Dato: 01-03-2008 | Videnblad nr. 04.02-26 Emne: Planlægning og forvaltning

Miljøvenlige Jordbrugs­ordnin­ger, netværk og koordination

Dækningsgraden af Miljøvenlige Jordbrugsordninger (MVJ) kan øges, og det lokale engagement kan styrkes ved etablering af lokale netværk. Lokale netværk kan styrkes gennem tilføring af ressourcer til koordination, herunder opsøgende arbejde og midler til promovering af MVJ-projekter. Dette kan få stor betydning for MVJ-ordningernes udbredelse og succes i fremtiden.  

MVJ-ordningerne i Danmark har eksisteret i over 20 år. Deres design har været ændret fl ere gange i den periode. I hele perioden har implementeringen af ordningerne været baseret på kontakt mellem landmænd og offentlige myndigheder, oftest amterne. Andre aktører har, afhængigt af kontekst, tid og sted, været engageret i denne proces. Efter kommunalrefor men er amternes tidligere rolle over ført til Direktoratet for Fødevareerhverv, hvilket nød vendiggør nytænkning i forhold til lokal forankring.

Et speciale ved Skov & Landskab har undersøgt forhold omkring implementeringen af ordningerne »Miljøvenlig drift af natur og græsarealer « og »Etablering af Vådområder« i tre områder i Jylland. De tre områder er området omkring Skals Å ved Viborg, Varde Ådal og området omkring Odderbækken øst for Thyregod. Undersøgelsen er baseret på 16 kvalitative interviews med landmænd og MVJ-medarbejdere fra den amtslige administration samt relevante medarbejdere fra det landbrugsrelaterede rådgivningssystem (Nielsen, 2006). I undersøgelsen defineres et netværk, som et sæt af sociale relationer, der afhænger af såvel menneskelige som materielle ressourcer (se fx Morris, 2004). Et netværk stabiliseres og styrkes gennem udbygning, fx ved hvervning af nye medlemmer. Hvervningen sker ved at overbevise potentielle netværksdeltagere om værdien af at tilslutte sig netværkets verdensopfattelse og praksis.

Et netværk kan være med til at forbedre den lokale orientering og supplere Direktoratet for Fødevarehvervs rolle i implementeringen af MVJ-ordningerne. Undersøgelsen viser, at lokale netværk både tjener som inspiration til deltagelse i ordningerne og som informationskilde til landmændene om ordningerne. Beslutninger angående deltagelse er dog primært økonomisk motiveret. Netværket inspirerer også til løsning af prak tiske problemer ved deltagelse i ordninger og forbedrer landmandens viden om naturen. Landmændene indgår som aktører i netværket og er med til at etablere, stabilisere og udvide netværket. Lokal forankring og tillid er vigtig for land mænds deltagelse i netværket. Samtidig spiller eksterne ressourcer, fx til koordination, en stor rolle specielt i opstartsfasen.

MVJ-ordninger implementeres forskelligt

I MVJ-sammenhæng varierer de undersøgte områder, hvad angår såvel menneskelige som materielle ressourcer. I Viborg udgøres landmandens netværk af kontakten med amtet, landboforeningen og traditionelle ERFA-grupper, hvor landmænd deler viden om især produktionsorienterede emner. I Varde Ådal går kontakt og initiativ i forbindelse med tegning af MVJ-aftaler primært gennem landboforeningen. Investering i demonstrationsprojektet »Operation Engsnarre« har desuden medvirket til at etablere et lokalt netværk. Netværket er baseret på investering i materielle ressourcer og identitetsskabende aktiviteter, fx informations tavler og informationsbreve til lodsejere. I området omkring Odderbækken har et bottom-up baseret initiativ, rettet mod forbedring af bækkens tilstand og bevaring af vand løbsoplandet til Odderbækken, blandt andet involveret formulering af kollektive naturplaner (Jørgensen et. al., 2004). Initiativet har muliggjort en toårig ansættelse af en lokal koordinator og konsulent til udarbej delse af individuelle planer på områdets landbrugsejendomme. Hvor det har relevans, inkluderer planerne anbefalinger om tegning af MVJ-aftaler.

I Viborg foregår implementering af MVJ på traditionel vis. Her udgør arealer under aftale kun en perifer del af det samlede landbrugsområde, og lodsejers interesse for miljøeffekten er relativ lille. I Varde og Odderbækken er implementeringen sket gennem en koordineret indsats, enten med et eksisterende netværk som forudsætning, eller med etablering af et netværk i og efter processen. I de områder er landmændenes miljøinteresse og deres identitet som deltagere i netværket blev styrket. I området ved Varde, hvor naturgrundlaget udgør et velegnet fundament for tegning af de aktuelle MVJ-ordninger, er omfanget af arealer under aftale samtidigt øget.

Netværk

Netværk har betydning. Mange lodsejere peger på de sociale omgivelser som et vigtigt motiv for deltagelse i ordningerne. I Odderbækken og Varde Ådal nævnes et »positivt« gruppepres som motivation for deltagelse i MVJ-ordningerne. Der er desuden en tendens til større accept af fysiske ændringer, fx ændret gødningspraksis, i områder med mere netværksdannelse.

Eksemplets magt er et vigtigt instrument i udbygning af netværket, fx ved gennemførelse af markvandringer hos lodsejere der har foretaget konkrete ændringer på deres ejendomme. Derved kan potentielle deltagere se, hvordan konkrete problemer kan løses, og få øget viden og information om ordninger og den natur, der skal beskyttes eller fremmes. Øget lokal vidensakkumulering nævnes som en af netværkenes forcer.

I »Operation Engsnarre« har information været identitetsskabende og bidraget til en positiv holdning. Information vedrørende effekter af projektet er blandt andet blevet videreformidlet af amtet til lodsejerne i info-breve. Viden og information spiller således en vigtig rolle ved implementeringen af miljøvenlig landbrugsdrift. Der foregår normalt ikke en egentlig monitering af effekterne af MVJ-aftalerne. Processerne omkring Varde Ådal og Odderbækken viser, at lokal forankring og bottomup processer er væsentlige for lodsejernes forståelse og accept af målene i et projekt. I begge projekter har det været vigtigt, at processen er startet af lokale landmænd, som andre lodsejere har tillid til.

Koordination - en fødselshjælper

Koordination er ofte vigtig i opstarts fasen af et projekt. Den kan etableres enten på opfordring af et eksisterende netværk, eller med det formål at danne et netværk, som på sigt må vise sin egen levedygtighed. En samlet koordineret indsats, i form af opsøgende arbejde og identitetsskabende aktiviteter, er vigtig for en god implementering af MVJordninger. Den koordinerede indsats fungerer også godt, når den er adskilt fra de administrative myndigheder. Det giver koordinatoren mulighed for at fungere som bindeled og formidler af information og viden mellem myn digheder og lodsejer. Koordinatoren kan også have en rolle som uafhængig problemløser for de individuelle og samlede problemer i projekterne.

Undersøgelsen indikerer desuden, at den individuelle rådgivning, der sker ved køkkenbordet, kan være vigtig. Amterne havde normalt ikke ressourcer til individuel rådgivning. Derimod kan landboforeningerne spille en vigtig rolle, da de har kontakt til landmanden og ofte en betydelig viden om den enkelte lodsejer og ejendom. De traditionelle ERFA-grupper, er ofte orienteret imod vidensdeling vedrørende den traditionelle landbrugsproduktion.

De frivillige organisationer har generelt kun spillet en lille rolle i processerne i områderne. Hvor de har haft en rolle, er det ved at inspirere den enkelte lodsejer til at gennemføre naturtiltag. Særligt Jægerforbundet bliver nævnt som en vigtig aktør for den individuelle lodsejer. Danmarks Naturfredningsforening står ofte i så stor kontrast til landmændenes opfattelse af naturen, og de spiller kun en rolle i enkelte tilfælde.

Motiver for deltagelse

Motiverne for deltagelse i ordningerne er hovedsagelig af økonomisk karakter: man har sagt ja til en aftale, fordi man bliver kompenseret for ændringer eller begrænsninger i driften. Imidlertid er der også et par lodsejere, der har andre motiver, fx hensynet til næste generation. Lodsejerne udtrykker desuden et ønske om enklere ordninger, og ordninger der er tilpasset individuelle behov. De praktiske problemer, som fylder mest, er mangel på kreaturer til afgræsning af arealerne og  vandstandshævninger. Der er en større forståelse for iværksættelse af natur og miljøorienteret landbrugsdrift hos fritidslandmænd og yngre landmand end hos ældre landmænd. Koordination og netværk har generelt haft en positiv effekt ikke bare på implementering af MVJ-ordningerne, men også på landmændenes opmærksomhed på naturen.

Perspektiv for det nye landdistriktsprogram

De beskrevne resultater vedrørende sammenhængen mellem netværk, lokal deltagelse, lokale ressourcer og koordination er relevante i forhold til den fremtidige implementering af MVJ-ordningerne. I det nye landdistriktsprogram lægger EU vægt på det lokale engagement, blandt andet gennem etablering af de ”lokale aktionsgrupper” (LAG). Det kan give nye muligheder for implementeringen af natur- og miljøtiltag baseret på netværksdannelse og koordination. Lokale aktionsgrupper og andre former for kollektive projekter kan komme til at spille en nyskabende rolle i den fremtidige landskabsforvaltning ved en tilførsel af både materielle og sociale ressourcer.

Kilder:
Jørgensen, M.B. et al (2004): Kollektive naturplaner - lokalt engagement for et bedre Landskab. I: Byplan, 56 (6), pp.270-275.
Morris, C. (2004): Networks of agri-environmental policy implementation: a case study of England’s Countryside Stewardship Scheme. I: Land Use Policy 21 (2004) 177-191.
Nielsen, H.S. (2006): Vidensopsamling omkring implementering af MVJ - en kvalitativ analyse af tre forskellige naturområder med fokus på netværk. Speciale i landskabsforvaltning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.



Videnblad nr.: 04.02-26
Forfattere: Henrik Steinecke Nielsen, Jens Peter Vesterager og Lone S. Kristensen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt