Dato: 02-02-2015 | Videnblad nr. 03.01-27 Emne: Bymiljø og bymiljøindikatorer

Indikatorer for bæredygtige byer

Indikatorer har vist sig at være et godt redskab til at måle vigtige egenskaber ved et bymiljø. Også til at klarlægge egenskaber, der umiddelbart ikke er så åbenlyse.

Jabareen’s 7 design concepts
  • compactness
  • sustainable transport
  • density
  • mixed land use
  • diversity
  • passive solar design
  • greening
Kellett’s 10 sustainability areas
  • land
  • mobility
  • water habitat
  • energy
  • food
  • equity
  • economy
  • culture/well-being
  • materials/waste
European Commission’s European Common Indicators
  • Citizen satisfaction with the local community
  • Local contribution to global climatic change
  • Local mobility and passenger transportation
  • Availability of local public open areas and services
  • Quality of local ambient air
  • Children’s journeys to and from school
  • Sustainable management of the local authority and local business
  • Noise pollution
  • Sustainable land use
  • Products promoting sustainability


Figuren viser tre af mange systemer af indikatorer eller bæredygtighedsemner. Valget af indikatorer afhænger af forskellige faktorer, undersøgelsens mål og de særlige kendetegn for undersøgelsesområdet.

Moderne byer er stadig påvirket af de miljømæssige konsekvenser fra fortiden. Men vi har i moderne tid en større forståelse for omgivelserne og deres påvirkning på mennesker. Folk forventer sig mere af deres byer nu, og emner som rent miljø, rekreative områder, sikkerhed og generel livskvalitet er blevet vigtige. Både borgere og myndigheder har ved bedre oplysning nu fået et andet syn på byliv og er blevet mere opmærksomme på deres omgivelser.

Byer er stadig en kilde til skade på miljøet, da de er produktionscentre og enorme forbrugere af naturlige ressourcer. Men byer ses i dag i stigende grad også som en del af løsningen på moderne miljømæssige udfordringer. Viden og kultur er koncentreret i byerne, og det er ofte her, at nye bæredygtige teknologier og løsningsmodeller bliver opfundet og implementeret.

Bymønstre som laboratorier

Befolkningstilvæksten og behovet for at huse millioner af nye beboere er en udfordring, som de fleste byer i verden er stillet overfor. Alligevel bliver de samme fejltagelser ofte begået ved planlægningen af nye beboelsesområder med det resultat, at de bliver uinspirerende og usunde både socialt og miljømæssigt. Ved planlægningen af nye byer og byfornyelse kan urbane områder være et helt laboratorium for indsamling af viden om, hvordan bymønstre bidrager til bæredygtighed og beboelighed. Desuden har man med indikatorer en meget direkte og håndgribelig måde at indhente og præsentere gode argumenter for bæredygtig byudvikling.

Redskaber til måling af bymæssige kvaliteter

Anvendelsen af indikatorer til at redegøre for komplekse situationer og processer er blevet en effektiv måde at måle og overvåge aspekter af bæredygtighed på. Indikatorerne bliver stadig mere og mere værdifulde. Fordi indikatorerne fremhæver kendetegnene ved en by eller et land, kan de, når de præsenteres og anvendes under temaet bæredygtigt bymiljø, inkludere både de miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer. Indikatorerne måler egenskaber og miljøomstændigheder, som måske ikke ved første blik opfattes som vigtige, men som reelt påvirker borgernes daglige adfærd. Aspekter af bymiljøer er komplekse og et resultat af mange mere eller mindre forbundne faktorer. Her giver indikatorer information, som er forenklet og kan præsenteres på en kortfattet og klart forståelig måde. Dette gør dem yderst velegnede til at informere om relevante problemer, og hvordan disse relaterer til hinanden.

Systematisk overvågning med indikatorer skaber overblik over de egenskaber, man ønsker for byen og en idé om, hvordan de påvirkes, hvordan byen fungerer, og hvordan de faktorer, der måles, bidrager til specifikke målsætninger. På denne måde forbedrer indikatorerne forståelsen af disse sammenhænge, og man kan derved lettere finde fejl og fordele, fordi indikatorerne giver viden om livsstilsændringer og tendenser i byer og i bypolitik. Tidligere projekters direkte og indirekte påvirkning på det, man måler, kan bedømmes præcist, og man kan påvise projekternes succes eller fiasko. Dette giver en idé om fremadrettede strategier, hvad man kan forvente, og hvordan man bør forvalte de bypolitikker, man styrer efter. Visse miljøfaktorer, som kan have positiv eller negativ konsekvens, bliver ofte ikke taget i betragtning, hvis de ikke måles og påvises, og borgere og myndigheder går glip af den værdifulde information, som indikatorer rummer. Det er derfor, at indikatorer er et værdifuldt redskab at anvende på linie med rumlige analyser og indholdsopgørelser, inden man går til strategier for bymiljøets bæredygtighed.

Da indikatorerne fremhæver, hvordan forskellige livsstile bidrager til adfærd i forskellige byområder, er indikatorer for bymiljøets bæredygtighed specielt nyttige ved sammenligning af resultater fra forskellige bydele, byer og lande. Og indikatorer bliver derfor for det meste sammenlignet med et specifikt punkt eller mål og derefter anvendt som benchmark til at påvise, om de virker i retning mod eller væk fra målsætningen.

Valg af indikatorer

Valget af indikatorer for bymiljøets bæredygtighed i en bymæssig sammenhæng afhænger af målet for selve studiet. I eksempler, der viser bydelsmønstre, bliver dette fulgt op af tanker om de overordnede rammer for byen og dens kendetegn, særegenskaberne for bydelen, som er valgt til case study område, og til sidst følger, hvordan bydelen skiller sig ud fra det omgivende bymønster. For at inkludere beboerne i disse overvejelser er det vigtigt, at indikatorerne er let forståelige og genkendelige i bymiljøet, specielt for beboerne i den valgte bydel.

Da bæredygtighed hviler på tre søjler (miljø, det sociale og økonomiske), skal man til en komplet og holistisk undersøgelse udvælge indikatorer, som tager højde for alle tre aspekter og specielt være opmærksom på, at de ofte overlapper hinanden. Specielt ved undersøgelse af bydelens fysiske form skal der fokuseres på den rumlige information, som man har indsamlet, og hvordan den relaterer til et bæredygtigt miljø. Dette bringer det rent fysiske aspekt af undersøgelsen i fokus og retter opmærksomheden mod målet.

DESIGNCONCEPT INDICATOR DESCRIPTION MEASURE
Compactness External community connectivity Connectivity with adjacent land uses Connections per km of boundary
Sustainable transport Transit proximity Pedestrian route connectivity Transit accessibility & use
Pedestrian route and destination flexibility
% dwellings within 400m of transit stop
Pedestrian intersections per km²
Density Dwelling intensity Residential land use efficiency Dwellings per gross and/or net
hectare
Mixed land use

Land use diversity

Civic amenity procimity

Mix of dwelling, jobs, culture and recreation
Access to places of civic amenity & service
% mixed land use parcels
% households within 400m of a civic amenity or service
Diversity Open space proximity Access to public open space % households within 400m of a significant open space
Passive energy design Passive energy intensity Passive and heating or tempering potential Qualitative assumption
Greening Pervious surface intensity Stormwater runoff % effective impervious surface area

Eksempel på valgte indikatorer for et sammenlignende studie af bymønstre.           

Forskning ved hjælp af indikatorer

Byen kan betragtes som et stort laboratorium for forskning, og da bæredygtighed har stigende betydning, vil anvendelsen af indikatorer også øges. Undersøgelser af sammenhængen mellem urban form og bymiljøets bæredygtighed giver en idé om nye projekters muligheder, og hvilken betydning de ville kunne få. For at introducere begrebet bæredygtigt byliv til beboerne er det derfor meget vigtigt at vise tydeligt, hvordan god og bæredygtig byplanlægning kan påvirke miljøet og livskvaliteten for beboerne.


Videnblad nr.: 03.01-27 
Forfatter: Ana Santini

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt