Dato: 28-08-2017 | Videnblad nr. 03.01-97 Emne: Planlægning

Fem byers erfaringer med vand og grøn infrastruktur

Singapore, Berlin, Melbourne, Philadelphia og Sino-Singapore Tainjin Eco-city bruger den grønne infrastruktur aktivt i arbejdet med at gøre byens vandhåndtering mere bæredygtig. Erfaringerne fra de fem foregangsbyer kan være til inspiration for danske kommuner.

I Singapore har grønne områder med nedsivnings- og rensningsmuligheder erstattet de tidligere flodbredder af beton langs Sungei Tampines. Nye stier giver beboerne mulighed for at komme tættere på floden. Foto: PUB, Singapore’s National Water Agency

I Singapore har grønne områder med nedsivnings- og rensningsmuligheder erstattet de tidligere flodbredder af beton langs Sungei Tampines. Nye stier giver beboerne mulighed for at komme tættere på floden. Foto: PUB, Singapore’s National Water Agency

Mange kommuner har indført lokal afledning af regnvand (LAR), men få arbejder med byens vandsystem som en sammenhængende helhed. Det skyldes først og fremmest, at vi i Danmark – i modsætning til de fleste andre steder – har så gode grundvandsforekomster at tage af. Der ligger imidlertid et potentiale i at koble vandkredsløb og grønne områder i større skala. Det kan være med til at fremtidssikre byen i forhold til f.eks. længerevarende tørke, stigende vandforbrug og skærpede krav til miljøbeskyttelse – se boks. Derfor har vi kortlagt erfaringerne i fem foregangsbyer rundt om i verden, hvor den grønne infrastruktur indgår i vandhåndteringen. Byerne står over for udfordringer, der spænder fra sikring af vandforsyning til miljøbeskyttelse. Risikoen for oversvømmelser optræder kun som en mindre eller begyndende trussel.

Undersøgelsen bygger på åbne kilder i form af byernes officielle hjemmesider, offentliggjorte planer, strategier og artikler. Resultaterne er valideret via spørgeskemaer og interviews med ledende medarbejdere, der også har bidraget med oplysninger om praksis.

Bæredygtig vandhåndtering

Bæredygtig vandhåndtering handler om at mindske byens hydrologiske fodaftryk og gøre den robust over for forandringer. Vores bud er at mindske vandspild, effektivisere vandforbruget og bruge regnafstrømning, renset spildevand og andre vandkilder til forsyningsformål i et cirkulært system. Gendannelse af grundvand sikres via nedsivning af regnafstrømning. Byens grønne struktur er en vigtig brik i mange af disse processer og har samtidig potentiale til at øge rekreationsmuligheder, biodiversitet, miljøbeskyttelse og byens tiltrækningskraft.

Motivation indefra

I dag spiller den grønne infrastruktur en rolle i dele af vandhåndteringen i alle fem byer. Den bruges til at opsamle, lagre og rense regnvand til offentlig vandforsyning og til at forbedre den lokale vandbalance. De mest omfattende løsninger er Singapores brug af parker og reservoir-systemer til indsamling af regnvand og forebyggelse af oversvømmelser, Berlins system til infiltration gennem flodbredderne for at styrke grundvandsdannelse og dermed forsyningssikkerheden, Melbournes vanding af parker med sekundavand, Philadelphias greened acre-program og Sino-Singapore Tianjin Eco-city’s kunstige vådområder til vandrensning og rekreation. Alle fem byer har et ønske om at skrue op for de grønne infrastrukturløsninger, så de kommer til at dække hele byen. Motivationen til fortsat udvikling udspringer fra byerne selv, fordi udfordringerne presser sig på.

Lokal vandindvinding

Singapore har opbygget en vandforsyning på basis af regnafstrømning, importeret vand, renset spildevand og afsaltet havvand. Regnafstrømning opsamles i dag fra to tredjedele af byens areal og magasineres i 17 reservoirer. Membranteknologier gør det muligt at bruge vandet i vandforsyningen sammen med spildevand og havvand. Forsyningsløsningerne bidrager til at gøre byen mere attraktiv at bo i. De udformes efter Active, Beautiful, Clean Waters-programmets designretningslinjer, så der skabes vandrelaterede rekreationsmuligheder. Den grønne infrastruktur spiller en stor rolle i kombination med tekniske løsninger.

Berlin har besluttet, at al vandindvinding skal foregå inden for bygrænsen – for at reducere byens hydrologiske fodaftryk og være selvforsynende med vand. Grøn infrastruktur er afgørende for løsningen, idet flodvand infiltreres gennem vegetationsdækkede overflader. Råvand pumpes ind til byens vandværk fra dybe brønde, der forsynes via flodbreds-infiltreret flodvand, kunstigt infiltreret flodvand og naturlige grundvandsmagasiner. På vandværket gennemgår vandet en simpel, kemikaliefri behandling. Vandindvindingen dækker byens behov, uden at grundvandstanden eller vandstanden i floderne falder. I Berlin arbejder man desuden aktivt med grønne tage og facader, der ofte kombineres med opsamling og lokal håndtering af regnvand. Forventningen er, at disse elementer også kan bidrage til at reducere varmeø-effekten, øge biodiversiteten og gøre byen mere attraktiv at bo i.

Vanding af grønne områder

Gadetræ i Melbourne, hvor plantehullet automatisk vandes med regnafstrømning – som led i at spare på drikkevandet og stimulere en grøn by. Foto: City of Melbourne

Gadetræ i Melbourne, hvor plantehullet automatisk vandes med regnafstrømning – som led i at spare på drikkevandet og stimulere en grøn by. Foto: City of Melbourne

Melbourne oplevede 1997-2009 en lang tørke, der ansporede til at gøre byens vandforsyning mere robust. Det sker bl.a. gennem vandbesparende initiativer, opsamling af regnvand og differentieret brug af vand. Husholdningernes vandforbrug er således reduceret med 58 pct. siden 2000. Grøn infrastruktur spiller en forholdsvis stor rolle for byens vandhåndtering – i de senere år også i forhold til at forebygge oversvømmelser. Byen arbejder efter et koncept, der kaldes Water Sensitive Urban Design, som har ført til en række projekter i form af regnbede, særlige plantehuller til træer, grønne gader og regnvandsopsamling i parker og vådområder. Det primære mål er opsamling af regnafstrømning for at skaffe vand til vanding af grønne områder, hvilket er nødvendigt på grund af høje temperaturer om sommeren. Formålet er også at kontrollere regnafstrømningen, reducere varmeø-effekten, styrke de rekreative muligheder og forbedre vandkvaliteten i vandløb og floder.

Sino-Singapore Tianjin Eco-city opføres på et areal, hvor grundvandet ligger højt og er saltholdigt. Det er hverken egnet til drikkevand eller vanding. Samtidig prioriteres grønne og blå arealer højt, hvilket er en stor udfordring i vandforsyningen. For at spare på drikkevandet bruges sekundavand til vanding og forsyning af grønne og blå arealer. Regnafstrømning fra let trafikerede områder bruges, efter rensning i kunstige vådområder, til forsyning af byens rekreative vandlandskaber.

Forbedre vandkvalitet

I Philadelphia er målet at forbedre vandkvaliteten i floderne, der bruges i drikkevandsforsyningen, og øge de rekreative muligheder. Derfor har man iværksat en række initiativer for at kontrollere regnafstrøm­­ning ved kilden og reducere overløb fra fælleskloakken til floderne. Grøn infrastruktur spiller en afgørende rolle i byens vandhåndtering, og der er mange eksempler på regulerende tiltag. F.eks. kræves det, at de første 25 mm nedbør håndteres lokalt ved alle nybygnings- og renoveringsprojekter større end 1.400 m2. Det kan ske gennem infiltration, fordampning eller opsamling. Hvis infiltration er teknisk umuligt, sendes noget af volumenet (mindst 20 % i områder med fælleskloak) eller hele volumenet (i områder med separat kloak) af de første 25 mm via ”volumenreducerende” elementer før udledning til afløbssystemet. Det kan f.eks. være en stor plantekasse, et regnbed eller et grønt tag. Byen har også et mål om at omdanne omkring 40.000 ha befæstet areal til såkaldte greened acres i løbet af en 25-årig periode. På en greened acre tilbageholdes mindst 25 mm af hver regnhændelse lokalt. En særlig afgiftsstruktur belønner f.eks. permeable arealer, idet 80 pct. af regningen for vandafledning bestemmes af befæstelsesgraden og 20 pct. af arealets størrelse.

Barrierer for grønne løsninger

Alle fem byer har oplevet betydelige barrierer for vandhåndtering baseret på grøn infrastruktur. Barriererne spænder fra vanskeligt samarbejde blandt forvaltninger og interessenter til mangel på erfaring med at udvikle og drive de nye funktioner i den grønne infrastruktur. De fleste oplever desuden begrænsninger i forhold til plads og økonomi. Muligheden for succes ser ud til at afhænge af byens innovationskraft og evne til at ændre de traditionelle modeller for forvaltning af grønne områder og indføre nye principper for udformningen. Det er også vigtigt at afsætte tid og ressourcer til at dokumentere nye løsninger og samle op på erfaringerne, så viden kan deles og nye løsninger udvikles.

Læs mere

Li Liu og Marina Bergen Jensen (2017): Grøn infrastruktur og bæredygtig vandhåndtering i byer: Erfaringer fra fem internationale foregangsbyer. Institut for Geo­videnskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.


Videnblad nr.: 03.01-97
Forfattere: Li Liu, Marina Bergen Jensen og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt