Krydsoverensstemmelse og landmandens miljøadfærd

Cross-compliance eller krydsoverensstemmelsessystemet består i dag af i alt 69 krav inden for følgende områder:

1. Natur og miljø
2. Folke-, dyre- og plantesundhed
3. Dyrevelfærd
4. God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)

Alle kravene er baseret på eksisterende lovgivning, og der er dermed ikke indført nye regler. Registreres der en manglende overholdelse af et eller flere krav, medfører det et procentmæssigt træk i den pågældende landmands støtteudbetaling (se Videnblad 4.2-17).

Indførelsen af krydsoverensstemmelse har været genstand for megen kritik i landbrugets egne medier, og opfattes af et flertal af danske landmænd som uretfærdigt og unødvendigt. Kritikken til trods viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 158 landmænd, at reglerne om krydsoverensstemmelse faktisk påvirker landmændenes miljøadfærd.

Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at landmændene bruger mere tid på at opdatere deres viden om miljølovgivningen, og at en stor andel af landmændene har foretaget ændringer af driften for at sikre sig, at de overholder de regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Større kendskab til miljølovgivningen

Med krydsoverensstemmelse rettes der større opmærksomhed mod gældende lovgivning. Dette giver sig til kende ved, at halvdelen af landmændene i undersøgelsen bruger mere tid på at opdatere deres viden om miljølovgivningen efter indførelsen af de nye sanktioner. Denne gruppe af landmænd mener, at de på grund af reglerne om krydsoverensstemmelse har fået større kendskab til miljølovgivningen. Samtidig vurderer de, at der inden for erhvervet generelt er større fokus på miljøreglerne.

Øget økonomisk motivation for regeloverholdelse

Undersøgelsen viser, at den øgede opmærksomhed rettet mod lovgivningen tager afsæt i en øget motivation for regeloverholdelse hos den enkelte landmand. Den øgede motivation er ifølge undersøgelsen tæt forbundet med den risiko for støttenedsættelse, som krydsoverensstemmelsesordningen medfører. Resultaterne viser, at risikoen for støttenedsættelse har større betydning for motivationen end risikoen for at blive meldt til politiet eller modtage en bøde.

Landmændenes motivation for regeloverholdelse består af økonomiske, sociale og moralske aspekter. Tidligere undersøgelser blandt danske landmænd har vist, at sociale og moralske aspekter er vigtigere for motivationen end det økonomiske aspekt (Winter & May 2001). Krydsoverensstemmelse ændrer dette billede, idet den økonomiske motivation for regeloverholdelse har fået væsentlig større betydning.

Ændrede handlemønstre

Den øgede motivation for regeloverholdelse bevirker, at landmændenes adfærd ændres. En betydelig del (39 pct.) af landmændene har foretaget driftsændringer på grund af krydsoverensstemmelse. Mere end halvdelen af de landmænd, der har foretaget ændringer, har både lavet ændringer, der vedrører markdriften/planteavl og husdyrproduktionen. Det er ikke undersøgt nærmere, hvad driftsændringerne indebærer i praksis.

Ændringerne betyder, at landbrugsdriften i højere grad bringes i overensstemmelse med de regler, der danner baggrund for krydsoverensstemmelseskravene. Krydsoverensstemmelse øger dermed regeloverholdelsen.

Bedriftsrådgivningen øger kendskabet til krydsoverensstemmelse

Landbrugsrelaterede aviser og magasiner samt landbrugskonsulenterne er landmændenes vigtigste kilder til information om krydsoverensstemmelse. Vejledningen om enkeltbetalingsordningen fra Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) spiller dog også en rolle. Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser, hvor det også konkluderes, at landbrugskonsulenten er en af landmændenes foretrukne informationskilder (Bager & Søgård 1994; Winter & May 2001).

De fleste landmænd har et vist kendskab til krydsoverensstemmelse. Der er dog stor forskel på, hvordan den enkelte landmand vurderer sit kendskab til reglerne. Her har bedriftsrådgivningsordningen vedrørende krydsoverensstemmelse betydning. De landmænd, der har modtaget et rådgivningsbesøg, mener i højere grad, at de har et godt kendskab til krydsoverensstemmelse, og at de har fået tilstrækkelig information om emnet. Samtidig opfatter denne gruppe landmænd krydsoverensstemmelse som mere rimeligt, end de der ikke har modtaget et rådgivningsbesøg (figur 1). Der er derfor ingen tvivl om, at denne rådgivning medfører, at man som landmand får bedre styr på reglerne om krydsoverensstemmelse.

Landmænd der har søgt om bedriftsrådgivning er mere tilbøjelige til at foretage ændringer, end de der ikke har søgt om et sådan besøg. Om rådgivningsbesøget er gennemført har derimod ingen indflydelse på, om der er foretaget ændringer af driften eller ej. Dette tyder på at rådgivningen kun spiller en mindre rolle for ændringer af landmændenes miljøadfærd i forbindelse med indførelsen af krydsoverensstemmelse, hvilket igen peger på at risikoen for støttenedsættelse er den afgørende faktor bagved ændringerne i landmændenes adfærd. Det er ikke undersøgt, om der er forskel på de ændringer, der er foretaget med og uden forudgående bedriftsrådgivning. Det er muligt, at bedriftsrådgivningen har betydning for, hvilken type ændringer der foretages. Det kunne være interessant at undersøge, hvilke konkrete ændringer der er foretaget for yderligere at afdække betydningen af bedriftsrådgivningen og krydsoverensstemmelsessystemets faktiske miljøeffekt.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at krydsoverensstemmelsessystemet har forbedret landmandens miljøadfærd. Mange landmænd bruger mere tid på at opdatere deres viden om miljølovgivningen og en stor andel har foretaget ændringer af driften for at sikre sig, at de overholder de regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse. Emnet krydsoverensstemmelse står dermed højt på dagsordenen hos de fleste landmænd, der driver større intensive husdyrproduktioner. Emnet er ikke blevet mindre relevant med indførelsen af 16 nye krav pr. 1. januar 2007, og flere krav er på vej. Derfor vurderes det, at der fortsat er et udbredt behov for den rådgivning landbrugskonsulenterne kan tilbyde i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Rådgivningen vil både kunne dække noget af landmændenes informationsbehov og samtidig gøre landmændene mere positive overfor ordningen.

Kilder:
Bager, T. & Søgård, V. (1994): Landmanden og miljøet – holdninger og adfærd belyst ved en spørgeskemaundersøgelse. Sydjysk Universitet, Esbjerg.
Høst, M.E. & Mikkelsen, J.E. (2006): Implementeringen af krydsoverensstemmelse. Speciale i Landskabsforvaltning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Winter, S.C. & May, P.J. (2001): Motivation for Compliance with Environmental Regulation. Journal of Policy Analysis & Management, Vol. 20, No. 4, pp. 675-698.

Videnblad nr.: 04.02-23
Forfattere: Mikkel Engset Høst og Jannie E. Mikkelsen