Nøgling af lindetræer på kultivarniveau

Lind (Tília) er det mest populære og plantede bytræ, vi har i Danmark. Lind er samtidig blandt de sværeste træer at adskille på såvel arts- som kultivarniveau. En botanisk sensommernøgle, udarbejdet med udgangspunkt i lindesamlingen i Bytræarboretet i Hørsholm, kan fremover være en hjælp til at identificere og adskille lind med løv på kultivarniveau.

Figur 1. Sommerbillede af lindesamlingen i Bytræarboretet, Hørsholm.

Lind er ikke alene det mest anvendte by- og vejtræ herhjemme, også i historiske haver har lind i flere hundrede år været et af de bærende grønne elementer. Det gælder f.eks. Kongens Have i København, Fredensborg Slotshave, m.fl. Populariteten skyldes formentlig, at lind trives godt i det urbane miljø, er meget hårdfør og egnet til beskæring. Vækstraten, formen og træernes endelige størrelse varierer meget arter og kultivarer imellem.

Lindenøglen og dens anvendelse

Når landskabsarkitekter foreskriver en bestemt art eller kultivar til et givet projekt, er udvælgelseskriterierne træernes specifikke vækst og form med henblik på at opnå en bestemt visuel og funktionel effekt.

Det kan derfor være problematisk såvel æstetisk som økonomisk, såfremt der bliver leveret ikke-bestilte arter og kultivarer i et parti træer, eller såfremt der skal efterplantes efter nogle år, og der ikke er noteret hvilken art eller kultivar, der blev plantet oprindeligt.

Eksisterende lindenøgler går udelukkende til artsniveau og er derfor ofte utilstrækkelige. Her kan denne lindenøgle være en hjælp til arts- eller kultivarbestemmelse, og være et praktisk værktøj for landskabsarkitekter, gartnere, planteskolefolk og andre med identifikationsinteresser. Et værktøj der kan tages med og bruges direkte i marken, i modsætning til nyere metoder, som genetisk bestemmelse, der er mere tidskrævende og foregår i laboratoriet.

Arter og kultivarer i nøglen

Lindenøglen er udarbejdet med udgangspunkt i kviste indsamlet fra lindesamlingen i Bytræarboretet i sensommeren 2009. Disse træer blev plantet i forbindelse med Bytræarboretets etablering i 2001.

I nøglen indgår i alt elleve forskellige arter og kultivarer:

Tilia cordata Mill.
T. cordata 'Erecta' (T. c. 'Böhlje' & T. c. 'Select')
T. cordata 'Greenspire'
T. cordata 'Rancho'
T. ×euchlora 'Frigg'
T. ×europaea L. 'Pallida' (T. ×europaea 'Königslinde')
T. hybrid 'Odin'
T. platyphyllos Scop.
T. platyphyllos 'Fenris'
T. platyphyllos 'Rubra'
T. platyphyllos 'Ørebro'

Metode og data

Nøglen er baseret på studie af morfologiske karakterer fra ét fritvoksende træ fra hvert af de nævnte arter og kultivarer. Der blev indsamlet en syd- og nordvendt kvist fra hvert træ, i ca. 2,5 m’s højde.

Kvistene blev umiddelbart efter studeret ved et bord i dagslys. Af hensyn til friskheden af materialet blev der indsamlet og studeret over flere dage. Efter flere justeringer og test af nøglen af en botaniker blev nøglen testet af en gruppe studerende landskabsarkitekter og professionelle planteskolegartnere. Den gennemsnitlige succesrate for testen var 76 % korrekt identificerede.

Opbygning af sensommernøglen

Forrest i nøglen er de nærmere kendetegn for lind beskrevet, deres oprindelse samt hvordan og under hvilke forudsætninger nøglen er udarbejdet. Derefter følger forklarende illustrationer til den praktiske brug af nøglen og en farveskala. Selve nøglen indleder med en hovednøgle til arter og hybrider efterfulgt af kultivarnøgler til hhv. kultivarer af Tilia platyphyllos og Tilia cordata.

Bagerst findes et appendiks bestående af illustrationer af et gennemsnitligt blad i 1:1, en frugtstand i 1:1 (Figur 2) og fotografier af frugterne for samtlige 11 arter og kultivarer.

Figur 2 til venstre. Tegning i ca. halv størrelse af blad og frugtstand fra Tília cordáta ’Greenspire’. Figur 3 til højre. Nærbillede af blad og frugtstand fra Tília hybrid ’Odin’

Figur 2. Tegning i ca. halv størrelse af blad og frugtstand fra Tília cordáta 'Greenspire'

Figur 3. Nærbillede af blad og frugtstand fra Tília hybrid 'Odin'

Nøglens begrænsninger

Det er vigtigt at pointere, at nøglen kun kan anvendes på kultivarniveau i sensommerperioden august og fremefter, hvor blade, frugtstande og næste års knopper er fuldt udviklede.

Identificering til artsniveau er dog muligt uden for denne periode ved at studere omfanget af hår på kviste og eventuelle blade, da Tilia platyphyllos har hår på kviste og blade, mens T. cordata ingen hår har på kvistene, men kan have hår på undersiden af bladene i hjørner af bladnerverne. Derudover kan tidspunktet for blomstring give et fingerpeg, idet T. platyphyllos normalt blomstrer et par uger tidligere end T. cordata. Endelig er det vigtige at pointere, at blades form og størrelse kan variere meget på beskårede træer, idet kraftigt beskårede træer får langt større blade. Hybriden Tilia hybrid 'Odin' er den af de elleve, der har de største blade på fritvoksende træer (Figur 3).