Den klimavenlige by II

Potentialet for tagbeplantning på flade tage er stort, hvilket er tydeligt i New York

Et sted, hvor der er arbejdet bevidst med at sikre det grønne, både kvalitativt og kvantitativt, er i forbindelse med planlægningen af kvarteret Bo01 i Malmø. Her blev der udarbejdet et kvalitetsprogram ud fra et ønske om at sikre, at Bo01 blev en attraktiv, bæredygtig og grøn bydel.

Programmet stiller en række krav til bygninger, pladser, gader og gårdrum. Det indeholder en liste med tiltag, der hver især har en værdi alt efter deres bidrag til det lokale miljø. Tilsammen giver de områdets Grönytefaktor. Malmø Stad stillede krav om, at denne faktor mindst er 0,5. Fx tæller arealer med græs med faktor 1, arealer med vækstlag på mindre end 80 cm tæller med faktor 0,6 og tætte overflader som asfalt tæller med faktor 0. Samtidig blev der også stillet krav til mikroklima, vandhåndtering og materialevalg, samt at en faglig kompetent person varetog friarealplanlægningen. For at leve op til programmet var det derfor nødvendigt at prioritere det grønne fra start til slut.

Bo01 er et eksempel på, hvordan det overordnet set er muligt at påvirke udearealernes kvalitet og kvantitet ved at arbejde med konkrete målsætninger. Når der stilles krav, understreges vigtigheden af de grønne elementer. Det kan bidrage til at sikre et grønt nærmiljø, gode rekreative fællesarealer og et godt mikroklima. Sådanne initiativer kan være med til både at øge andelen og kvaliteten af de bolignære grønne områder.

Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke er nok at sikre kvaliteten i anlægsprocessen. Plejen har stor betydning for oplevelsen af området såvel som dets funktionalitet.

Fra vision til virkelighed

Det er sjældent muligt at gøre byen grøn fra den ene dag til den anden, og det kan være svært at finde både plads og penge til projektet på en gang. En klar vision for et område kan betyde, at det er muligt at styre udviklingen, så mange små tiltag på sigt tilsammen skaber en helhed. Bidragene kan komme fra kommunal side, men en stærk vision kan også tydeliggøre de kommunale ideer og gøre det lettere og mere attraktivt for private at bidrage til lokalområdet indenfor rammerne, fordi målet bliver synliggjort (Se Videnblad 3.1-21).

Politikker og planstrategier

En grøn strategi kan have en stor effekt i forhold til den fremtidige udvikling og prioritering i kommunens fysiske planlægning. Strategien kan bidrage til en mere helhedsorienteret planlægning, og samtidig kan den have stor signalværdi for kommunen.

I Århus Kommunes Planstrategi 2008 spiller det grønne en central rolle i forhold til planlægning af den nutidige og fremtidige by. Strategien er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med den bynære natur som rekreativt areal, men også som bindeled og adgangsgiver mellem byen og det store landskab. Der tages stilling til, hvordan by og land skal prioriteres i fremtiden, og landskabet behandles som en resurse, der kan være med til at styrke kommunens identitet.

Kommunen ser det grønne som en væsentlig faktor i forhold til at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Målet er at være en bæredygtig og velfungerende by, der belaster miljøet minimalt, også på trods af fremtidens vækst. Samtidig arbejdes der med at øge de rekreative kvaliteter for grønne områder, der funktionelt har andre hovedformål men også har potentiale til at indgå i den grønne struktur.

Strategien giver udtryk for at sunde omgivelser er en del af borgernes velfærd. Derfor lægges der vægt på tilgængelighed, nærhed og de grønne områders kvalitet. I stedet for at trække byen ud i naturen, er visionen at trække det grønne ind i byerne. Ved at fortætte byområderne, begrænses deres arealkrav i forhold til det åbne land, og ved at prioritere de bynære landskaber højt øges de nærrekreative muligheder. Samtidig arbejdes der med friluftsplaner, der særligt fokuserer på de rekreative muligheder i 1,5 km radius fra byerne.

Slagelse Kommunes Park- & Naturpolitik

viser en anden måde at gribe opgaven an på. Formålet har været at lette arbejdet i forhold til de mange forskellige hensyn, der spiller ind i drift og planlægning af kommunens grønne områder. Politikken er bygget op omkring i alt 10 visioner, som hver især er konkretiseret med indsatsområder for den fremadrettede planlægning og drift. Hver vision omhandler et specifikt tema, der således udgør et styringsværktøj i det daglige arbejde og sikre sammenhæng, variation og kvalitet i Slagelses grønne områder, både nu og i fremtiden.

De 10 punkter er en håndgribelig rettesnor for, hvordan kommunen ønsker at prioritere i den fremtidige planlægning. Som styringsværktøj er visionerne især funktionelle i forhold til at sikre, at hele kommunen trækker på samme hammel. Visionen kan ligge til grund for det videre arbejde, hvor de skal konkretiseres i det daglige arbejde.

Økonomiske incitamenter kan sætte skub i processen

I New York har der været et stort ønske om at få sat fart på etableringen af grønne tage. Flere grønne tage i New York vil kunne løse en række forskellige problemer, som fx bedre regnvandshåndtering, lavere temperaturer ude og inde samt en renere luft. Samtidig fremhæves stærke argumenter som at initiativet øger tagenes holdbarhed, det skaber arbejdspladser og at det i sidste ende bidrager til at spare penge. Derfor anvendes der økonomiske incitamenter for at fremme initiativet.

New York State Assembly bidrager med 4,5$/square foot, når der anlægges et grønt tag. Pengene gives i form af en skatterabat og dækker ca. til 25 pct. af omkostningerne. Samtidig hjælper sammenslutningen SWIM (Storm Water Infrastructure Matters) med at formidle kontakt til lokale entreprenører, som udfører arbejdet med en garanti for kvalitet, design, etablering og vedligehold. Det er en god service for bestilleren, men det er også med til at sikre byen kvalitative løsninger, der også fungerer på sigt. I Chicago anvendes et mere indirekte økonomisk incitament. Her giver grønne tage ret til at rykke forrest i køen, når der skal indhentes tilladelser i forbindelse med byggeriet.

I Danmark er de grønne tage ikke så udbredte endnu, men det vinder frem. Den ringe udbredelse kan skyldes, at tegltage er almindelige i de danske byer. Samtidig er der heller ikke nogen umiddelbare incitamenter for bygherre til at vælge det grønne tag. Der er højere etableringsomkostninger, og det er ofte ikke bygherre, der får gavn af tagmaterialets lange holdbarhed. Den grønne udsigt tilfalder i de fleste tilfælde naboerne, og der er heller ingen økonomisk gevinst ved at mindske eller forsinke afledningen af regnvand fra matriklen.

Integration gennem helhedsorienteret planlægning

Helhedsorienteret planlægning kan medvirke til at sikre de urbane grønne områders integration i den øvrige by samt til at skabe samspil mellem byernes mange funktioner. Når der er taget stilling til de grønne områders udstrækning og funktionalitet, bliver det lettere at sikre dem i fremtidens byudvikling og stille krav til deres kvalitet. Byernes vækst betyder, at kapaciteten skal øges og fra tid til anden sker det, at de bynære grønne områder betragtes som arealreserver. Inddragelse af små grønne områder hist og her kan imidlertid få store konsekvenser for såvel det enkelte områdes som de samlede grønne arealers funktionalitet.

Kilder:
Dalman, E. (Ed.) (2002): Kvalitetsprogram dp 4537 – 2002-03-15. (http://www.malmo.se/Medborgare/Stadsplanering--trafik/Stadsplanering--visioner/Utbyggnadsomraden/Vastra-Hamnen/Kvalitetsprogram/pagefiles/kvalprog-bo01-med-bild-p65.pdf - 12.2.2010)
Slagelse Kommune (2008): Park- og Naturpolitik for Slagelse Kommune. Drift og Anlæg, Slagelse Kommune.
Århus Kommune (2008): Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse. Århus Kommune 2008.

Videnblad nr.: 03.01-23
Forfattere: Gertrud Jørgensen og Marianne Rosenbak