Dato: 21-11-2011 | Videnblad nr. 05.00-02 Emne: Generelt

Ukrudtsbekæmpelse: Rigtig energidosering nedsætter antallet af flammebehandlinger

Nye resultater fra et ph.d.-projekt ved Skov & Landskab, Københavns Universitet viser, at med den rette dosis og det rette antal behandlinger kan selv det vanskelige græs­ukrudt slås ihjel. Med den rigtige dosering udsultes ukrudtet ved gentagne behandlinger.

Det er vigtigt at have en strategi, hvis man bruger alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse som f.eks. flammebehandling. Især flerårige ukrudtsarter som f.eks. alm. kvik og andre græsser kan være vanskelige at bekæmpe med de termiske metoder pga. kraftig genvækst fra de underjordiske plantedele.

Disse parceller har fået 6 flammebehandlinger i perioden maj-september. Billederne er taget to uger efter den sjette behandling.

Disse parceller har fået 6 flammebehandlinger i perioden maj-september. Billederne er taget to uger efter den sjette behandling.

Udsult ukrudtet

Ukrudtsarter, som er tolerante over for termiske behandlinger, skal »udsultes«. Det betyder, at planterne skal have gentagne behandlinger, og bladene skal visne helt væk efter hver behandling. På den måde kan planterne ikke nå at oplagre kulhydrater i rødderne, som er nødvendigt for genvækst. Hver gang planterne flammebehandles, skal planterne bruge energi på at danne nye blade. Hvis de nye blade flammebehandles, inden de har nået at forsyne plantens rødder med (for mange) kulhydrater, vil plantens reserver efterhånden opbruges.

Resultater fra et ph.d.-projekt med fokus på pesticidfri ukrudtsbekæmpelse viser, at med den rette dosis og det rette antal behandlinger kan selv det vanskelige græsukrudt slås ihjel. Det er dog meget vigtigt, at hver enkelt behandling har tilstrækkelig effekt. Bladene skal blancheres, dvs. falde helt sammen, og planternes basis skal også være ramt af flammen. Omvendt kan man også nå et punkt, hvor en behandling ikke har yderligere effekt, selvom doseringen øges. Det skyldes, at en termisk behandling med f.eks. flammer, damp eller kogende vand kun dræber bladene og har meget begrænset effekt på underjordiske plantedele.

Resultaterne fra forsøget viser, at doseringen skal være højere end hidtil antaget for at opnå en tilstrækkelig bekæmpelseseffekt ved hver behandling. Her skal det dog bemærkes, at de her omtalte forsøg er udført på et areal med 100 % vegetationsdække, så doseringen vil sandsynligvis være overestimeret, når det gælder ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Når den rigtige dosering er valgt, er det afgørende at gentage behandlingen op til seks gange per sæson. Dette antal er til gengæld lavere, end hvad man normalt anbefaler. Det gælder f.eks. i hæftet »Ukrudtsbekæmpelse på belægninger« fra 2002, hvor det anbefales at udføre omkring 10 årlige termiske behandlinger for at opretholde et vedligeholdelsesniveau på maks. 1 % ukrudtsdække på fortove.

Antallet af behandlinger afhænger selvfølgelig af mange faktorer, såsom hvilke ukrudtsarter der er på arealet, belægningstype, slid på arealet, vedligeholdelsesniveau og ikke mindst vejret. Men de nye resultater viser, at hvis doseringen er for lav ved hver enkelt behandling, så er man nødt til at gentage behandlingen oftere.

Forsøg med flammebehandling

Forsøg med flammebehandlinger blev udført fra maj til oktober 2008. Hele forsøget blev gentaget i 2010. Begge forsøg blev udført på marker med veletablerede planter af alm. rajgræs på KU-Lifes forsøgsgård i Taastrup.

Marken blev opdelt i tre blokke med 37 parceller i hver blok. Inden for hver blok blev der udført behandlinger med syv forskellige doseringer fra 20-180 kg gas og med forskelligt interval mellem behandlingerne (0, 2, 4, 6, 8 eller 10 behandlinger per år).

For at kunne regulere hastigheden på maskinen var gasbrænderen (HOAF thermHIT 75M) monteret på en selvkørende hydraulisk drevet Kersten maskine med trinløs regulering. Arbejdsbredden på flammeudstyret var 75 cm og det gennemsnitlige gasforbrug blev beregnet til at være omkring 5,25 kg gas per time. Gastrykket var 1,4 bar. De forskellige doseringer blev opnået ved at regulere fremdriftshastigheden på maskinen. Den planlagte hastighed per behandling strakte sig fra 0,4-3,6 km i timen.

Effekt af behandlingerne

Gennem de to vækstsæsoner blev der taget billeder af alle parceller hver 14. dag for at registrere effekten af behandlingerne med et billedbehandlingsprogram. Derudover blev der taget græsprøver tre gange i løbet af hver sæson. Figur 1 viser resultatet af græsprøverne to uger efter forsøget blev afsluttet i 2010. Dermed viser resultaterne ikke den direkte effekt af behandlingerne, men effekten på planternes genvækstevne efter gentagne flammebehandlinger.

Sammenhæng mellem dosering og antal behandlinger

Gennem de seneste årtier er der udført flere forsøg, hvor man har vurderet effekten af en enkelt behandling med flere forskellige doseringer. Derimod har der aldrig tidligere været lavet undersøgelser af sammenhængen mellem doseringen af gas og antal behandlinger per vækstsæson.

Sammenhæng mellem antal behandlinger per år, dosering af gas i kg per hektar og bekæmpelseseffekten på alm. rajgræs (bestemt to uger efter den sidste behandling). Det er primært fremdriftshastigheden, der afgør doseringen. Det betyder, at planterne får en høj dosering, hvis flammen føres langsomt hen over planten. Bekæmpelseseffekten er opgjort som effekten af behandlingerne i forhold til ubehandlede kontrolparceller.

Sammenhæng mellem antal behandlinger per år, dosering af gas i kg per hektar og bekæmpelseseffekten på alm. rajgræs (bestemt to uger efter den sidste behandling). Det er primært fremdriftshastigheden, der afgør doseringen. Det betyder, at planterne får en høj dosering, hvis flammen føres langsomt hen over planten. Bekæmpelseseffekten er opgjort som effekten af behandlingerne i forhold til ubehandlede kontrolparceller.

De indsamlede data fra forsøgene kan bruges til at lave dosis-respons modeller for hvert enkelt behandlingsinterval, hvor der i modellen tages hensyn til den naturlige variation i data. På den måde kan man undersøge, hvor mange behandlinger der skal til for at få den samme effekt med forskellige doseringer. For eksempel viser modellen, at man med en total dosering på omkring 600 kg gas per hektar fordelt på seks årlige behandlinger kan opnå 90 % reduktion i bladvægt.

Som nævnt var forsøgene udført på en mark med alm. rajgræs i rigtig god vækst, og doseringerne ville sikkert være noget lavere, hvis forsøget var blevet udført på en belægning. Tidligere anbefalinger lyder på doseringer omkring 1000 kWh/ha per behandling svarende til flammebehandlinger med en dosering på omkring 80 kg gas hektar (d.v.s. en total dosering på 480 kg gas per hektar ved seks behandlinger).

Undgå for lange intervaller mellem behandlingerne

Hvis der med de anvendte doseringer på 20-180 kg gas per hektar kun var blevet udført to eller fire behandlinger per år, var det ikke muligt at opnå 90 % reduktion i bladvægt. Meget lang tid mellem behandlingerne og/eller meget lav dosering kan endda i nogle tilfælde stimulere græssets vækst.

Flere behandlinger eller højere dosering?

Som figuren ovenfor viser, kan man måske opnå lidt større effekt ved at udføre mere end seks behandlinger. I så fald kan doseringen per behandling være lavere (40-60 kg gas per hektar i dette tilfælde), da højere doseringer ikke vil øge effekten af behandlingen og dermed være spild af energi. Ud fra et praktisk synspunkt vil det dog altid være at foretrække at udføre færre behandlinger med en højere dosering. Disse forsøg understreger nødvendigheden af at opnå en fuldstændig bekæmpelse af alt overjordisk plantemateriale ved hver behandling for dermed at nedsætte planternes mulighed for genvækst.



Videnblad nr.: 05.00-02
Forfattere: Anne Merete Rask, Palle Kristoffersen og Christian Andreasen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt