Dato: 27-08-2016 | Videnblad nr. 03.01-95 Emne: Planlægning

Tag parcelhusområders økosystemtjenester med i planlægningen

Økosystemtjenester fra parcel­hus­områder kan bidrage til bæredygtighed og klimatilpasning. Det kan være en god idé at begynde i fællesarealerne, da grundejerne kun til en vis grad er villige til at ændre deres have for at nedsive regnvand, binde kulstof eller forbedre vilkårene for dyr og planter.

Parcelhusområder har et stort potentiale for at levere flere økosystemtjenester. Grundejerne er dog kun til en vis grad villige til at bidrage med f.eks. flere træer og nedsivning af regnvand. Grundlæggende har mange af dem ikke lyst til at ændre på deres have. De er også bekymrede for, om det vil øge vedligeholdelsesarbejdet. Derfor er det en udfordring at udnytte potentialet i praksis. Det viser et ph.d.-projekt, som også har en række anbefalinger til, hvordan opgaven kan gribes an.

Kortlægning første trin

Første trin er at identificere status og lokale potentialer i parcelhusområderne. Til det formål har Mette Boye Nielsen udviklet en særlig metode til kortlægning, der kan gennemføres uden at skulle besøge alle områderne. Luftfotos bruges til at kategorisere delområder ift. struktur og arealanvendelse. Kortlægningen kan også bruges til at vurdere effekten af forskellige scenarier, før man fastlægger sin strategi for parcelhusområderne. Desuden kan den senere holdes op mod nye luftfotos og bruges til at vurdere effekten af indsatsen.

Struktur har stor betydning

Næste trin er at se på, hvilke økosystemtjenester der kan øges ved at indrette parcelhusområderne på bestemte måder. Det er aktuelt i nye områder, men en række initiativer kan også gennemføres i eksisterende områder. Vigtige faktorer er bl.a. så små tagflader som muligt (huse i flere etager), aflange grunde, smalle veje og anbefaling af bestemte træarter. Anbefalinger af grønne tage kan integreres i lokalplaner, hvis man sikrer en ensartet arkitektonisk fremtræden. Enkelte grundejere mener, at grønne tage kan være et æstetisk problem.

Grundens form bør give mulighed for at plante træer så langt væk fra huset som muligt. Det øger haveejernes villighed til flere træer, der både har betydning for kulstofbindingen og ift. vilde dyr og planter. Desuden bør afstanden fra vej til carport/garage specificeres for at reducere mængden af areal med fast belægning. Lange indkørsler udgør i mange tilfælde de største belægninger på de enkelte grunde.

Villavejene skal være så smalle som muligt – eventuelt uden fortove, afhængig af trafikmængden – for at mindske det befæstede areal. Gadetræer og træer i fællesområder skal både give miljømæssige fordele og bidrage positivt til områdernes udseende. Samtidig er det vigtigt at undgå, at de skygger ind på de private arealer. Træer med frugter og bær giver føde til fugle og andre dyr og bør foretrækkes, hvis de passer til vækstforholdene. Lokal afledning af regnvand kan eventuelt kombineres med andre bæredygtighedsmål, som ikke er med i det aktuelle projekt, f.eks. udnyttelse af regnvand til toiletskyl.

Start med fællesarealer

Parcelhusområdernes overordnede struktur er i høj grad bestemmende for det nuværende niveau af ydelser og mulighederne for at etablere flere. F.eks. er grundejerne mere villige til økosystemtjenester på fællesarealer end i deres egne haver, men fællesarealer findes næsten ikke i områder, der er bygget før 1960’erne.

Hvor de findes, kan nyindretning af fællesarealerne o.l. være et godt udgangspunkt for initiativer. Det er en god idé at inddrage grundejerne i planlægningen, sådan at de føler et medejerskab. De kan også inddrages i den løbende vedligeholdelse, da mere end halvdelen af deltagerne i spørgeskemaundersøgelse erklærede sig villige til at deltage i en månedlig opgave.

Engagement i fælles regnvandsløsninger vil give grundejerne mere viden om økosystemernes funktion og hydrologi, hvilket måske kan stimulere dem til ændringer i deres egne haver. Videnformidling skal fremhæve fordelene ved regnvandsløsninger og træplantninger i forhold til økonomi, miljø og æstetik, da grundejerne kan være motiveret på forskellige fronter. Desuden skal de præsenteres for en række forskellige muligheder, fordi det gør det lettere at finde noget, man gerne vil gå i gang med hjemme hos sig selv. Forskellige løsninger passer til forskellige mennesker.

Kombiner små løsninger

I private haver er det en god idé at kombinere en række forskellige regnvandsløsninger for at mindske pladsbehovet. Små regnbede foretrækkes frem for store af grundejerne i den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i projektet. Kendskab til grundenes størrelse kan bruges til at målrette indsatsen, da villigheden til at lave større regnbede stiger med havernes størrelse. Regntønder er en populær løsning og kan eventuelt tilbydes gratis for at øge haveejernes bevidsthed om håndtering af regnvand og de mulige fordele.

Individuel rådgivning og inspiration til lokale løsninger kan stimulere grundejernes lyst til at gøre en indsats. Træplantning kan f.eks. stimuleres ved at tilbyde rådgivning om artsvalg og placering, eventuelt kombineret med tilbud om gratis træer inkl. plantning. De forskellige muligheder vil appellere til forskellige grupper af grundejere. Oplysninger om aldersfordeling og boperiode, som er nemme at få fat i, kan hjælpe med at målrette initiativerne.

Ældre grundejere har typisk boet i deres hus længe. De ville helst nøjes med regnvandstønder og undgå andre ændringer i haven. Yngre grundejere har ofte boet i huset i kortere tid. De er mere villige til større indgreb som f.eks. regnhaver og flere træer. Både ældre og yngre var dog generelt positive over for større tiltag på fællesarealer og veje.

Det er vigtigt at vise forskellige løsningsmuligheder, så den enkelte grundejer kan finde en løsning, der passer til ham/hende. Øverst en græsklædt lavning, der kan lagre og nedsive regnvand. Nederst et regnbed med samme funktion. Foto: Mette Boye Nielsen

Kilde:
Mette Boye Nielsen (2015): Maximizing Ecosystem Services in Danish Single-Family Housing Areas. PhD Thesis, Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.


Videnblad nr.: 03.01-95
Forfattere: Mette Boye Nielsen og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt