Regler for bekæmpelses­midler på kirkegårde

Kirkegårdenes gange skal holdes fri for ukrudt uden kemiske midler. På de menighedsdrevne kirkegårde har ukrudtsmidler været forbudt siden 1993. På de kommunalt drevne har man været i gang med at afvikle både ukrudts-, svampe- og insektmidler siden 1998. Foto: Christian P. Kjøller

Kirkegårdenes karakter og indretning lægger op til en vis orden, der bl.a. indebærer, at arealerne helst skal være nogenlunde fri for ukrudt. Til og med 1992 kunne man tage sprøjten til hjælp. Men siden 1993 har det været forbudt at bruge kemiske midler mod ukrudt på kirkegårde og diger.

De menighedsdrevne kirkegårde

Forbuddet fremgår af § 18 i »Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde«, der i 1993 blev ændret i forståelse med Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Foreningen af danske Kirkegårdsledere og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte. Forbuddet omfatter kemiske midler mod ukrudt og gælder alle menighedsdrevne kirkegårde.

Reglerne uddybes i »Vejledning om brug af kemiske bekæmpelsesmidler på folkekirkens kirkegårde«. Her fremgår det, at andre bekæmpelsesmidler, f.eks. mod skadedyr, må bruges efter de almindelige regler.

Andre arealer

Folkekirken har også ansvaret for andre arealer, f.eks. præstegårde, sognegårde og landbrugsejendomme. Her er der ikke forbud mod at bruge kemiske midler mod ukrudt. Ministeriet for Ligestilling og Kirke opfordrer dog til, at anvendelsen begrænses mest muligt.

De kommunalt drevne kirkegårde

På de kommunalt drevne kirkegårde er det op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler for brugen af kemiske bekæmpelsesmidler. Det gjorde alle kommuner i fællesskab i 1998 ved at indgå i den frivillige aftale om at afvikle bekæmpelsesmidlerne på alle offentlige arealer. Aftalen blev indgået mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Den dækker arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller staten. Folkekirken er ikke en del af denne aftale.

Aftalen omfatter alle midler mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme m.fl. Dermed er reglerne strammere for de kommunalt drevne kirkegårde end for de menighedsdrevne. Til gengæld giver den frivillige aftale ikke muligheder for sanktioner mod dem, der stadig sprøjter.

Målet med aftalen er at beskytte grundvandet mod forurening, beskytte naturen og menneskers sundhed. Frem til 2006 faldt det samlede forbrug på offentlige arealer da også med over 80 pct. I 2007 blev aftalen fornyet for at fortsætte den positive udvikling. Samtidig blev der åbnet mulighed for at sprøjte Kæmpe-Bjørneklo – under forudsætning af, at man har en plan for at gå over til pesticidfri metoder.

Det aktuelle forbrug

I 2010 blev alle landets kirker spurgt om deres forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler. Det skete som led i en undersøgelse af forbruget på alle offentlige arealer. Ca. halvdelen (951) af kirkerne meldte tilbage. 76 pct. svarede, at de slet ikke bruger kemiske bekæmpelsesmidler, og 16 pct. svarede, at de bruger bekæmpelsesmidler på flere forskellige typer anlæg. Undersøgelsen anslår, at forbruget primært ligger på parkeringspladser og præstegårde. 8 pct. af kirkerne svarede, at de kun sprøjter mod Kæmpe-Bjørneklo og andre invasive arter.

Også kommunernes forbrug blev undersøgt. Resultaterne viser, at kun tre kommunalt drevne kirkegårde brugte kemiske bekæmpelsesmidler, alle tre mod Kæmpe-Bjørneklo eller andre invasive arter.

Regler for brug af kemiske bekæmpelsesmidler på kirkegårde. Bemærk, at kommunerne ikke selv kan opstille regler for kirkegårdsdigerne. Her er det forbrudt at sprøjte mod ukrudt på alle kirkegårde jf. § 18 i bekendtgørelsen.

Husk sprøjtecertifikat

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at medarbejdere, der sprøjter erhvervsmæssigt, skal have et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. Som udgangspunkt skal man have et sprøjtecertifikat, der kræver et kursus på 74 timer. Dog kan man nøjes med et sprøjtebevis med 12 timers undervisning, hvis man sprøjter i mindre end 4 timer om året.
I begge tilfælde skal medarbejderen gennemføre et opfølgningskursus hvert fjerde år. Desuden er kirkegården forpligtet til at registrere sit forbrug af bekæmpelsesmidler efter særlige regler.

Læs mere om begge dele på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kilder:
Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde: BEK nr. 1238 af 22/10/2007.Vejledning om brug af kemiske bekæmpelsesmidler på folkekirkens kirkegårde: VEJ nr. 12025 af 26/03/1993.
Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer: Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner 2007.
Miljøstyrelsens oversigt over regler.
Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2010.
Carsten Ellegaard, Nis Vilhelm Benn og Jesper Kjølholt, 2011. Miljøprojekt Nr. 1399, 2011, Miljøstyrelsen.

Videnblad nr.: 05.25-17
Forfattere: Tilde Tvedt og Palle Kristoffersen