Dato: 31-05-2010 | Videnblad nr. 03.01-24 Emne: Bymiljø og bymiljøindikatorer

Den klimavenlige by III

Samarbejdspotentialer

Der er flere eksempler på, hvordan samarbejde kan medvirke til at øge byernes grønne kvaliteter. Samarbejder mellem stat og kommune eller med inddragelse af private initiativer kan være frugtbare, men der kan også være ulemper.

Bynær skov kan byde på andre oplevelser end den traditionelle bypark

Bynær skov kan byde på andre oplevelser end den traditionelle bypark

Nationalstadsparker

I Sverige og Finland arbejdes der med et fredningsinstrument, der gør det muligt at udnævne sammenhængende grønne bynære arealer til Nationalstadsparker.

Nationalstadsparkerne bidrager til at sikre eksisterende grønne arealer, forbindelserne mellem dem og kontakten til det åbne land. Den første Nationalstadspark, Økoparken, blev udpeget i Sverige af Riksdagen og oprettet i 1994. Initiativet har dog siden modtaget en del kritik, bl.a. for at have regler, der er svære at tolke i forhold til nationalstadsparkens begrænsning af byens vækst.

I Finland har Nationalstadsparkerne til gengæld haft succes. Den første udpegning var Tavastehus i 2001 og siden er der udpeget nationalstads­parker i Heinola, Björneborg og senest Hangö i 2008, der indtil nu er den største på 6300 ha. Den indeholder bl.a. et større kystlandskab med en masse holme. Miljøministeriet har en ambition om at få udpeget omkring 10 parker. Interessen fra finske kommuner er dog så stor, at antallet nok bliver større.

I Finland foregår arbejdet med Nationalstadsparker som et samarbejde mellem stat og kommune. Formålet er ifølge den finske Arealanvendelses- og Byggelov bl.a. at bevare og udvikle særlige værdier som fx bymæssige, sociale eller rekreative værdier og skønhed i kultur- og naturlandskabet. De involverede områder skal ejes af stat eller kommune, men med ejerens samtykke kan private områder også inddrages. Kommunen udfærdiger i samarbejde med borgerne en ansøgning, der beskriver placering, omfang og bestemmelser for deres Nationalstadspark. Herefter ansøges Miljøministeriet om godkendelse.

En af forklaringerne på, at initiativet har fungeret bedre i Finland end i Sverige, kan være, at det her er kommunerne selv, der tager initiativet og er med til at forme rammerne. De finske myndigheder præsenterer det som et privilegium frem for en pligt at sikre sammenhængen i det grønne. Initiativet signalerer samtidig, at myndighederne prioriterer sammenhængende grønne områder i bynære omgivelser højt.

For at blive godkendt som finsk nationalstadpark skal et område opfylde fire kriterier:

  • Det skal indeholde naturarealer vigtige for biodiversiteten, kulturmiljøer vigtige for landets eller byens historie eller have arkitektonisk eller æstetisk betydning.
  • Det skal være tilstrækkeligt stort, uforstyrret, udstrakt og sammenhængende, så man kan bevæge sig fra en bydel til en anden.
  • Det skal være en økologisk korridor og skabe kontakt med naturområderne udenfor byen.
  • Det skal være en del af bystrukturen, dvs. starte i eller nær bykernen.

Bynær skovrejsning ved Næstved

Bynær skov er skovarealer tæt på byen, der drives med vægt på rekreativ anvendelse frem for skovdrift. I de fleste tilfælde er det kommune eller stat, der tager initiativ, ejer og/eller varetager driften af skoven. Bynær skov er et redskab til at arbejde med byens grønne områder i stor skala, og via Skovloven er det meget nemt at sikre disse områder juridisk. Det er dog vigtigt at inddrage overvejelser om fremtidige potentielle byudviklingsområder, når bynære skove planlægges, da fredskov er en permanent tilstand (Se Videnblad 3.1-22). Skov er en af de mest værdsatte naturtyper, der har stor betydning for dyrelivet og medvirker til at beskytte grundvandet.

I Næstved Kommune skal 214 ha omdannes til tre nye bynære skovområder. Formålet med projektet er dels at skabe bedre forbindelse mellem nogle af de eksisterende naturområder i kommunen. Desuden skal det øge mulighederne for forskellige former for friluftsliv samt bidrage til beskyttelse af grundvandet.

Projektet er et samarbejde mellem Miljøministeriet og Næstved Kommune, men også borgere, institutioner og foreninger er en aktiv del af processen. Samarbejdet har, ifølge kommunen, både været engageret og positivt. Der har i forbindelse med arbejdet været nedsat et ”skovbrugerråd” med repræsentanter fra forskellige interessentgrupper. Her har det været muligt at komme med forslag til udformningen af områderne. Endelig har lokale skoleklasser været involveret i plantningen af de første træer i Even Statsskov. Områderne skal ud over skov også bestå af genskabte vådområder og enge, rørlagte åer skal åbnes, og særlige værdier, som fx udsigter og fortidsminder, skal sikres.

De tre nye skov- og naturområder ligger ved Even, Vridsløse og Rønnebæk, og arealerne får status som fredskov. Den kommunalt ejede jord overdrages til Staten, der til gengæld anlægger områderne, samt står for drift og vedligeholdelse. Det betyder, at skovene bliver statsskove, og derfor vil de være åbne for alle, overalt, på alle tider af døgnet, året rundt. Staten har desuden forpligtet sig til at opkøbe supplerende arealer i tilknytning til områderne for 20 mio. kr.

Skov- og Naturstyrelsen ser en række fordele ved projektet. Projektet har stillet et stort areal til rådighed for statslig skovrejsning, og den bynære placering giver gode muligheder for at skabe aktiviteter for borgerne. Samtidig vurderer de, at samarbejdet med kommunen har haft mange fordele. Bl.a. har det gjort borgerinddragelsesprocessen mere overkommelig og betydet, at der har været flere vidensmæssige resurser til stede i projektet. Borgerinddragelsen har bidraget med inspiration i forhold til hvilke aktiviteter og muligheder, der efterspørges i skovene. Samtidig har projektet skabt et større kendskab til Skov- og Naturstyrelsen og deres arbejde i lokalområdet.

Næstved Kommunes tilgang er nytænkende i forhold til at bruge Staten og Skov- og Naturstyrelsen til at sikre kommunens borgere flere naturkvaliteter. Eksemplet kan give inspiration til at nytænke redskaber og metoder til at sikre kvantitet og kvalitet i byernes grønne strukturer.

Urban skov i London

I England arbejdes der med såkaldte ”Business Improvement Districts” (BID), der er et partnerskab mellem de lokale myndigheder og erhvervslivet i et fysisk afgrænset område. Her iværksættes initiativer, der har til formål at forbedre det offentlige rums kvalitet. Initiativerne kræver opbakning fra et flertal af områdets erhvervsliv, der herefter bidrager til finansieringen gennem et kontingent. Den daglige drift varetages af en gruppe ansatte, mens initiativet styres af en lokal bestyrelse.

Initiativet ”Better Bankside” i London er karakteriseret ved at være en tæt by med små spredte åbne pladser, hvor gammelt, nyt, højt, lavt, boliger og erhverv står mellem hinanden. Området har en stor diversitet og en stærk identitet. Et af initiativerne kaldes ”Bankside Urban Forest”. Den overordnede vision er, at området bindes sammen fysisk og socialt gennem en urban skov, der kan styrke bydelens fælles identitet. Projektet er ikke kun et forskønnelsesprojekt men har til formål at effektivisere det offentlige rums funktioner og resurser og gøre det mere attraktivt at færdes til fods og på cykel samt skabe plads til leg og mødesteder. Det kommer ikke kun erhvervslivet og deres kunder til gavn, men de lokale beboere og de øvrige brugere får også glæde af tiltagene, der ikke er en erstatning af kommunal drift, men et supplement.

Visionen om den urbane skov gør det muligt for mange forskellige bygherrer hver især at bidrage til projektet ud fra deres fortolkning af visionen. Hermed kan projektet udvikle sig løbende. Det er med til at sikre variation og lokalt ejerskab, uden at helheden og sammenhængen forsvinder. Samtidig er det gjort let at bidrage til udviklingen. Organisationen tilbyder at stå for det praktiske arbejde, hvis en virksomhed ønsker at bidrage. Der kan søges om medfinansiering gennem grønne legater (”Green Grants”), der dækker og op til 50 pct. af etablerings- og plejeomkostninger op til 2500£.

Better Bankside er et eksempel på et samarbejde mellem offentlige og private initiativer, men et sådant samarbejde åbner også for en lang række spørgsmål. Der kan fx opstå konflikter i forhold til magtforholdene i det offentlige rum. Hvor meget kan fx erhvervslivet bestemme over det offentlige rum, når de betaler for forbedringerne? Bliver det offentlige rum for alle, inklusive de mindre gode kunder?

Perspektiver

Der er mange forskellige måder at samarbejde om byens grønne arealer. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke præmisser samarbejdet kan foregå på og hvilke komplikationer, der kan opstå i samarbejdet, når der samarbejdes på tværs af forskellige interesser og bevæggrunde. Derfor kan det være vigtigt at få afstemt forventninger, fastlagt et fælles mål eller en klar vision inden projektet igangsættes.

Kilder:
Næstved Kommune (2008): http://www.naestved.dk/NaturFriluftsliv/Skovrejsning/KommunensSkovrejsningsprojekter.aspx - 02.03.2010
Better Bankside: http://www.betterbankside.co.uk - 02.03.2010



Videnblad nr.: 03.01-24
Forfattere: Kjell Nilsson og Marianne Rosenbak

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt