Dato: 16-09-2013 | Videnblad nr. 03.00-19 Emne: Generelt

Biodiversitet i byer

Den klassiske planlægning for artsbeskyttelse og biodiversitet lægger op til udpegning af særlige zoner og reservater i det, vi så vælger at kalde natur. Men dyr og planter kigger ikke på zonekort. Samtidig synes byernes grønne friarealer ofte uinspirerende og nyttesløse. Artiklen argu­menterer for, at vi, med et nyt blik på vore byers landskaber, kan skabe smukke frodige landskabsrum til gavn for både dyr, planter og mennesker.

Stien Falcone Flyover løber 2.5 meter over High Line i New York og snor sig gennem trækronerne mellem West 25th Street og West 27th Street. Foto Copyright Iwan Baan 2011

Stien Falcone Flyover løber 2.5 meter over High Line i New York og snor sig gennem trækronerne mellem West 25th Street og West 27th Street. Foto Copyright Iwan Baan 2011

EU- og FN-traktater er i 2010 blevet genforhandlet for at standse det globale fald i den biologiske mangfoldighed. En af de store forhin­drin­ger for succes er dog, at store naturprojekter er økonomisk dyre, og naturplanlægning ofte anses som værende i konflikt med anden brug. For byplanlægningen er det store spørgsmål: Hvordan kan en formgivning og planlægning af vore omgivelser understøtte en global ambition om bevarelse af biologisk mangfoldighed, og hvilke arkitektoniske konsekvenser har dette?

Parallelt hermed er to forskellige retninger inden for landskabsarkitekturen kommet frem. Her tænkes især på den såkaldte landscape urbanism og dens nyere sidegren ecological urbanism. Inden for disse ’-ismer’ ses landskabsarkitekturen og –planlægningen som ramme for både bymæssige og naturmæssige funktioner. Som resultat af dette bliver de to funktioner gensidigt afhængige.

Mit eget ph.d.-projekt handler om planlægningen af vore byers landskaber med særligt fokus på biodiversitet. Gennem arkitektonisk og landskabsøkologisk analyse af en række cases afdækker jeg arkitekters arbejde med emnet og diversitetens æstetik. Mine cases spænder fra midtbyer til det åbne land, og fra have- til planlægningsskala.

Landskabsurbanisme og økologisk urbanisme

Men hvordan kan en sådan planlægning så se ud? Landscape urbanism og ecological urbanism trækker på såvel postmoderne arkitekturstrømninger fra 1980’erne som landskabsøkologi.

Der trækkes på landskabsøkologerne fra Ian McHarg i 1960’erne til Richard Forman i 1990’erne, og på arkitekterne Rem Koolhaas og Bernard Tschumi i 1980’erne til landskabsarkitekter som Charles Waldheim og James Corner i 2000’erne.

Hovedfokus er ikke på det konkret byggede og forudsete, men lægges i stedet på at starte processen korrekt og løbende justere. Der lægges vægt på, at de arkitektoniske ambitioner bedst tilfredsstilles ved at manøvrere dygtigt, snarere end at ankomme korrekt. Til dette benyttes landskabsarkitekturen, som dét der kan strukturere byudvikling.

Sammenhængen mellem tid, biodiversitet og udgifter til vedligehold i High Line-projektet, New York.

Illustrationen viser sammenhængen mellem tid, biodiversitet og udgifter til vedligehold i High Line-projektet, New York. High Line er en tidligere højbanelinje, der nu er omdannet til en populær park. Illustration: James Corner Field Operations.

Danske potentialer

Danmark består hovedsageligt af produktionslandskaber. Landskaber der, set fra et biodiversitets-perspektiv, er øde. Lige så øde er de grønne friarealer, vi har i vore byområder.

Disse friarealer rummer dog store potentialer, såvel arkitektonisk som naturmæssigt. Tænk, hvis byudviklingen kunne være det, der binder de naturområder sammen, som landbruget har adskilt. Herved kan vi på én gang opfylde naturkvalitetsmål, forbedre biodiversiteten i nærlandskaberne og skabe attraktive omgivelser.

Første skridt er at anlægge en pragmatisk tilgang til biodiversitetsbegrebet. Professor i miljøplanlægning Peder Agger har argumenteret for, at naturværdier bør være lokalt forankrede. Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare eksklusive arter i reservater.

Det drejer sig om at skabe muligheder for en større gruppe af dyr og planter. Hér kommer pointer fra landskabsurbanismen ind i billedet.

  • For det første er zoneinddelinger unaturlige. De kan hverken se fremad eller beskytte landskab og natur. Dyr og planter kigger ikke på zonekort, men på levevilkår.
  • For det andet er byer uregerlige. På samme måde som naturen er de hele tiden på vej mod noget andet. By og natur skal håndteres og ikke forudsiges. At klippe græs i endeløse friarealer er f.eks. ikke en håndtering, men en dyr fastholdelse af en unaturlig tilstand.
  • For det tredje har byen sin plads i de naturlige systemer.

Hvad enten man er offentligt ansat planlægger eller privat rådgiver, er der et handlingsrum til højnelse af biodiversitet. Det er en misforståelse at tro, at naturplanlægning kun skal klares i en overordnet skala uden for byen. James Corners High Line-projekt i New York er netop et eksempel på planlægning for en større biologisk mangfoldighed i en tæt urban kontekst. En forøget viden om landskabsøkologiske principper kan indgå i såvel kommune- og lokalplanlægning som helt konkret udformning af bebyggelsesplaner og grønne friarealer.

Byen kan gøre skade på vore omgivelser, men den kan også skabe nye muligheder. Vi kan skamme os over aldrig at gøre nok, forsøge at holde byen helt adskilt fra naturen og tro, at vi derigennem gør den en tjeneste. Denne naive tilgang bør vi dog lægge bag os og acceptere, at vi dominerer vore omgivelser. Vi bør bruge denne viden til at skabe nye smukke og levende bydele til gavn for dyr, planter og mennesker.

Kilder:
Agger, P. (2012) ’Naturens Værdi’ i Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed: Hans Meltofte (red.), København: Det Grønne Kontaktudvalg, 11-14.
Dramstad, W.E., Olson, J. D. og Forman, R.T.T. (1996) Landscape Ecology Principles in Landscape Architecture and Land-Use Planning. Boston: Harvard University Graduate School of Design.
McHarg, I. (1992) [1967]. Design With Nature, New York: John Wiley & Sons.
Reddersen, J. og Ejrnæs, R. (2010) Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end hyggelige mejsekasser og kønne ruderatplanter? Flora og Fauna. 116(1-2), s 41-47.
Videnbladet er en let omskrevet version af artiklen Biodiversitetens byer bragt i bogen Den grænseløse by. Juni 2013.



Videnblad nr.: 03.00-19
Forfatter: Martin Odgaard

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt