Dato: 26-11-2009 | Videnblad nr. 03.01-68 Emne: Planlægning

At økonomisere med stederne

At kultivere forudsætter, at man har noget i forvejen og ender med noget, der er bedre end det, man havde før. Det er grundlaget for dyrkningskunsten og bør være det i den bæredygtige byplanlægning.

Alexander Chemetoff og Sven-Ingvar Andersson. World in Denmark conference: Between Garden-Art and Urban Planning. Juni 2006. Foto: Malene Hauxner

Alexander Chemetoff og Sven-Ingvar Andersson. World in Denmark conference: Between Garden-Art and Urban Planning. Juni 2006. Foto: Malene Hauxner

Den franske landskabsarkitekt Alexandre Chemetoff har gjort det til sin strategi at »spendere mindre for at opnå mere« når vi nu ikke kan »arbejde mere for at tjene mere« som Nicolas Sarkozy sagde under sin præsidentkampagne i 2007.

Med »mere« mener Chemetoff mangfoldighed og vender sig dermed imod den særlige forståelse af økologi og bæredygtighed, der stræber mod renhed og afsavn forbundet med kysk livsstil.

Den puritanske økologi har ført til en byudvikling, der fraskriver sig historien og ikke vil vedkende sig det skæve og anderledes.

Mindets økologi

Chemetoff forsvarer »mindets økologi« ud fra den tankegang, at et program formuleret uafhængigt af stedet og dets historiske oprindelse og produktion, er utænkeligt. Hver omdannelsesfase bør være autonom og synlig. Han taler om en form for bæredygtighed, der intet har at gøre med om bænkene er fremstillet af træ, der kommer et bestemt sted fra og er dyrket på en særlig måde. Der er tale om en måde at forvalte den kollektive arv på, en forholden sig til, hvad der findes og hvilke økonomiske midler, der er til rådighed til omdannelsen. Strategien forudsætter at landskabet bliver set, som det er – ikke som det ser ud på malerier eller i børnebøger. Det var det tyskerne gjorde, da de genaktiverede historiske spor i Emscher park.

Kultiver forskellighederne

Chemetoff kritiserer de gængse metoder for ikke at fokusere på landskabet som det, det også er, en fortælling om tidligere forsøg på at indføre andre modeller og sprog, end dem vi værdsætter i dag.

I den forbindelse peger han på faren ved at fjerne 1960’ernes og 70’ernes bolig- og motorvejsbyggeri – også selv om vi finder det grimt og forældet. Arkitektonisk set uinteressante bygninger og anlæg kan tilføre en regelmæssig komposition mangfoldighed, hvis man vel og mærke kultiverer forskellighederne i en nutidig pittoresk karakter.

Han foreslår, at man lader overflødige vejstumper og frakørsler stå, så de kan indgå i nye situationer. I stedet for at tale om nostalgi, kan man vende perspektivet fremad og se muligheder for fremskridt i omdannelse. Byen af i morgen bygger på industribyens arv, og bæredygtighed består derfor også i at økonomisere med stederne.

Haven ved Alexander Chemetoffs tegnestue i Gentilly, Paris. Juli 2007. Foto: Malene Hauxner

Haven ved Alexander Chemetoffs tegnestue i Gentilly, Paris. Juli 2007. Foto: Malene Hauxner

Dyrkningskunstens mangfoldighed

Et billede på at dyrke forskellighederne henter Chemetoff i vinproduktionen. Bordeaux er kendt for sin vin, der findes i mange varianter pga. forskellige jordbundsforhold og produktionsteknik. Denne forskellighedskultur kan bruges som model for byudviklingen.

Som C.Th. Sørensen sporede havekunstens oprindelige forskellige udtryk i steders jordbund, vandingsteknik og produktionsmetoder bruger Chemetoff dyrkningskunsten til at hjælpe byen frem til større bæredygtighed gennem mangfoldighed, der igen bygger på økonomiseren med stederne og haverne som forsøgsmark. Haver og landskaber bliver dermed ikke bare steder skabt til oplevelse og fornøjelse, men en del af byens fundament.

Chemetoff lægger iøvrigt afstand til det mainstreamsynspunkt, at landskabsarkitektur og landskabsplanlægning er to forskellige discipliner og ligger tæt på f.eks. Sven-Ingvar Andersson, der læste byen som en have og haven som en by. At gå fra arkitekturen og havekunstens centimeter til byplanlægningens kilometer – er for Chemetoff alene et spørgsmål om skift i målestok.

Betydningen af makkerskab

Chemetoff tillægger det offentlige rum stor politisk betydning og værdsætter et godt makkerskab mellem borgmester og chefarkitekt/byplanlægger. Det har han set i Barcelona, Rotterdam og København. I det hele taget spiller makkerskab en rolle.

Derfor er manglen på forbindelse mellem landskabsarkitekter, arkitekter og byplanlæggere så absurd. Resultatet bliver opdeling i kategorier af offentlige steder og en planlægning, hvor man bygger kvarterer og ikke i kvarterer. Livet i byen er ikke organiseret efter kategorier og administrative rutiner.

Arkitektur som andet end facader

Chemetoff er uddannet havearkitekt fra Ecole Nationale Superieure du Paysage i Versailles. Nu er han blevet godkendt som bygningsarkitekt, som man skal i Frankrig for at praktisere, men hans tilgang er stadig havearkitektens.

Når han bygger huse, overvejer han som det første f.eks. lysindfaldet gennem et badeværelsesvindue og udsynet fra vinduer på alle etager. Han tillægger udformningen af parkeringskældre og parkeringsramper, hvor man færdes hver dag større betydning end facadens proportioner og bidrager således til en nødvendig udvidelse af begrebet arkitektur til at dække andet og mere end facader.

Kilder:
Alexandre Chemetoff, 2009: Visits: Town and Territory-Architecture in Dialogue. Birkhäuser.
Alexandre Chemetoff, 2009: The projects of Grenoble and Allonnes or the economy of means. Versailles lecture Journal of Landscape Architecture, JoLA issue 8 Autumn 2009.



Videnblad nr.: 03.01-68
Forfatter: Malene Hauxner

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt