Dato: 24-03-2015 | Videnblad nr. 03.14-15 Emne: Kulturhistoriske værdier

Nye muligheder for at bevare kirkegårde

Nogle få kirker er allerede lukket i de senere år, og flere vil formodentlig følge efter. Det kan også få konsekvenser for kirkegårdene. En lovændring betyder, at et særligt udvalg skal høres, hvis en kirkegård ønskes nedlagt. Udvalget har mulighed for at udpege en kirkegård som umistelig og derved sikre dens fortsatte eksistens.

Et tæt gravstedsmønster som her i Nordby på Samsø er unikt. Foto: Mette Faurskov

Et tæt gravstedsmønster som her i Nordby på Samsø er unikt. Foto: Mette Faurskov

I 2011 nedsatte Ministeriet for Ligestilling og Kirke en arbejdsgruppe til at se nærmere på mulighederne for at lukke kirker. Arbejdsgruppen anbefalede bl.a.:

  • at der åbnes mulighed for, at folkekirkens kirker kan bruges til ikke-kirkelige formål
  • at der fastlægges en procedure, som anvendes, hvis et menigheds­-råd ønsker at lukke deres kirke
  • at der nedsættes et sagkyndigt udvalg for kirkegårde, der skal høres, hvis en kirkegård ønskes nedlagt

Arbejdsgruppens anbefalinger har ført til ændringer i Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og Lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker. Det er nu muligt at bruge kirkebygninger til ikke-kirkelige formål. Ønsker man at lukke en kirke, skal Kulturministeriet høres med henblik på, om en fredning kan komme på tale. Desuden har Kirkeministeriet nedsat det foreslåede udvalg for kirkegårde.

Sagkyndigt udvalg skal høres

Danske kirkegårde – specielt omkring de ældste kirker – anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning. Samtidigt er de vigtige fikspunkter for slægterne og for den lokale og nationale historiefortælling. For at værne om de værdier, som kirkegårdene i større eller mindre grad rummer, har Kirkeministeriet etableret et sagkyndigt udvalg, som skal inddrages i beslutninger om at nedlægge kirkegårde.

Udvalgets medlemmer
Det sagkyndige udvalg består af fire medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra henholdsvis Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet plus et medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget har (marts 2015) denne sammensætning: redaktør Annemarie Lund, professor Steen Høyer, museumsinspektør Ulla Kjær og kirkegårdskonsulent Preben Skårup.

Udvalgets opgave er i første omgang at formulere kriterier, der skal danne grundlag for at placere kirkegårde, som ønskes nedlagt, i en af disse tre kategorier:

  1. Umistelige kirkegårde
  2. Bevaringsværdige kirkegårde
  3. Andre kirkegårde

Udvalget skal høres, hvis en kirkegård ønskes nedlagt. I den forbindelse skal udvalget vurdere, i hvilken kategori kirkegården hører til.

Umistelige kirkegårde

Hvis udvalget vurderer en kirkegård som »umistelig«, kan den ikke nedlægges – heller ikke hvis kirken lukkes. Det forudsættes, at et relativt beskedent antal kirkegårde, fx 10-15, vil kunne falde i denne kategori. Kriterierne for udvælgelsen vil komme til at ligge på et højt niveau. Udgangspunktet er de operationelle retningslinjer, som er formuleret i konventionen for verdensarv, vedtaget af UNESCOs medlemslande i 1972. Lyø Kirkegård har været nævnt som et eksempel på en kirkegård, der vil kunne kategoriseres som umistelig.

Umistelige kirkegårde skal vedligeholdes af folkekirken, som kan få dækket udgifterne fra Fællesfonden, der er folkekirkens fælles kasse. Man kan i teorien blive ved med at begrave, og kirkegården vil så også fortsat være omfattet af den kirkelige lovgivning.

Kirkegården som arkitektonisk rum på Frederikssund Kirkegård. Foto: Susanne Guldager

Kirkegården som arkitektonisk rum på Frederikssund Kirkegård. Foto: Susanne Guldager

Bevaringsværdige og andre

Udvalget er i gang med at fastlægge nærmere kriterier, også for »bevaringsværdige kirkegårde«.

Spørgsmålet er bl.a., hvordan de skal håndteres i en tid, hvor der løbende sker markante ændringer på kirkegårdene. I små sogne kan der være behov for hjælp til at definere og fastholde de væsentligste bevaringsværdier. Den kommende tid kan forhåbentlig bidrage til en afklaring af fremtiden for disse anlæg.

»Andre kirkegårde« er kirkegårde med få bevaringsværdier. En forenklingsplan vil kunne komme på tale.

Andre fredningsmuligheder

En række andre love kan supplere den kirkelige lovgivning i forhold til at beskytte kirkegårdenes kulturværdier.

Bygningsfredningsloven

Ifølge bygningsfredningsloven er en kirke fra før 1536 automatisk fredet, hvis den tages ud af brug. For kirker, bygget efter 1536, skal der tages beslutning om en eventuel fredning i hvert enkelt tilfælde. Selv om kirkebygningen fredes, følger kirkegården ikke automatisk med. Det kræver en særlig beslutning.

En bygningsfredning kan omfatte bygningens umiddelbare omgivelser f.eks. kirkegården i det omfang, den er en del af en bevaringsværdig helhed. Kirkegården kan desuden fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Begge disse fredningsredskaber kræver, at kirkegården ikke længere er i brug og derfor, ligesom de nedlagte kirker, ikke hører under den kirkelige lovgivning.

En nedlagt kirkegård, der ikke længere omfattes af den kirkelige lovgivning, kan bruges til andre formål, hvis den ikke fredes. I nogle tilfælde kan den helt eller delvist bevares som fortidsminde i henhold til museumsloven.

Museumsloven

Museumsloven uddelegerer en del af ansvaret for en række fortidsmindetyper til de lokale kultur- og naturhistoriske museer. Krigergrave, sten- og jorddiger, konkrete gravminder og mindesmærker på kirkegårde kan også beskyttes efter bestemmelserne i denne lov.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven (tidligere naturfredningsloven) har i enkelte tilfælde været brugt til at frede kirkegårde. Et eksempel er fredningen af Assistens Kirkegård i København, som blev afsluttet med en kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet i september 2014. Ifølge kendelsen fredes kirkegården efter naturbeskyttelsesloven.

Exner-fredninger

Exner-fredninger er frivillige fredninger af kirkernes omgivelser på grundlag af naturfredningslovens bestemmelser. Fredningerne omfatter arealer uden for kirkegården og blev gennemført ved et stort antal kirker i 1950’erne for at holde synet af kirken frit.

Bredere forståelse for kirkegårdene

Med den seneste ændring af den kirkelige lovgivning forbedres beskyttelsen af kirkegårde ved nedlæggelser, og det kan have et videre perspektiv. Forhåbentlig vil den debat, der er åbnet op for, give en bredere forståelse for kirkegårdene som et æstetisk og kulturhistorisk landskab med væsentlige budskaber til os alle.

Kilder:
Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug. Ministeriet for Ligestilling og Kirke, april 2013.
Lov nr. 269 af 25.03.2014 om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker mm, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens økonomi. Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Bekendtgørelse nr. 970 af 28.08.2014 af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, Kulturministeriet.


Videnblad nr.: 03.14-15
Forfatter: Susanne Guldager

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt