommuner dog med forskellig vægtning som følge af lokale forskelle i klimaudfordringer og rammebetingelser.

Videnblad nr.: 03.00-31
Forfattere: Vibeke Nellemann, Thomas Hellesen, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested