Elektronisk rådmåling i bytræer
Figur 1. De blå bokse er forbundet til sømmene i barken med magneter (sorte ledninger) og til hinanden med de hvide ledninger. Ved foden af træet ses den lille hammer, som bruges til at slå på stiften, der anbringes på hvert søm efter tur. Foto: Ole Sejr Jakobsen
Gennem de seneste år er der kommet mere fokus på vores bytræer og deres værdi for både det fysiske og det psykiske klima i byen. Derfor er der en skærpet opmærksomhed på området fra den grønne branche bredt, men også fra borgerne.
Denne stigende interesse for træerne har betydet en større bevågenhed omkring træernes tilstand, og hvor de er placeret i forhold til den færdsel, der er omkring dem. Dette har også affødt en øget opmærksomhed på, om de eventuelt udgør en sikkerhedsrisiko.
Først visuel vurdering
Mange træer bliver risikovurderet, og de ansatte i grønne afdelinger og virksomheder uddanner sig til at kunne se skader og farer, inden de indtræffer. I den forbindelse spiller den visuelle vurdering af træet og dets voksested en stor rolle.
På baggrund af disse iagttagelser kan man danne sig et helhedsindtryk om træets vitalitet og tilstand. Mange gange handler det om at samle beviser nok til at træffe en afgørelse om, hvorvidt et træ skal blive eller fældes. Meget kan ses uden på træet eller på afstand, men mange gange ville vi ønske, at vi kunne se gennem barken og konstatere, hvordan veddet egentligt har det – er der fremskredent svampeangreb, hulhed eller andre unormale forhold i stammen?
Elektronisk måling af råd
Som et supplement til den visuelle undersøgelse findes mange forskellige apparater. Det nyeste eksempel er »PICUS© – Sonic Tomograph«, der bygger på en teknologi med lydbølgers udbredelseshastighed i ved. Udstyret består af en computer med et rådmålingsprogram, en styreboks og selve værktøjet til rådmåling (figur 2).
Figur 2. Rådmåling med PICUS© – Sonic Tomograph. Sensorerne sidder jævnt fordelt på basis af stammen nede ved det hvide målebånd. De blå bokse modtager signalet, som sendes via en styreboks til den bærbare computer. Foto: Ole Sejr Jakobsen
PICUS© – Sonic Tomograph fungerer ved, at man på et givent sted, hvor man ønsker at måle, placerer 12 sensorer. Computerprogrammet beregner placering ud fra træets omkreds, så afstanden mellem hver sensor bliver den samme. Hvis man er nødt til at anbringe en sensor forskudt for den angivne placering, noteres det i programmet. Som udgangspunkt antager programmet, at træets grundflade er en cirkel, men det er muligt at manipulere polygonen, så den passer bedre til virkeligheden. Den ene del af sensorerne er søm, der kun lige bankes gennem korklaget, så de får kontakt med veddet under vækstlaget. Det er vigtigt, at sømmene sidder så nøjagtigt som muligt dvs. i samme tværsnitshøjde og med spidsen pegende mod centrum i stammen. Sømmene forbindes til små, elektroniske bokse ved hjælp af kraftige magneter (figur 2). Alle 12 bokse er serieforbundet og er tilsluttet til en bærbar computer via en styreboks.
Styret af programmet i computeren slår man nu efter tur minimum 3 gange på hvert søm. Dette sker med en særlig hammer og en stift, som anbringes på sømmet. Signalet optages så af de 11 andre søm og lagres i programmet. Programmet tæller antallet af slag og fortæller, om det registrerede signal er godt nok, eller man skal lave det om (figur 3).
Figur 3. Resultat af det fjerde slag (4/4) på søm nr. 1 (MP1). Data kvaliteten er i orden, og resultatet kan anvendes i de efterfølgende beregninger.
Når man er nået hele vejen rundt, bliver der på baggrund af hastigheden, hvormed lydbølgerne nåede frem, lavet et billede af resultatet (figur 4). Da lyd udbreder sig forskelligt i sundt og råddent ved, fås et computergenereret billede af stammens indre i den højde, hvor der måles. På billedet repræsenterer brune farver det sunde ved, mens grønne, lilla og blå farver i stigende grad er nedbrudt ved.
Billedet skal tolkes af en kyndig person med kendskab til teknologien. Det er vigtigt, at denne person også har et stort kendskab til visuel vurdering af træer, de almindeligste vednedbrydende svampe og deres rådudbredelse (se Videnblad 5.26-4).
Fordele og ulemper
Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger i størrelsen af træer, der kan måles, så længe ledningerne på de små sensorbokse kan nå hinanden. Man vil også kunne arbejde højt oppe på stammen, da signalet mellem styreboksen og den bærbare computer kan overføres via Bluetooth©. Endelig kan programmet lægges ind i en PDA (lommecomputer), så man ikke er afhængig af en bærbar computer.
PICUS© – Sonic Tomograph kan kun give et billede i det tværsnit, hvor sensorerne sidder. Ønsker man et 3-D billede, skal man lave flere målinger i andre højder. Furet bark eller meget ujævn stammeomkreds gør det vanskeligt at måle. En tyk stammebasis med store rodudløb er praktisk taget umulig at lave en nøjagtig rådmåling på.
Figur 4. Til venstre eksempel på hvordan lyden sendes fra søm nr. 10 til de øvrige 11 sensorer. Til højre resultatet af målingen, når man er nået hele vejen rundt. Det brune er sundt ved, så dette træ har udbredt råd i måleområdet.
Man kan ikke konstatere råd i træets rødder, hvilket betyder, at f.eks. rådangreb med kæmpe-knippeporesvamp ikke umiddelbart kan måles. Desuden har erfaringen vist, at omfanget af kulsvamp-råd ofte undervurderes.
Skaden på træet er minimal ved dette instrument, da de små huller efter sømmene i barken hurtig vil lukkes af træet. Hvis sømmene ikke har ordentlig kontakt til veddet, kan der komme forstyrrelse i signalet og dermed unøjagtige måleresultater.
Litteratur:
Holgersen, S. 2008: Det farlige råd i parkens bøge. Grønt Miljø 26(3): 74-75.
Videnblad nr.: 05.26-27
Forfattere: Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen
