Fantastiske og grønne facader

I udlandet er der mange eksempler på variation og nytænkning af samspillet mellem planter og facader. Her er det Quai Branly Museet i Paris, tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel, hvor pioneren inden for living walls, biologen Patrick Blanc har lavet den grønne facade. Plantevæggen rummer 15.000 planter fordelt på 150 arter fra Japan, Kina, USA, og Centraleuropa. Foto: Marie Schnell

»Da jeg for et par år siden første gang stiftede bekendtskab med Patrick Blancs vertikale haver, blev jeg, ligesom mange andre, forført af det eventyrlige og overraskende i at eksponere planter så anderledes og innovativt. Og jeg begyndte at se skønne blomstrende facader for mig, hver gang jeg stødte på vinduesløse og uinteressante lodrette flader. Jeg satte mig for at undersøge, om flere og mere diverse grønne facader kunne bidrage til københavnernes velbefindende. Og jeg blev positivt overrasket!«

Sådan indledes afgangsspecialet »Fantastiske facade«, der er udarbejdet ved Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet – LIFE, Københavns Universitet.

Vertikale haver

Facadebeplantning oplever for tiden en stor interesse fra fagfolk i hele verden. Den franske botaniker Patrick Blanc har med sine vertikale haver sat gang i en trend, der har udløst begejstring for at beklæde facader med planter. Den trend afspejles endnu ikke i det københavnske bybillede. Facaderne i København er ofte beklædt med de samme 2-3 arter og der er ikke mange store veletablerede synlige beplantede facader mod gadeplanet.

Københavns vision

Københavns Kommune har en vision om at blive verdens miljømetropol i 2015. Dvs. den hovedstad med det bedste storbymiljø i verden. Det er bl.a. et mål at det »grønne« i form af natur og parker og det »blå« i form af vand skal binde byen sammen og skabe gode oplevelser for borgerne og besøgende. Og at luftkvaliteten forbedres så grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i luften, som kvælstofdioxid (NO2) og større partikler (PM10), overholdes.

Specialet »Fantastiske facade« tager udgangspunkt i Kommunens vision og undersøger om beplantede facader kan bidrage til at opnå visionen om et renere og bedre bymiljø. Det gøres ved at se på planters evne til at binde forurening fra luften, ved at studere teorier om, hvorvidt tilstedeværelsen af natur og grønne elementer i bybilledet har en stressreducerende og helsefremmende effekt på mennesker og ved at præsentere forskellige eksempler på grønne facader fra ind- og udland.

Planter og luftforurening

Forskningen viser, at planter kan binde forurenende stoffer fra luften til deres bladoverflade og dermed bidrage til at forbedre luftkvaliteten. Det er svært at lave direkte beregninger, der kan vise, at vegetation kan fjerne en specifik procentdel af de luftforurenende partikler langs en stærkt trafikeret vej. Dels fordi målingerne på f.eks. vedbend ikke viser, over hvor lang tid partiklerne er opsamlet, eller hvor stor en andel der bliver skyllet af og evt. giver plads til nye partikler. Dels fordi forureningsniveauet varierer med de meteorologiske forhold og mængden af udledninger af forurening.

Med de løvfældende planter har man et mere nøjagtigt tal for, hvor meget planten har opsamlet over en sæson, idet bladene falder af, og man kan fjerne dem. Det er især langs de store indfaldsveje og i de smalle gaderum, der er en høj koncentration af forurening i luften og et behov for en indsats.

Mere natur – mindre stress

Undersøgelserne omkring stress og grønne områders indvirkning på helbredet, viser os, at det er godt at bo med kort afstand til og udsigt til »noget grønt«, og at grønne elementer i bybilledet mindsker stress i trafikken. Det har altså en betydning for vores byer, at der er en høj grad af synligt grønt i bybilledet.

Meget taler for at etablering af grønne facader kan bidrage – væsentligt til forbedringen af livskvaliteten hos Københavns borgere. Man kan med facadebeplantning tilføre byen et nødvendigt stykke »natur« i et område, hvor der ikke er plads til andre grønne elementer som f.eks. parker eller gadetræer. Samtidig kan man øge variationen af og diversiteten i det oplevede »grønne« i byen.

Grønne lodrette flader har ikke kun en positiv effekt på luftkvaliteten i byen og det fysiske miljø – mere synligt grønt i bybilledet har også en stressreducerende effekt og øger byboernes livskvalitet. Eksempler på facadebeplantninger i København. Fotos: Nella Maria Arce

Eksempler på facadebeplantning

Specialet kommer med et hav af inspirerende eksempler på facadebeplantninger fra bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Kina og Danmark.

Ønsket har været at vise eksempler, der ligger ud til en gade, vej eller plads, hvilket er i tråd med teorierne om, at synligt grønt i gadebilledet har en stressreducerende effekt.
Men dem er der ikke mange af i København. Der er ofte kun anvendt en art, og de mest brugte arter er rådhusvin og vedbend. Mange steder er beplantningen skalamæssigt i forhold til bygningen af en sådan størrelse, at den har ringe visuel indvirkning, især for bilister. Få steder er der mulighed for ophold. Der er få eller ingen eksempler på, at man har integreret beplantning i facaden fra start i København.

Vender man derimod blikket mod udlandet, er der mange eksempler på variation og nytænkning af samspillet mellem planter og facader. Se eksemplerne i specialet.

Grøn arkitektur tak

Landskabsarkitekter, arkitekter og planlæggere kan med den rigtige forståelse for byens rum og skala, samt en forståelse for samspillet mellem grønt og bygning, skabe grøn arkitektur med høj æstetisk kvalitet.

I takt med at byerne bliver tættere, er det oplagt også at indarbejde det grønne på byens mange lodrette flader. Ikke kun pga. luftkvaliteten og det fysiske miljø, men i den grad også i forhold til den psykologiske effekt. Mere synligt grønt i bybilledet har en helsefremmende og stressreducerende effekt og øger byboernes livskvalitet. Byboerne sætter pris på at være tæt på »natur« og følge årstidernes gang, variation, fugle og insektliv. Meget tyder altså på, at facadebeplantning kan bidrage til at nå målene i Københavns Kommunes miljøvision.

Kilde:
Nella Maria Arce, maj 2011: Fantastiske facader: En undersøgelse af facadebeplantning som helsefremmende og luftforbedrende element i Københavns Kommunes Miljøvision: Miljømetropol 2015. 30-point speciale. LIFE, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 08.03-06
Forfattere: Karen Sejr og Nella Maria Arce