Strategisk bydesign med borgere (1) Proces.

Figur 1. Strategisk arbejde sætter fokus på sammenhængen mellem: en bys udfordringer, en fælles vision, valg af indsatsområder og konkrete projekter. En strategiproces forløber ikke simpelt og lineært, men snarere som en cyklisk, indviklet og lang proces.

Inden for nye strategiske planlægningsformer lægges der vægt på, at strategier forankres lokalt. Byerne har ofte mange engagerede borgere, der kan være drivkraften i proaktivt at udvikle strategier for byernes fremtid. På baggrund af byernes ofte veludviklede og rige foreningsliv kan udarbejdelsen af en fremtidsstrategi inddrage de ressourcer, der allerede eksisterer i byerne i form af foreninger, der er vant til at tage ansvar og initiativ. Dermed bliver byernes fremtidige udvikling ikke alene bestemt af den enkelte kommune og dens ressourcer, men også af byens egen drivkraft. Borgerne ønsker selv at kæmpe for deres bys fremtid, de har en omfattende viden om byen og har mange ressourcer at byde ind med. 

Det strategiske forløb

Strategier kan være mere eller mindre omfattende og detaljerede, og de kan være opbygget meget forskelligt, men følgende elementer indgår typisk som led i en strategi: 

• En bred vision for byen, der favner flere interesser og retter sig mod udvalgte udfordringer 
• En prioritering af få udvalgte indsatsområder, der understøtter visionen
• En prioriteret liste over projekter, der konkretiserer indsatsområderne 

Særligt arbejdet med at udvælge og prioritere indsatsområderne er svært. Her skal nogle idéer vælges til, mens andre vælges fra, og man skal hæve sig over enkelte projekter og se på helheden.

Strategiens indhold ser måske simpel ud, men processen er svær og kompliceret. Som det fremgår af figur 1 er det strategiske forløb bygget op af flere faser. Der er dog ikke tale om en lineær proces, men om en proces, hvor man går frem og tilbage i de forskellige faser.

Strategiarbejdet indledes med, at der i byen opbygges en fælles viden om og forståelse af byens situation og udfordringer (1). Her skal forskellig viden i spil – både lokal viden fra borgerne og udefrakommende ekspertviden. Det er det fælles fundament, man kan bygge videre på i hele processen. Dernæst inddrages mange forskellige typer af borgere i byen, så de kan komme med forslag og ideer til byens udvikling (2). Det kan gøres igennem borgermøder, spørgeundersøgelser, interviews og meget andet. Disse forslag og ideer kan både handle om en bred vision, større indsatsområder, konkrete projekter og fysiske ændringer i byen. Det er altså en stor sammenblanding af mange ting. Ideer, forslag osv. samles herefter i forskellige temaer (3). Det er stadig forholdsvist let af få samlet idéerne, da der ikke prioriteres eller fravælges i denne sammenhæng.

Derefter bliver det rigtig svært (4). Al den indledende viden skal i spil for at finde ”den røde tråd”. Samtidigt skal der tænkes kreativt på tværs af alle de mange forslag og ideer, så der måske kommer noget helt nyt og anderledes frem. Der skal træffes beslutninger om at udvælge bestemte indsatsområder, mens man fravælger andre, og idéerne skal sættes i relation til det store billede. En mindre gruppe borgere kan med fordel i denne fase snakke sig frem til strategiens indsatsområder og projekter. Når strategien er udarbejdet (5), er det vigtigt, at den ikke forstås og anvendes som et fast regelsæt. Der vil løbende opstå nye muligheder, som fx fonde der åbner for nye puljer. Det kan resultere i, at projekter der ligger udenfor strategiens fokuspunkter, bliver realiserbare (6).  Strategien skal derfor være fleksibel og tilpasse sig de nye forhold, uden at den overordnede vision nødvendigvis forandres.

Figur 1. Strategisk arbejde sætter fokus på sammenhængen mellem: en bys udfordringer, en fælles vision, valg af indsatsområder og konkrete projekter. En strategiproces forløber ikke simpelt og lineært, men snarere som en cyklisk, indviklet og lang proces.

Anbefalinger til den strategiske proces

I figur 2 er samlet de opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som der er fundet afgørende i løbet af processerne i de to byer. Overordnet kan det konkluderes, at borgere i mindre byer selv besidder både evner og ressourcer til at udvikle strategier for byens fremtidige udvikling og overlevelse. Men det kræver samarbejde med kommunens planlæggere, som flere gange undervejs skal inddrages ved at bidrage med viden, agere bindeled til politikere og i nogle tilfælde fungere som en udefra kommende facilitator i løbet af processen. Strategisk arbejde er en svær og kompliceret proces, som kan tage mange år og derfor har lange udsigter. Men processerne i begge byer har vist, at besværet betaler sig i sidste ende ved, at byerne får skabt opmærksomhed og har lettere ved at få realiseret deres ønsker og projekter.

Kilde:
Sehested, K., Brincker, S., Groth, N.B., Herslund, L.B. (2015): Strategisk Bydesign med borgere – Hvordan mindre byer kan udarbejde strategier for fremtidens byudvikling. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. København.

Videnblad nr.: 03.00-27
Forfattere: Sara Folvig og Karina Sehested