Byplanlægning med børn og unge

Når man planlægger med børn og unge, sætter voksne ofte rammerne. Gode inddragelsesprocesser kræver, at der også sættes fokus på voksnes roller og kompetencer. Foto: Christine Marie Bjerg Sundbøl.

Hvordan man forstår børn og unges roller og kompetencer, er styrende for den måde, børn og unge inddrages i planprocesser. Det påvirker valget af metoder til inddragelse og de voksnes måder at relatere sig til børn og unge. Principielt er der to forskellige måder at se og forstå børn og unge på. Den ene er, at se børn og unge ”i udvikling” på vej til at blive voksne, dvs. de skal lære noget. Den anden ser børn og unge som mennesker ”i sig selv”, der gør ting på måder, der er anderledes end voksne, dvs. de har særlig viden og kræver særlige metoder. På baggrund af følgestudier i form af observation, spørgeskema og interview i tre mindre jyske byer – Thyregod, Glyngøre og Smidstrup – vil vi her se på nogle af de faldgruber, der opstår, når man planlægger med børn og unge, og hvordan de kan undgås.

Udvikling og planlægning sker sammen med voksne

Byudvikling er politiske processer med mange forskellige værdier og hensyn i spil. Når børn og unge inddrages i processen med at udvikle og planlægge byens rum, sker det altid sammen med voksne. Derfor er det nødvendigt at have et relationelt børne- og ungesyn. Det sætter fokus både på de mange roller, der er på spil i inddragelsesprocesser med børn og unge, og på de involverede voksnes roller og kompetencer. Det bevarer samtidig fokus på de særlige hensyn, der gælder for inddragelse af børn og unge, der både er ”i udvikling” og noget ”i sig selv”. Når børn og unge deltager i byudvikling, vil der altid ske en afvejning af deres ønsker og behov i forhold til andres. Børn og unge har ikke samme erfaring, magt eller viden at trække på som voksne og kan ikke tale med samme vægt som de voksne i en projektgruppe. De kan nemt overbevises om, at deres ønsker er urealistiske. Derfor er det afgørende at sikre en respektfuld og tillidsfuld dialog, der styrker børn og unges selvværd, så de tør tale deres sag og sætte spørgsmålstegn ved de voksnes argumenter. Der er vigtigt, at de voksne giver plads, samt styrer og understøtter processerne.

Inddrag gennem hverdagen

Stedet for inddragelsen af børn og unge er vigtigt for, hvordan børn og unge deltager og kan komme til orde. Det kan være en god ide at inddrage børn og unge i deres hverdagsrum, hvor de føler sig trygge, frem for altid at investere i store forkromede arrangementer. Erfaringerne viser, at der er mange fordele i at inddrage børn og unge på steder, hvor de i forvejen udfolder deres hverdagsliv. Men man skal sørge for, at eksisterende magtforhold ikke bliver en barriere for en fri og kreativ proces. I et projekt dannede skolen ramme for inddragelsesprocessen, og her skal man være opmærksom på, at lærere har en særlig interaktionsform med børn og unge i deres rolle som elever.  Erfaringen var, at deltagelse af eksterne voksne uden forudgående relationer til børnene og de unge, kan spille en vigtig rolle, fordi der ikke er et etableret magtforhold, som der er mellem lærer og elev.

Ideer skal omformes til fysiske resultater

I mange tilfælde går der lang tid fra børn og unge er kommet med input til processen, til resultatet står færdigt. Derfor er det en god ide at lave midlertidige løsninger eller opdele projektet i delprojekter, der kan realiseres i forskellige tempi. Børn og unges erfaringer, perspektiv og drømme danner videngrundlaget for de fysiske løsninger. Hvis man blot overfører viden om deres ønsker og behov, uden at det sker i dialog med de pågældende børn og unge, viser erfaringerne, at det udmønter sig i ”kendte”, standardiserede løsninger. Kontekstbaserede informationer om baggrunde for forslag og ideer, samt hvordan og hvorfor de er relevante, er vigtige at videreføre, f.eks. ved at lade børn og unge deltage i den efterfølgende proces som medtolkere og medudviklere af deres egne ideer. En medskabelse mellem børn og unge og de voksne, der skal konkretisere og realisere udviklingsprojekterne, kan føre til innovative og anderledes resultater. Når der ikke sker en interaktiv videnudvikling, er faren, at børn og unges ideer og ønsker ender i, hvad de voksne lige kan komme på.

Voksenkompetencer i både proces og design

Det kræver noget særligt at inddrage børn og unge. Gode processer kræver voksenaktører med kompetencer i inddragelse, proces og kommunikation, der kan styre og støtte processer. Men et godt fysisk resultat fødes ikke automatisk af en god proces. Det kræver inddragelse af voksne med designkompetencer, hvis udviklingsprojekterne skal resultere i mere mangfoldige og innovative resultater. Det kan øge den reelle medskabelse, hvis ideer og design bliver udviklet løbende. Ved at sikre at de rette voksenkompetencer er tænkt ind fra projekternes start, kan en række faldgruber undgås.

Kilder:
Abitz, J. (2008) Børn og byudvikling – en eksempelsamling om inddragelse af børn i Byfornyelsen. Velfærdsministeriet.
Driskell, D. (2002) Creating Better Cities with Children and Youth. Paris: UNESCO Publishing/ Earthscan Publications.
Sehested, K., Lund, D.H., Kristensen, L. S., Carstensen, T. A. og Sundbøl, C. M. B. (2012) Børn og unge udvikler små bysamfund – men ikke alene. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.