Stationsbyers potentialer I

De mange mindre kommunecentre, der historisk blomstrede sammen med det voksende jernbanenet, er under hastig forandring. Rådhuset – og måske også stationen – er væk, og handelslivet ændrer karakter. Men byerne er ikke under afvikling – snarere er de under omstrukturering. Denne udvikling og byernes potentialer beskrives i dette og det følgende Videnblad 3.2-17.

Figur 1. Fra central koncentration til punktuel koncentration. Punktuel koncentration (th) omkring de nye discountbutikker, idræts- og kulturcentre og landskabelige udstykninger har afløst den centralt placerede koncentration af byfunktioner og byliv i bymidterne (tv). Planlægningsspørgsmålet er ikke at modarbejde dette udviklingsmønster, men at understøtte det med forslag til indhold og formgivning af de tømte bymidter, de nye samlingspunkter og forbindelserne mellem dem.

Der investeres i stationsbyerne: I nye dagligvarebutikker i udkanten af bymidten, i nye boliger i udkanten af byen og i idræt og kultur omkring idrætshallerne, men der investeres ikke i bymiljøerne. Det er den væsentligste årsag til det forfald, der præger mange stationsbyers bymidter. I bymidterne er butikker forsvundet eller forvandlet til butikker af lavere status. Udvalgsvarerne er forsvundet ud af byen, mens dagligvarerne er rykket til nye discountbutikker, som prioriterer tilgængelighed ved indfaldsveje højere end strøgmiljø. I udkanten af bykernerne ligger også nye idræts- og kulturhuse, og længere ude mod det åbne landskab, ådalen eller skovbrynet, ligger nye parcelhusudstykninger.

Forfaldet i bymidterne giver indtryk af, at stationsbyerne er under afvikling. Men det er de ikke, de er under omstrukturering.

Mellem boligen, hallen og discountbutikken ligger den tømte hovedgade, og spørgsmålet om hovedgadens fremtid trænger sig på i mange byer. Forsøg med centerafgrænsning af bykernerne virker ikke, for der er ikke butiksinvesteringer at afgrænse – og man kan ikke afgrænse butiksnedlæggelserne. Det vil derfor være nærliggende at overveje mere radikale løsninger for centerområderne, som f.eks. parkdannelse på tomter, nedrivning af udtjente huse eller omdannelse af dele af bykernen til boligområde.

Efter mange år med en byplanlægning, der har set det som én af sine fornemste opgaver at sikre og støtte hele bymiljøer, som ramme for byens sociale liv, står byplanverdenen uforberedt overfor udfordringerne fra den punktuelle udvikling af stationsbyerne i trianglen bolig-indkøb-fritid. Man kan derfor spørge, hvor byen ligger i dag? Kan trafikken mellem bolig, indkøb og fritid gives en form, som er bydannende? Kan der omkring de nye discountbutikker og hallerne skabes nye miljøer, der giver dem mening som by – eller blot som det de er: mødesteder for kunder og sociale fællesskaber?

Potentialer som bosætningsbyer

Stationsbyernes muligheder for at udvikle sig som levedygtige byer er nært knyttet til deres placering i den nye geografis vækst- og yderområder. De forskellige byer har derfor ikke samme muligheder.

Men fælles for dem er en vis robusthed som oplandscentre og deres rolle som bosætningsbyer. Den enkelte stationsby kan være begunstiget af én eller flere virksomheder eller af udefra kommende investeringer i den overordnede infrastruktur. Men på tværs af sådanne lokale variationer er det først og fremmest stationsbyernes muligheder som bosætningsbyer, der tegner deres udviklingsperspektiv.

Stationsbyernes potentialer som bosætningsbyer knytter sig til: 1. begrebsliggørelse, 2. landskabet, 3. byens morfologi og 4. byens sociale organisering.

Begrebsliggørelse

Bosætningen i stationsbyerne skyldes flyttemønstre mere end naturlig tilvækst i den bosiddende befolkning. Bosætningen kan derfor kun fremmes ved at påvirke flyttemønstrene. I projektet peges på to redskaber hertil: begrebsliggøre af stationsbyens identitet som ’bosætningsby’ og anvendelsen af målrettede bosætningskampagner. Nogle byer kan have helt lokale kvaliteter som bosætningsbyer. Ser man bort herfra, kan man især pege på to typer: storbypendlerforstaden og velfærdsbyen.

Storbypendlerforstaden

Storbyforstaden er den stationsby, der ligger i en vækstregion med adgang til et stort arbejdsmarked. På grund af deres overskuelighed vil stationsbyerne have mulighed for at udvikle koncepter, der særligt henvender sig til pendlere med behov for kollektiv transport, fælleskørsel og måske el-ladestationer. Til børnefamilier kan storbypendlerforstaden tilbyde kvalitet i skoler og børneinstitutioner og trygge opvækstmiljøer, og til unge uddannelsessøgende ungdomsboliger og kollektiv transport til uddannelsescentrene.

Velfærdsbyen

Efter at stationsbyerne er kommet ind i nye storkommuner, kan de indgå i nye arbejdsdelinger med andre byer i de nye kommuner, f.eks. om formidling af særlige velfærdsydelser. Den store indflytning af ældre til stationsbyerne, som kunne true med en demografisk skævvridning af centerbyen i den tidligere 1970-kommune, kan i den nye storkommune danne udgangspunkt for udvikling af særlige velfærdsbyer, hvor boligudbuddet til ældre kan suppleres med en udvikling af særlige omsorgsfunktioner og ældres egne sociale organisationer.

Bosætningskampagner

Storbypendlerforstaden og velfærdsbyen er to eksempler på begrebsliggørelse af stationsbyen som bosætningsby. Hertil føjer sig mere specifikke koncepter, som inddrager særlige lokale beliggenhedskvaliteter eller kulturhistoriske værdier. Begrebsliggørelser som disse kan danne grundlag for et visioneringsarbejde i tilknytning til lokal strategiudvikling og for bosætningskampagner overfor potentielle tilflyttere og pendlerfamilier. Erfaringer hermed indgik ikke i stationsbyprojektet. De stammer fra et projekt om omstrukturering af mellemstore byer i Østersøregionen. Den svenske by Nyköping arbejdede efter tabet af sine industrielle arbejdspladser målrettet og professionelt med bosætningskampagner i den stockholmske dagspresse og medier for pendlere.

Dette videnblad er baseret på bogen "Stationsbyer i Dag", udarbejdet af 18 forskere fra Center for Strategisk Byforskning for Realdania, og fortsættes i Videnblad 3.2-17