Dato: 10-04-2015 | Videnblad nr. 03.01-28 Emne: Bymiljø og bymiljøindikatorer

Sammenhængen mellem mønstre i bymiljøer og urban bæredygtighed

Tre karakteristiske kvarterer i byen bliver sammenlignet for at undersøge, hvordan deres urbane mønstre påvirker urban bæredygtighed og de lokale indbyggeres bæredygtige adfærd.

Ikke-befæstede arealer – en indikator for regnvandshåndtering vist for de tre kvarterer i undersøgelsen.

I et speciale med titlen Europe’s Newest Green City – Connecting neighbourhood pattern and urban sustainability: An indicator based study for the city of Zagreb undersøgtes forbindelsen mellem forskellige typer af bebyggelser og urban bæredygtighed. Hypotesen er, at forskellige former for bymiljøer bidrager forskelligt til beboernes muligheder for at have en bæredygtig livsstil. Undersøgelsen sammenlignede tre eksempler på byfornyelse og bæredygtighed i byen Zagreb i Kroatien. Den urbane blok-struktur af ’Nedre By’, det modernistiske kvarter ’Utrina’ og endelig bebyggelsen ’Ljubljanica’ bestående af enfamiliehuse. Disse tre typer findes overalt i Europa og også i Danmark. Analysen og sammenligningen var baseret på ni urbane bæredygtigheds-indikatorer, der repræsenterer syv designkoncepter.

At vælge indikatorerne

Fra et udvalg af litteratur om bæredygtighed blev tre tilgange udvalgt til dette projekt. A.Jabareens Sustainable Urban Forms: Their Typologies, Models and Concepts der er en omfattende undersøgelse af urban bæredygtighed gennem bæredygtigt design. B. Kelletts Sustainability Indicators for Computer-based Tools in Community Design der er en omfangsrig liste af bæredygtighedsindikatorer. Og C. Den Europæiske Kommissions European Common Indicators – Towards a Local Sustainability Profile, der er et rammeprogram for brugen af indikatorer i europæiske byer.

Jabareen identificerede syv designkoncepter, som repræsenterer de vigtigste egenskaber ved en bæredygtig bymodel. Disse er kompakthed, bæredygtig transport, tæthed, blandede funktioner, diversitet, passiv soldesign og beplantning. Til denne analyse blev de oversat til ni indikatorer:

  • Forbindelse til nærliggende bebyggelse 
  • Tilgængelighed
  • Fodgængerruter 
  • Bebyggelsesintensitet 
  • Alsidighed  i arealanvendelse (service, erhverv, kultur og rekreative områder)
  • Nærhed til offentlig service 
  • Nærhed til offentligt tilgængelige byrum og grønne områder
  • Passiv energi (opvarmende eller nedkølende)
  •  Ikke-befæstede arealer

Metode til undersøgelse 

De ni indikatorer blev anvendt på de tre områder ved at bruge rumlige/geografiske data fra digitale kort og egne observationer og rummer både kvantitativ og kvalitativ information. Resultaterne blev kvantificeret og derefter sammenstillet. Disse endelige resultater blev derefter brugt til at drage konklusioner om kvarterets bæredygtighed og om de åde positive og problematiske egenskaber ved forskellige bymiljøer.

En overraskelse - et modernistisk kvarter som det mest bæredygtige

Kvarteret med de bedste resultater af indikator-analysen var overraskende det modernistiske kvarter. Området kæmper stadig med et rygte som en soveby, hvor folk bor, men pendler ud for at finde arbejde i de store byer. Men dette projekt beviser, at tilgængeligheden af offentlig service og transport giver gode resultater i indikator-analysen og derfor sandsynligvis også kommer beboerne til gode. Kvarterets høje karakterer er et resultat af:

  1. Et omfangsrigt netværk for fodgængere, der strækker sig ud til de omgivende bebyggelser
  2. En bred vifte af privat og offentlig service
  3. Let tilgængelige og varierede transportmuligheder
  4. Mange grønne områder.

Beplantningen er kvarterets primære kendetegn, og den bidrager i høj grad til det miljømæssige aspekt af bæredygtighed, men den er æstetisk forældet og uinspirerende og har behov for revurdering og fornyelse.

Den livlige urbane boligblok

Boligblokkene i ’Nedre By’ har, som ventet, vist gode resultater i indikator-analysen. Det befolkningstætte, kompakte og varierede bymiljø giver gode betingelser for social og miljømæssig bæredygtighed. Beboerne har hurtig adgang til mange butikker og andre ydelser og er godt hjulpet af et fodgængervenligt netværk. Og fordi befolkningstætheden er så stor, kan et omfangsrigt sporvognsnetværk også understøttes. Men selvom Zagreb er en by, hvis indbyggere elsker deres midtby, så er alsidigheden i dens udvalg af service i de senere år blevet truet af lukningen af mange traditionelle håndværksbutikker som eksempelvis skomagere, skrædderier, hattemagere og urmagere etc. Og de ledige lokaler er derefter blevet overtaget af butikskæder med lav-kvalitets produkter. Den har også, som så mange andre europæiske bymidter, fået konkurrence fra store shopping centre, der er placeret i udkanten af byen. Shopping centrene holder kunder væk og mindsker byens mangfoldighed. En ekstra svaghed er en stor mængde uigennemtrængelige flader og en mangel på offentligt tilgængelige åbne arealer af høj kvalitet.

Udfordringerne ved boligkvarter med enfamiliehuse

Afslutningsvist er kvarteret ’Ljubljanica’ med enfamiliehuse det mindst bæredygtige. Der er store problemer forbundet med kvarterets vejnet, den næsten totale mangel på offentligt tilgængelige byrum og de begrænsede offentlige og private service. ’Ljubljanica’s mønster af små private grunde og smalle gader giver udfordringer for bymiljøet. Det bil-orienterede vejsystem giver identitetsløse gader, hvor fodgængerne er utrygge og det er vanskeligt at orientere sig. Og selvom private haver bidrager noget til mængden af grønt i området ville beplantningen,  med den rigtige rådgivning, kunne blive væsentligt forbedret.

Indikatorer tilbyder en mangfoldighed af information

Indikator-analysen viste forskellige resultater i de tre undersøgelsesområder. Nogle af indikatorerne såsom forbindelse til  nærliggende bebyggelse og tilgængelighed resulterede i gode karakterer og gav en idé om f.eks områdets fodgængervenlighed. Andre indikatorer såsom bebyggelsesintensitet og passiv energi var værdifulde som data og vakte interesse for mulige alternativer. Men deres nytteværdi i de næste trin i boligkvarterernes strategier var dog begrænsede. Til gengæld var indikatorer relateret til bæredygtig transport som nærhed til offentlig service, nærhed til offentligt tilgængelige byrum og grønne områder og ikke-befæstede arealer højst brugbare og deres resultater meget inspirerende for de kommende kvarterstrategier.

Kilder:
Santini, A. 2013. Europe’s Newest Green City – Connecting neighbourhood pattern and urban sustainability: An indicator based study for the city of Zagreb. Master thesis. University of Copenhagen.

Jabareen, Y. R., 2006: Sustainable Urban Forms: Their Typologies, Models, and Concepts. Journal of Planning Education and Research.

Kellet, R., 2009: Sustainability Indicators for Computer-based Tools in Community Design. Canada Mortgage and Housing Corporation External Research Program.

Ambiente Italia Research Institute, 2003. European Common Indicators – Towards a Local Sustainability Profile. Milan: Ambiente Italia


Videnblad nr.: 03.01-28 
Forfatter: Ana Santini

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt