Dato: 17-12-2012 | Videnblad nr. 03.03-19 Emne: Livet i byen

Deltagelse i festivaler II

Byen som oplevelse og kulturelt projekt

For deltagere med en åben brugsform skal byen være kompleks og dynamisk. Deltagere med en praktisk brugsform arbejder ofte som frivillige. De engagerede deltagere ønsker at optræde som kulturproducenter, som kulturformidlere eller at udføre servicefunktioner under festivalen.

Med deres aktive deltagelse i karnevalet er sambadanserne med til at skabe den kulturelle begivenhed i byen. Det har betydning for deltagere med den engagerede brugsform, at de bidrager til festivalen, det kulturelle liv og forandrer byen. Karneval i København 2009

Med deres aktive deltagelse i karnevalet er sambadanserne med til at skabe den kulturelle begivenhed i byen. Det har betydning for deltagere med den engagerede brugsform, at de bidrager til festivalen, det kulturelle liv og forandrer byen. Karneval i København 2009

Byen skal for deltagere med en åben brugsform være kompleks og dynamisk. Den skal være et kaos af oplevelser og overraskelser. Deltagere med en åben brug af festivalen kommer enten bevidst forudsætningsløst til festivalen eller deltager i den, fordi den foregår i det byrum, de nødvendigvis bruger i deres hverdagsliv, fx det sted de bor eller gør deres indkøb. De lægger vægt på, at byen kan give et væld af oplevelser, og som sådan er festivalen blot én i et stort kaos af sanseindtryk, relationer, betydninger og oplevelser i byen. De forbinder byen med dynamik og forandring, og den skal samtidig have mange forskellige tilbud, fordi selve mangfoldigheden og variationen i byen er endnu et kendetegn ved deres forståelse af den. På den måde bliver brugen af byen også et udtryk for, at man kan vælge eller "shoppe" mellem kultur og oplevelser.

Det er en helt anden by, den praktiske brugsform befinder sig godt i. Deltagerne befinder sig i festivalen, fordi de er engagerede som frivillige med en forening eller med venner. Deres engagement giver dem anledning til at bruge byen og festivalen og afspejler samtidig det forhold, at de sjældent gør krav på deres ret til byen, bruger byen eller kulturtilbud. For disse deltagere, der kan føle sig fremmede for byen, er det vigtigt, at byen er inkluderende, at det er en by med adgang for deltagelse.

Festivalen er en god anledning for denne deltagelse i byen, fordi der er brug for frivillig arbejdskraft til at udføre en række opgaver inden for nogle konkrete rammer. Deltagerne er derfor ikke alene velkomne i byen, de er også uundværlige for arrangementets afholdelse. Ved foreningsfestivalen Kulturhavn er det endda – som ved mange andre danske festivaler – det frivillige engagement, der udgør selve kulturindholdet i festivalen.

Endelig sætter deltagere med en engageret brugsform pris på, at de selv har mulighed for at deltage i byen. De vil gerne sætte deres præg på festivalen og derved bidrage til at udvikle byen. De er deltagere, der både engagerer sig i festivalen som frivillige og er almindelige brugere af den. De lægger vægt på, at byen har et varieret kulturudbud, hvor de i kraft af engagementet i festivalen kan optræde som kulturproducenter, som kulturformidlere eller medvirke til at udføre servicefunktioner under festivalen. De lægger derfor vægt på festivalernes varierede kulturudbud og på de dele, de har mulighed for at bidrage til. I kraft af det engagement, de lægger i festivalen og den måde de forstår og bruger byen, bliver den et kulturelt projekt for dem. De bidrager til byen gennem deres engagement i festivalen, hvorfor den bliver en mulighed for at tage ansvar og påvirke udviklingen af stedet.

På den måde kan man forstå de forskellige brugsformer som udtryk for, at deltagerne har forskellige måder at bruge byen på; byen som specialiseret udbud, som mødested og som oplevelse, byen som deltagelse og som projekt. Den ene forståelse af byen udelukker ikke nødvendigvis den anden, skønt deltagernes behov og interesser er forskellige. Til gengæld har det betydning for begivenheder i byen og den måde, de organiseres på, at der er disse forskellige tilgange til dem. Det skal være muligt at engagere sig i festivaler og i byen, fordi det for nogle er afgørende, at de kan tage ansvar og dermed opbygge et ejerskab til festivalen igennem deres deltagelse. For andre er det vigtigt, at de kan deltage uden at skulle forpligte sig i arrangementet, uanset om deltagerne bruger festivalen som mødested eller som en oplevelse, de kan lade sig overraske af i byen. Mange deltager også i festivalen for at dyrke en interesse; enten som aktive frivillige eller som målrettede brugere. Dette stiller krav til det kulturelle indhold i begivenhederne.

Oplevelsen af kultur forandres, når man under festivalen eksperimenterer med kulturelle udtryk. Ved Vågspel flytter kulturen ud i byen og byens borgere opfordres til at deltage rettere end blot at være tilskuere til kulturen. Vågspel betyder Vovestykke. Det referer til hele den store begivenhed, som er afhængig af borgernes deltagelse for at blive en succes. Vågspel i Halmstad 2007.

Oplevelsen af kultur forandres, når man under festivalen eksperimenterer med kulturelle udtryk. Ved Vågspel flytter kulturen ud i byen og byens borgere opfordres til at deltage rettere end blot at være tilskuere til kulturen. Vågspel betyder Vovestykke. Det referer til hele den store begivenhed, som er afhængig af borgernes deltagelse for at blive en succes. Vågspel i Halmstad 2007.

Den enkelte deltager forstår festivalen som en meningsfuld begivenhed, der samtidig bryder med hverdagslivet og giver mulighed for at fordybe sig i noget centralt i hverdagslivet. Mange anvender festivalen som en mulighed for at få en kulturel oplevelse, dyrke en fritidsinteresse eller en hobby. Andre anvender festivalen som en ramme om mødet med venner og familie.

Festivalen foregår i byen. Stemningen, nærhed af andre mennesker, mødet med bekendte eller nærvær af fremmede, intensitet og mange indtryk har betydning for oplevelsen af festivalen. Festivalen forandrer byens fysiske udtryk for en periode, og deltagerne får en oplevet erfaring med byen under arrangementet. Festivalen som rumlig praksis er et produkt af forskellige praksisser, tidsligheder og rumligheder – og den bliver som midlertidig praksis og erfaring en del af deltagernes by.

Læs mere om emnet i Videnblad 3.3.18 Deltagelse i festivaler I. Videnbladet bygger på Anne Marie Bergs Ph.D. afhandling, der er udført på Institut for Geografi og Geologi 2009-2012.



Videnblad nr.: 03.03-19
Forfatter: Anne Marie Berg

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt