Dato: 28-11-2017 | Videnblad nr. 03.00-28 Emne: Generelt

Strategisk bydesign med borgere (2) Resultater

Mange mindre byer er under omstrukturering i disse år med tiltagende fraflytning, tomme bygninger og spredte bylandskaber. Byerne har dog ofte mange engagerede borgere, der kan være drivkraften i proaktivt at udvikle strategier for byernes fremtid. Formålet med projektet om strategisk byplanlægning var, at borgerne i de to stationsbyer Hurup og Ørbæk, sammen med kommunerne, selv skulle konkretisere deres bys udviklingsmuligheder og udvikle en strategi for byernes fremtid.

Figur 1. Bydesignstuderende præsenterer deres projekter for borgerne.

Figur 1. Bydesignstuderende præsenterer deres projekter for borgerne.

Til trods for at der har været store forskelle mellem de to byer, er der i begge byer arbejdet ud fra samme model (se Videnblad nr 03.00-27). Udgangspunktet var først og fremmest at få projektet forankret hos eksisterende foreninger og andre relevante aktører i byerne. Derfor blev der indledningsvist afholdt møder med lokalpolitikere, kommunale planlæggere og repræsentanter for lokale foreninger. Dernæst blev der opbygget fælles viden om byernes udfordringer med eksperters bidrag på borgermøder og ved at indsamle lokal viden fra borgerne. Efter at byerne var hjulpet i gang med viden om byens situation og udfordringer, overgik processerne mere eller mindre til byerne selv, hvor lokale foreninger fik ansvar for at udarbejde selve strategien med hjælp fra kommunernes planlæggere og forskere fra Københavns Universitetet. 

Når man arbejder med at skabe en strategi, som alle byens borgere skal føle sig tilknyttet til, er det vigtigt at brede strategiarbejdet ud. Dertil kommer de borgere, som ikke engagerer sig i frivilligt arbejde af sig selv, men som kan komme med værdifulde input. Det kan være børn og unge, der er byernes fremtid, de mindre aktive ældre eller socialt belastede grupper. I Ørbæk skete inddragelsen på borgermøder og i arbejdsgrupper, mens der i Hurup, udover borgermøder, blev lavet særlige arrangementer på skoler og ældrecentre som blev suppleret med interviews og en spørgeskemaundersøgelse på nettet. 

Inddragelse af studerende i processerne

Som en del af processen, har bydesignstuderende fra Landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet bidraget med konkrete designforslag til de to byer. Designforslagene bygger på borgernes egne prioriteringer og ønsker. De konkrete designprojekter har dannet grundlag for, at byernes borgere har fået et nyt perspektiv på byernes situationer. Ved at de studerende har visualiseret borgernes ønsker, har borgerne fået ønskerne diskuteret yderligere. Det har været et vigtigt skridt hen imod at nå frem til en endelig fælles forståelse i udviklingen af holdbare strategier for byerne. Mange borgere har givet udtryk for stor tilfredshed med de studerendes resultater og projekter. Formålet med at få både ekspertviden og lokal viden fra mange borgere er, at der gerne skulle opstå en form for synergi mellem de to former for viden. Dermed kan en strategi tage højde for den situation, som en by står overfor, set i et større samfundsperspektiv. På samme tid baseres strategien på vigtige lokale mekanismer, så den giver mening for byens borgere. 

I begge byer har de studerendes designforslag givet anledning til gode diskussioner om byernes fremtid. 

Der er nogle fælles temaer, der går igen i de studerendes forslag. De arbejder generelt med at: 

  • skabe forbindelser mellem de spredte aktivitetsområder i byerne 
  • få by og landskab til at hænge bedre sammen 
  • skabe et udbud af varierede udendørs opholdsområder 
  • synliggøre og anvende byernes vand (fx å-løb) og bruge det som forbindelsesled 

Figur 2. Visualisering fra projektet “Vandets netværk” udarbejdet af et hold studerende.

Figur 2. Visualisering fra projektet “Vandets netværk” udarbejdet af et hold studerende.

Resultater fra Hurup og Ørbæk

I Hurup gik strategiarbejdet i stå for en periode, mens byens borgere og kommunen fokuserede mere på enkelte projekter. De havde indsamlet meget materiale om byen, men fandt det vanskeligt at prioritere idéerne og finde deres fælles indsatsområder. Men i nogle af de konkrete projekter, der arbejdes med, kan man se elementer af de studerendes projekter samt den udefrakommende ekspertviden. Blandt andet projektet Vandets netværk (se figur 2), udarbejdet af et hold studerende, inspirerede Hurup til at arbejde videre med en forbedret adgang til åen og trække vand ind i byen som identitetsskabende element. Der snakkes om at lave en offentlig plads på hovedgaden, hvilket kobler sig til, at den tidligere forskning havde peget på, at der manglede udeområder. Der planlægges også en større fornyelse af byparken, hvilket er endnu eksempel på, at man kombinerer viden udefra med den lokale viden indefra.

I Ørbæk er man efter en lang proces endt med en fælles strategi, der nu skal diskuteres bredt blandt borgerne og i kommunen. Det har taget byens borgere ca. 2,5 år at komme fra det første borgermøde om strategien til i dag. De har brugt de studerendes projekter til at visualisere strategiens overordnede emner samt konkrete projekter. Flere af projekterne har da også ligget til grund for nogen af de indsatsområder, som Ørbæk senere har valgt at fokusere på i deres endelige strategi. I Ørbæk har man plukket de elementer, man fandt mest interessante ud af de studerendes forslag. De arbejder nu med at få ”bagsiden” af Ørbæk frem, som foreslået af de studerende (se figur 3) således at et stort område bag hovedgaden åbnes op som rekreativt område og dermed skaber forbindelse mellem byens spredte aktivitetsområder. I Ørbæk er det i strategiarbejdet lykkedes at koble den generelle og den lokale viden. I strategien indgik både elementer fra Ørbæks generelle situation, elementer fra arbejdsgruppernes bidrag og prioriteringer af konkrete projektforslag, som borgerne havde foreslået. 

Kort over projektområder fra Ørbæks strategi, hvor der er flere fornyelsesprojekter.


Figur 3. Projektområder fra Ørbæks strategi, hvor der er flere fornyelsesprojekter; projekt Hahnemanshus. Rød: Et nyt museum og et attraktivt udendørs område; brun og sort: projekt Bagsiden i front: Et unikt udendørs byrum og rekreativt område ved åen og gul: projekt Handelstorvet: En udendørs plads mellem to store dagligvarebutikker og trafikforbedring af Hovedgaden.

Projektet viser, at strategiarbejdet kan lade sig gøre, og at det er besværet værd, da der kommer konkrete resultater ud af arbejdet, både i form af politisk opmærksomhed, økonomiske ressourcer og konkrete forandringer i byerne.


Kilde:
Sehested, K., Brincker, S., Groth, N.B., Herslund, L.B. (2015) Strategisk Bydesign med borgere – Hvordan mindre byer kan udarbejde strategier for fremtidens byudvikling. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. København.



Videnblad nr.: 03.00-28
Forfattere: Sara Folvig og Karina Sehested

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt