Dato: 29-03-2012 | Videnblad nr. 08.02-06 Emne: Buske

Behov for alternativer til buksbom på kirkegårde

Mange buksbom angribes for tiden af buksbom-kvistdød, der får bladene til at falde af og i værste fald kan slå planten ihjel. Det får store konsekvenser for kirkegårdene. Udfordringen er bl.a. at finde alternativer med de samme gode egenskaber: stedsegrønne, langsomtvoksende, beskedne og i stand til at tåle kraftig klipning.

Især de helt lave buksbomhække er svære at erstatte med andre arter. Foto: Christian P. Kjøller

Især de helt lave buksbomhække er svære at erstatte med andre arter. Foto: Christian P. Kjøller

Buksbom har været dyrket i snart to tusinde år. Den stedsegrønne bladplante spiller en helt særlig rolle på kirkegårdene, især som lave gravstedshække, men også som højere hække og solitærbuske. Siden 2010 har mange kirkegårde imidlertid oplevet angreb af buksbom-kvistdød. Det er en svampesygdom, der får buksbom til at tabe bladene. Den kan i alvorlige tilfælde medføre, at hele planten dør. Læs mere i Videnblad nr. 05.26-32 Svampesygdom i buksbom.

Effektiv bekæmpelse findes ikke. Dog kan man reducere angrebet ved at fjerne de syge plantedele med det samme og destruere dem. Desuden kan man forebygge ved ikke at klippe buksbom i fugtigt vejr og undgå at få smitten ind på kirkegården. Man kan enten helt undlade at købe nye buksbomplanter eller holde skarpt øje med, at nyindkøbte planter er sygdomsfri.

Ingen modstandsdygtige

Ingen sorter er tilsyneladende helt modstandsdygtige. Især B. sempervirens
’Suffructicosa’ og B. sempervirens cv. Arborescens, der ofte bruges til de helt lave hække, lader til at være meget modtagelige for svampesygdommen. Det viser en rundspørge, som tidsskriftet Kirkegården har lavet i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

Ca. 70 større og enkelte mindre kirkegårde meldte tilbage, og 22 af dem havde konstateret svampeangreb eller havde mistanke om det. I cirka halvdelen af tilfældene er angrebet så omfattende, at det vil få tydelige konsekvenser for kirkegårdens udseende. Center for Kirkegårde i København er f.eks. i gang med at udskifte cirka 13 km buksbomhæk.

Selv hvis der med tiden udvikles mere modstandsdygtige sorter, vil der være en periode, hvor man er nødt til at finde alternativer til buksbom, især som gravstedshække.

Fire vigtige egenskaber

Når buksbom skal erstattes af andre arter, må man se på, hvilke kvaliteter og funktioner den har. De fire afgørende faktorer er, at buksbom er stedsegrøn, vokser relativt langsomt, tåler hård klipning og har beskedne krav til voksestedet.

På kirkegårdene er der stadig tradition for stedsegrønne planter, selv om moden er skiftet andre steder. Traditionen spiller en stærk rolle, og brugerne forventer, at afløseren for buksbom også er stedsegrøn.

Langsom vækst gør plejen nemmere og er en vigtig egenskab. På den anden side må planterne ikke vokse så langsomt, at hækkene aldrig bliver tætte. En meget langsomtvoksende plante bliver desuden dyr i indkøb, fordi langsom vækst også betyder, at den vokser langsommere i planteskolen.

For at se pæn ud må en alternativ art kunne tåle at blive klippet ofte og hårdt. Bladstørrelsen er en begrænsende faktor. Jo større blade, jo tydeligere ses klippeskaderne. Skadede blade er ofte indgang for sygdomme og giver planten et kedeligt udseende, indtil de nye blade er vokset ud. Et skifte til andre arter kræver desuden, at man tilpasser klipperutinerne til de nye arters vækstrytme.

Endelig bør alternative arter have beskedne krav til voksestedet. De skal kunne trives på mange forskellige jordtyper og tåle variation i adgangen til lys og vand.

Genetisk ens buksbom
Buksbom er vegetativt formeret fra stiklinger og er dermed kloner. Det betyder, at alle planter inden for en navnesort er helt identiske genetisk og fysiologisk. Dermed har de samme risiko for at blive angrebet af en svampesygdom. Det skal ses i modsætning til frøformerede planter. De er genetisk forskellige i et eller andet omfang, der giver en varierende modstandskraft over for sygdomme.

Gravstedshæk det største problem

Det er især en udfordring at finde alternativer til buksbom til de små gravstedshække. Gravstedshækkene indrammer de individuelle kiste- og urnegravsteder. De holdes som regel lave og smalle. På urnegravsteder endda meget lave, helt ned til 15 cm.

Videnblad nr. 08.02-07 Nye arter kan afløse buksbom som gravstedshække (udkommer i april 2012) beskriver en række mulige alternativer til buksbom som gravstedshæk. Desuden er der måske endnu andre arter, som med tiden kan udvikle sig som realistiske alternativer.

Højere hække og solitære buksbom kan nemmere erstattes med en række andre arter, da de generelt er større end gravstedshækkene. Derfor er der ikke de samme behov for at finde alternativer til buksbom til disse formål.

Kilder:
Efter buxbom, Movium Fakta 3/2011, skrevet af Eric Wahlsteen, Movium, og Kenneth Lorentzon, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp. Tak til Movium, der har givet tilladelse til at bruge dele af teksten direkte i dette Videnblad.
Svampesygdom i buksbom, Videnblade Park og Landskab nr. 05.26-32, skrevet af Venche Talgø, Erling Fløistad, Kari Ørstad, Trude Slørstad, Arne Stensvand og Iben M. Thomsen.
Svampeproblemer i buksbom. Artikel i Kirkegården 1/2012, skrevet af Carsten Sølund Kristensen, Nygaards Planteskole.
Buksbomsvamp på kirkegårde. Artikel i Kirkegården 1/2012, skrevet af Lene Halkjær Jensen, redaktør.



Videnblad nr.: 08.02-06
Forfattere: Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt