Stauder på kirkegårde giver variation og letter arbejdet

Stauder tilfører kirkegården variation og gør det nemmere at pleje de ledige gravsteder. En vigtig forudsætning er, at stauderne passer til de lokale forhold. Desuden er interesserede medarbejdere en fordel. Det viser en rundspørge blandt de kirkegårde, der var med i Skov & Landskab staudeforsøg i 1998.

I 1998-2000 afprøvede Skov & Landskab 20 bunddækkende stauder på 10 kirkegårde. Målet var at finde ud af, hvordan stauder fungerer som alternativ til bar jord/perlesten på ledige gravsteder. Nu har Skov & Landskab fulgt op på det gamle forsøg ved at interviewe kirkegårdene om deres erfaringer siden sidst. Vi har ikke besigtiget staudeplantningerne og har heller ikke målt dækkeevne o.l.

Hvad kan stauderne bruges til på kirkegården?

Alle kirkegårdene har stadig stauder på ledige kiste- eller urnegravsteder, og cirka halvdelen bruger dem som et aktivt redskab i driften. Stauder anvendes desuden i kollektive gravanlæg, på bevaringsværdige gravsteder og på kirkegårdens parkarealer, f.eks. i hjørner, hvor det er besværligt at slå græs.

Stauderne bruges især på gravsteder, man regner med, vil være ledige et stykke tid men skal sælges igen senere. Hækkene bliver som regel stående. Nogle steder fjernes sidehækkene dog, sådan at man kan etablere større, sammenhængende plantninger. Som oftest plantes kun én art på hvert gravsted. På Ulkebøl Kirkegård bruges stauderne først og fremmest på den gamle del af kirkegården. Her får hækkene lov at stå for at bevare landsbypræget, og alle ledige kistegravsteder tilplantes med stauder. På den nye del af kirkegården fjernes hækkene, og de ledige arealer sås til med græs i stedet. Hos Odense Kirkegårde tilplanter man konsekvent alle ledige urnegravsteder med stauder. Her bruger man også stauder på alle bevaringsværdige gravsteder, gerne flere forskellige arter sammen. Også Assistens Kirkegård i København tilplanter mange bevaringsværdige gravsteder med stauder.

Alle ledige kistegravsteder på den gamle del af Ulkebøl Kirkegård tilplantes med stauder, f.eks. geranium. Målet er bl.a. at fastholde kirkegårdens landsbypræg. Foto: Lise Schmedes

Flere af kirkegårdene har desuden stauder i kollektive gravanlæg. Den tendens udspringer af ønsket om gravsteder, der ikke kræver noget af de pårørende, men samtidig fremstår frodige. Ringsted Kirkegård planlægger f.eks. en ny urnehave med fælles staudeplantninger. Her omdanner man også kistegravsteder til mindre urnegravsteder ved at lave en fælles staudebeplantning på den bageste del af gravstedet.

Hvilke arter fungerer og hvilke gør ikke?

Kirkegårdene bruger et stort udvalg af arter. Til ledige gravsteder vælges arterne i høj grad efter deres evne til at dække jorden og holde ukrudtet væk. Er de ikke gode nok, udskiftes de med andre arter. Løvefod (Alchemilla mollis), perlekurv (Anaphalis triplinervis), guldjordbær (Waldsteinia ternata) og storkenæb (Geranium, flere forskellige) nævnes ofte som gode arter. Flere kirkegårde siger, at stauderne også gerne må være gode til afskæring. Så kan de bruges i alterbuketter.

Generelt trives stauderne godt, især hvis de passer til stedet. Stort set alle fremhæver det som en vigtig forudsætning for succes. Vækstforholdene varierer både fra sted til sted, men også inden for den enkelte kirkegård. Det betyder, at kirkegårdene ikke altid kan bruge hinandens erfaringer direkte.

Nogle stauder trives ligefrem for godt, især på de små urnegravsteder. Her har en del arter tendens til at vokse sig for store. Det har man bl.a. erfaret i Odense, hvor en række arter står til udskiftning. På Kolding Kirkegårde planter man helst 50 cm fra hækken på kistegravsteder, for at elementerne hver især kan komme til deres ret. Flere kirkegårde har erfaret, at storbladet vedbend (Hedera hibernica ’Hestor’) vokser alt for kraftigt til at kunne bruges på gravsteder. Den var med i det oprindelige forsøg, selv om det ikke er en staude.

Odense Kirkegårde tilplanter stort set alle ledige urnegravsteder med stauder. Den vigtigste udfordring er at finde arter, der ikke bliver for store. Foto: Casper Vett

Hvor meget pleje kræver stauderne?

Plejeindsatsen er meget forskellig. Det afspejler formodentlig forskellige ønsker til, hvordan stauderne skal fremtræde. Nogle steder er stauderne på ledige gravsteder med i de almindelige plejeomgange på de aktive gravsteder. Andre steder klarer man sig med 2-3 indsatser pr. år, typisk forår-sommer-efterår. De vigtigste opgaver er at fjerne visne blomster og sørge for, at stauderne ikke vokser ud i hækkene. Nogle arter skal plantes om af og til. Men på Ulkebøl Kirkegård har man også gravsteder, hvor stauderne stort set har stået urørte siden 1998-2000.

Flere kirkegårde fremhæver, at plejen også afhænger af den enkelte medarbejders lyst og interesse. Generelt er medarbejderne positive over for stauder, og der er bred enighed om, at deres engagement og ejerskab er vigtigt for et godt resultat. På Ringsted Kirkegård tager to faste medarbejdere sig af stauderne. De har været med, siden staudeforsøget blev gennemført og har efterhånden stor erfaring. De bytter selv rundt på planter og sørger for at lukke huller. Holstebro har flere medarbejdere, der har efteruddannet sig på området. De kommer selv med forslag og er med til at planlægge plejen. En enkelt kirkegård beretter, at nogle medarbejdere synes, stauderne er »noget rod« og finder det lettere at skuffe nogle perlesten.

*Stauder kan være med til at fremhæve de bevaringsværdige gravsteder som her på Holstebro Kirkegård. Foto: Aksel Stigaard*

Generelt betragtes stauderne som en lettelse i det daglige arbejde. Men den variation, de tilfører kirkegården, er mindst lige så vigtig. Kun Odense Kirkegårde har regnet på, hvor meget man sparer. Her er driften udliciteret til to entreprenører, der selv foreslog at tilplante ledige urnegravsteder og bevaringsværdige gravsteder med stauder. Deres mål var bl.a. at give medarbejderne en mere varieret arbejdsdag.

Hvor meget kan man spare?

Kirkegårdens investering på ca. 500.000 kr. vil tjene sig hjem i løbet af 2-3 år, vurderer kirkegårdsansvarlig Casper Vett. Det skyldes primært, at plejen kun koster det halve – set i forhold til bar jord. Efter to sæsoner er erfaringerne kun positive. Kirkegården har en løbende dialog med entreprenørerne, og gartnerne er glade for at arbejde med stauderne. Både billigere, nemmere og smukt på en gang, konkluderer Casper Vett.

Hvad betyder stauderne for kirkegårdens udseende?

Stauderne giver variation – også hen over året, frodighed og farve til de ellers meget stedsegrønne kirkegårde. Det er der bred enighed om blandt de interviewede kirkegårde. Stauderne kan desuden fremhæve de bevaringsværdige gravsteder, som ellers godt kan føre en lidt anonym tilværelse.

Hvad siger brugerne af kirkegårde?

Helt generelt er brugerne positive over for stauder. De kan dog godt reagere negativt i konkrete situationer, f.eks. hvis stauderne lægger sig for meget ud over gravstedets rammer. Flere kirkegårde konstaterer, at brugerne nok har vænnet sig til stauderne efterhånden. Både Holstebro og Kolding Kirkegårde oplever positive reaktioner på de rundvisninger, de arrangerer. Mange er overraskede over, at kirkegården også kan se sådan ud. Også i Odense har brugerne taget godt imod stauderne, selv om nogle af dem vokser ind over deres eget gravsted. De nænner næsten ikke at klage, »for det er jo smukt, selv om det også er lidt irriterende«.

Dog er begejstringen ikke så stor, at brugerne også planter stauder på deres aktive gravsteder. I Odense har man mulighed for at købe stauderne med, når man erhverver et urnegravsted. Men endnu har ingen benyttet sig af tilbuddet.

Hvor kan man få mere at vide?

Det oprindelige staudeforsøg med 20 bunddækkende og 5 solitære arter er beskrevet i Videnblad nr. 4.0-7 til 4.0-11 og i rapporten »Stauder på kirkegårde«. Her kan man bl.a. læse om vækstforhold, dækevne, æstetik, pleje m.m.

Kilder:
Telefoninterviews med Holstebro, Kolding, Ulkebøl, Ringe, Odense, Ringsted, Lyderslev, Sundby og Assistens kirkegårde i august 2012.

Videnblad nr.: 08.04-02
Forfatter: Tilde Tvedt