Mykorrhiza-produkter til golfbaner

Brugen af mykorrhiza produkter i en nyetableret golfgreen kan sandsynligvis modvirke udvikling af stresssymptomer og sikre en mere effektiv optagelse af næringsstoffer fra jorden. Foto: Jens Peter Nielsen.

Velfungerende mykorrhizasvampe i en golfgreen vil i bedste fald kunne modvirke udvikling af stresssymptomer på græsset forårsaget af sygdomme og vandmangel og sikre en mere effektiv optagelse af næringsstoffer fra jorden. Mykorrhizaens evne til at øge plantens næringsstofoptagelse er vigtig, specielt om sommeren, hvor hyppig klipning og vanding giver et svagt rodsystem med stagnerende vækst.

Mindre skimmel og uønsket græs

Der er kun få undersøgelser af mykorrhizas virkning over for sygdomme i græsser på golfbaner, men engelske undersøgelser tyder på, at mykorrhiza kan virke hæmmende over for sneskimmel Microdochium nivale. I forhold til skandinaviske forhold er dette interessant, da sneskimmel er et stort problem på mange golfgreens.

Det er også indikationer af, at mykorrhiza kan mindske forekomsten af den uønskede enårige rapgræs Poa annua på golfgreens. En mulig forklaring kan være, at mykorrhiza ændrer på konkurrenceforholdet mellem græsserne f.eks. ved, at hvenegræs med mykorrhiza bedre kan udkonkurrere enårig rapgræs. En anden mulig forklaring kan være, at der sker en direkte hæmning af det uønskede græs forårsaget af mykorrhizasvampen.

Endelig kan mykorrhiza øge planters optag af de uorganiske næringsstoffer fra jorden, og svampene vil muligvis kunne nedsætte behovet for især fosforgødskning. Omvendt er de fleste mykorrhizasvampe følsomme over for et for højt fosforindhold i jorden, og overdreven brug af gødning kan være hæmmende for mykorrhiza floraen. Der er dog nogle af svampene, der er tolerante over for høje fosforniveauer.

Golfgreenen – et økosystem

Når en golfgreen etableres, er den oftest opbygget af et vækstlag, hvor hovedbestanddelen er sand og kun en mindre del er organisk materiale af varierende oprindelse. Dvs. at en nyetableret green næsten ingen mikroflora har. Det betyder, at der ingen skadelige organismer er, som kan ødelægge det nyspirede græs, men det betyder også, at der ikke findes gavnlige mikroorganismer, der kan være med til at fremme græssernes etablering og vækst, samt gøre dem mere modstandsdygtige over for sygdomsangreb og andre stress faktorer.

Efterhånden som golfgreenen bliver ældre, vil der helt naturligt indvandre forskellige mikroorganismer fra de omgivne arealer. En etablering og indvandring vi kun har ringe indflydelse på, og den naturlige invasion af mikroorganismer betyder, at både skadelige og gavnlige mikroorganismer får mulighed for at etablere sig.

Det er især i etableringsfasen, at græsserne er følsomme over for forskellige stressfaktorer, og det kan derfor være værdifuldt at få mykorrhiza med fra start ved nyanlæg. Mykorrhizasvampe vil have lettere ved at etablere sig i en nyanlagt green, da svampene primært koloniserer nydannede rødder. I en ca. 30 år gammel green vil der formodentlig allerede være etableret en mykorrhiza flora. I den nyanlagte green er der formodentlig heller ikke meget konkurrence fra naturlige mikroorganismer.

Etableringen af mykorrhizasvampe fra et biologisk produkt i en gammel green vil bl.a. afhænge af, hvor gode svampene i produktet er til at konkurrere med de organismer, der allerede eksisterer i jorden. Det er nok forklaringen på at nogle greenkeepere ser en meget blandet og ikke ensartet effekt af at tilføre mykorrhiza på ældre greens.

Mykorrhiza-produkter eller egen jord?

Der er flere firmaer over hele verden, der producerer produkter med mykorrhizasvampe, men antallet af produkter har især været stigende på det europæiske marked inden for det sidste årti. I starten ledte man efter et »super-isolat«, der kunne bruges kommercielt i mange dyrkningssystemer, men det har vist sig, at svampene er mere specifikke i forhold til, hvordan de fungerer sammen med forskellige værtsplanter end først antaget. Derfor indeholder de fleste produkter i dag flere forskellige mykorrhizasvampe for at kunne anvendes bredere. Så hvis man vil bruge svampene kommercielt, er det stadig vigtigt, at man bruger de rigtige produkter til de planter, man ønsker at inokulere.

På golfbanens andre arealer eller på en nærliggende græsmark vil der fra naturens hånd forekomme mykorrhizasvampe, og i princippet vil jord fra sådanne arealer kunne anvendes i stedet for de forholdsvis dyre mykorrhiza-produkter. Problemet med denne praksis er dog, at jorden fra disse arealer også kan indeholde skadegørere, der kan få stor betydning for græssets kvalitet, og det kan på sigt være forbundet med store økonomiske omkostninger. Det anbefales derfor, at få jorden testes for eventuelle uheldige egenskaber, hvis denne praksis anvendes.

Mere forskning i mykorrhiza

Med indførslen af pesticidaftalen og forbudet mod brugen af pesticider er det yderst vigtigt at finde metoder, hvorpå græsserne kan styrkes. Der mangler dog stadig megen viden omkring mykorrhiza og græs, f.eks. hvordan mykorrhiza naturligt koloniserer græsset på greens, og om det kan betale sig at tilsætte mykorrhiza til golfgreens ved etablering. Herudover er det vigtigt at finde frem til mykorrhizasvampe, der kan fungere i danske golfbaner både i forhold til almindelig praksis for etablering og vedligehold af greens og i forhold til de danske klimaforhold.

Videnblad nr.: 05.06-43
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen, Sabine Ravnskov og John Larsen