Kolindsund: ny natur

Figur 1: Kolindsund, udsnit af Videnskabernes Selskabs kort ca. 1800

Oprindeligt var Kolindsund en del af et fjordsystem, der delte Djursland i to (se fig. 1). Fjorden sandede til, og det salte Kolindsund blev til ferskvandssø. Siden blev søen genstand for et af danmarkshistoriens største afvandingsprojekter. Ved hjælp af diger, kanaler, dræn og pumpestationer holdes den tørlagt og fremstår udadtil som et almindeligt dansk landbrugslandskab (se fig. 2).

For at holde arealet dyrkbart, oppumpes der årligt 50-70 millioner kubikmeter vand fra Kolindsund til Nord- og Sydkanalen.

Landbrugsproduktion under pres Landbrugsproduktionen i Kolindsund er imidlertid kommet under pres. Kvaliteten af landbrugsjorden er mange steder for nedadgående, og jorden sætter sig, hvilket i stigende grad gør det vanskeligt at pumpe vandet væk. Begge faktorer gør det mindre rentabelt at holde Kolindsund tørlagt. Samtidig presser andre interessegrupper på for at få genskabt sundet af hensyn til naturen og de oplevelsesmæssige kvaliteter i området. Det var på initiativ af interessegruppen Kolindsunds Venner, at Studio Urban Nature gik ind i arbejdet med at undersøge mulighederne for ny natur i Kolindsund.

Naturudviklingsprojekt

I stedet for at betragte fremtidens Kolindsund som et traditionelt naturgenopretningsprojekt har Studio Urban Nature arbejdet med det som et naturudviklingsprojekt. Frem for at betragte naturen som noget mere eller mindre oprindeligt, som kan genskabes ved at begrænse menneskets indblanding, betragtes naturen i denne forbindelse som noget, der primært opstår i samspillet mellem mennesket og naturgrundlaget. På denne måde bliver det nemmere at lade den nye natur adressere nogle af de udfordringer, som kendetegner udviklingen i den grænseløse by, bl.a. øgede nedbørsmængder som følge af klimaforandringerne, en faldende biodiversitet, sikring af vigtige kulturhistoriske landskabselementer og øget behov for rekreative muligheder.

Ø-projekt

Studio Urban Nature har arbejdet med disse udfordringer fra en designorienteret vinkel. I den forbindelse betragtes designprocessen som en metode til at frembringe en stedsspecifik viden, der kan benyttes i udviklingen af fremtidens Kolindsund. Målsætningen var at udnytte områdets særlige historie til at skabe grundlaget for en mangfoldig natur for både mennesker, dyr og planter. Her spiller landskabsarkitekturens fokus på muligheden for at arbejde med flere ligeværdige og ovelejrede fortællinger en væsentlig rolle.

Figur 2. Mark med afvandingskanal på den tidligere søbund. Foto: Stefan Darlan Boris

Det kommer eksempelvis til udtryk i Kerstine Harboe Jensens ø-projekt, som sætter fokus på de områder i sundet, der vil omdannes til øer på grund af den stigende vandstand. I projektet benytter Kerstine to af de nye øer til en iscenesættelse af den historiske udvikling.

På nordsiden styrkes ø-motivet omkring en af de tidligere sundgårde, der i dag er omdannet til industrielt svinebrug. Øens isolerede karakter udnyttes her til at overlade området til "naturen" som et levende monument over den nyetablerede natur i Kolindsund (se fig. 3). På sydsiden af sundet udnytter hun i modsætning til nordsiden øens isolerede karakter til at skabe et nyt boligområde i omgivelser, der ellers er forholdsvis uforstyrrede. I den proces arbejder hun med forskellige boligformer og grader af kontakt til vandet (se fig. 4).

Figur 3: Øer overladt til "naturen" i det genskabte sund. Illustration: Kerstine Harboe Jensen

Nyt kildelandskab

Et andet eksempel findes hos Janne Pedersen, som i sit projekt har arbejdet med en række artesiske kildevæld på søens nordside. I stedet for at lade søen oversvømme kilderne, foreslår hun dem integreret i et nyt kildelandskab, hvor kildernes mineralholdige vand kan isoleres og udnyttes til at skabe nye næringsfattige biotoper (se fig. 5). Det indebærer et markant jordarbejde, hvor de eksisterende diger omkring Nordkanalen integreres. Det nye kildelandskab er et bud på, hvordan hensyn til biodiversitet og rekreative oplevelsesmuligheder kan integreres (se fig. 6).

Figur 4: Halvø med mulighed for beboelse ud til sundet. Illustration: Kerstine Harboe Jensen	Figur 5: Nyt kildelandskab med næringsfattige biotoper i det genskabte sund. Illustration: Janne Pedersen

Studio Urban Natures bud på naturudvikling i Kolindsund skal ikke ses som endegyldige svar på de udfordringer, området står overfor, men primært som et indspark i diskussionen om, hvilke former for natur vi ønsker i den grænseløse by.

Figur 6: Det nye kildelandskab som ramme for øget biodiversitet og rekreative oplevelsesmuligheder. Illustration: Janne Pedersen

Dette Videnblad er en let redigeret version af artiklen Kolindsund: Ny natur i den grænseløse by fra bogen Den grænseløse by. Udkommet juni 2013. Udgivet af Center for Strategisk Byforskning med støtte fra Realdania.

Videnblad nr.: 04.01-03
Forfatter: Stefan Darlan Boris og Thomas Juel Clemmensen