Grundejernes villighed afgørende for økosystemtjenester

Grundejerne er mere villige til at håndtere regnvand og plante træer på fællesarealer. Visualisering: Mette Boye Nielsen

Projektet viser, at parcelhusområderne rent fysisk har et stort potentiale for flere økosystemtjenester – læs mere i Videnblad 03.01-93. Næste spørgsmål er så, om grundejerne også er villige til at yde den nødvendige indsats. Det blev undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse i tre forskellige parcelhusområder fra henholdsvis 1950’erne (A), 1960’erne (B) og 1990’erne (C).

Her blev grundejerne spurgt, hvad de kunne tænkes at bidrage med ift. håndtering af regnvand og plantning af flere træer (med mulighed for kulstofbinding og bedre levesteder for plante- og dyrelivet). Undersøgelsen skulle også afdække, om der er en statistisk sammenhæng mellem villighed og bestemte karakteristika, holdningen til haver og træer, havens indretning og byens form. Spørgeskemaet blev sendt til 224 grundejere, hvoraf 57 pct. svarede.

En vis villighed

Overordnet viste resultaterne, at grundejerne var villige til at yde en vis indsats for at øge økosystemtjenesterne. Men det var langt fra nok til at udnytte hele det beregnede, fysisk mulige potentiale i de tre parcelhusområder. Grundejerne var mest villige til at håndtere regnvand på egen grund, svarende til en reduktion på 32-46 pct. i det regnvand, der skal ledes væk via kloakken. Modsat var grundejerne kun villige til at plante flere træer svarende til at øge kulstofbindingen med 3,6-4,9 pct. Levesteder for planter og dyr i form af trædække kunne øges med 19-66 pct. Afstanden mellem trædækkede arealer kunne mindskes 6,5-20 pct. Område C fra 1990’erne havde det største potentiale for forbedring ift. kul­stof­lagering og forbedring af levesteder, men her var udgangspunktet også det laveste.

Afgørende faktorer

Undersøgelsen kortlagde, hvilke faktorer der påvirker grundejernes villighed. Viden om træers miljøfordele og opfattelsen af haven som en del af økosystemet betød f.eks., at folk var mere indstillet på at plante flere træer. De yngre grundejere var mest villige til både træplantning og lokal afledning af regnvand, til trods for at ældre grundejere generelt følte et større miljøansvar. Villigheden hang meget lidt sammen med områdets struktur. Det spillede en større rolle, hvor længe folk havde boet i området. F.eks. var grundejerne mindre villige til at bidrage til økosystemtjenesterne, jo længere de havde boet i kvarteret.

Kommentarer fra spørgeskemaerne viser, at uvilligheden især skyldes, at grundejerne ikke ønskede at ændre på deres haver. Øget arbejde med vedligeholdelse blev nævnt i forhold til de fleste regnvandsløsninger, især gennemtrængelige belægninger og fjernelse af faste belægninger. Mangel på plads blev også nævnt som en vigtig forhindring for træer og afledning af regnvand. I forhold til grønne tage gik indvendingerne på æstetiske forhold og bekymringer ift. konstruktionen.

Hellere på fællesarealer o.l.

Grundejerne var generelt mere interesserede i, at økosystemtjenesterne blev øget i fællesarealerne. I de to ældste områder A og B er der ikke fælles opholdsarealer, men grundejerne var åbne for træer og nedsivning i regnbede langs vejene, hvor fortorvet i den ene side fjernes helt eller delvist. I område C fra 1990’erne var der tilsvarende åbenhed over for den slags på fællesarealerne. Om­råde A har gennemgående veje, og her kunne haveejerne se fordele i at bruge regnbede i et forskudt mønster som fartdæmpere. Område B har blinde veje. Her var der ikke en tilsvarende interesse for trafikregulering ved hjælp af regnbede.

Kan bruges i byplanlægningen

Kendskabet til grundejerne villighed kan bruges i byplanlægningen. Læs mere om anbefalingerne i Videnblad 03.01-95.

Kilde:
Mette Boye Nielsen (2015): Maximizing Ecosystem Services in Danish Single-Family Housing Areas. PhD Thesis, Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.

Videnblad nr.: 03.01-94
Forfattere: Mette Boye Nielsen og Tilde Tvedt