Dato: 04-10-2010 | Videnblad nr. 04.02-31 Emne: Planlægning og forvaltning

Spirende erhverv i landdistrikter

En pilotundersøgelse viser at natur og landskab har stor betydning for nye typer af iværksættere. Det at skabe erhverv går for de nye iværksættertyper hånd i hånd med det at leve i landdistrikter og at bruge stedet og de lokale omgivelser. Hidtil har forskning og politik ikke haft synderligt øje for den sammenhæng.

Potentialet for spirende erhverv kan være til stede i alle egne. Foto Hanne W. Tanvig.

Potentialet for spirende erhverv kan være til stede i alle egne. Foto Hanne W. Tanvig.

Landdistrikterne har derfor oversete udviklingspotentialer og den klassiske modsætning mellem benyttelse og beskyttelse af landskabet holder ikke for de nye typer af iværksættere.

Vi har i mange år vidst, at de fleste erhvervsaktive bosiddende i landdistrikter har været beskæftiget inden for alt muligt andet end landbruget, både lokalt og uden for deres lokalsamfund. Arbejdsløsheden har ikke været større i landdistrikterne end andetsteds. Indtil for nylig har der været indkomstmuligheder inden for rækkevidde, hvilket er en af forklaringerne på, at Danmark relativt set har haft en større socioøkonomisk balance mellem tæt befolkede og tyndt befolkede områder. Det holder imidlertid ikke længere, og meget af forklaringen findes på arbejdsmarkedet. Politikerne spiller ud med forskellige forslag til at afbøde dette med, f.eks. udflytning af statslige arbejdspladser eller "Grøn Vækst"-programmet. Men det er også muligt at gå andre veje og f.eks. fokusere på iværksætteri. I nye teorier om udvikling, f.eks. Anderson (2000), gives inspiration til det spørgsmål. Anderson har undersøgt nye virksomheder, der ligger på steder, hvor de ikke burde ligge, hvis konventionelle teorier om erhvervslokalisering og herskende ideologier var overholdt. Disse nye virksomheder bruger alle de stedlige ressourcer, som ofte før har givet lokalbefolkningen brød på bordet, men de lancerer og markedsfører ressourcerne på nye måder. Han kalder det "re-resourcing" af stedlige værdier, typisk herlighedsværdier, som ikke alene giver grobund for etablering af de enkelte nye virksomheder men også for revitalisering af de lokale samfund. De nye aktører bærer også på nogle fælles kendetegn: de er veluddannede og tilflyttere, typisk flyttet til for at skabe det gode liv i tæt kontakt med naturen.

Den nærmere undersøgelse

Med støtte fra Vejle Kommune og Indenrigsministeriet blev det muligt at forfølge spørgsmålet gennem en pilotundersøgelse af, hvor omfattende sådanne spirende erhverv i landdistrikter egentlig er, hvad der kendetegner dem og især, hvorfor de befinder sig, hvor de gør. Det foregik ved at slå ned i to forskellige lokalsamfund: Smidstrup/Skærup og Thyregod/Vester i Vejle kommune.

Inden vi foretog selve undersøgelsen havde vi opstillet tre forskellige iværksættertyper, som vi måtte forvente at møde:

  • Den almindelige iværksætter – inspireret af den type, som navnlig var toneangivende i etableringen af de mange ny virksomheder i det vestlige Danmark tidligere. Det er ofte en faglært person, hvis stolthed ved at være selvstændig med egen virksomhed var udslagsgivende for væksten dengang.
  • Vækstiværksætteren – det er den type, som favoriseres af det danske erhvervsfremmesystem. Væksten set på forskellige måder er drivkraften for den ofte veluddannede person, og mobilitets- samt ambitionsniveauet er højere end hos den almindelige iværksætter.  
  • Livsstilsiværksætteren – inspireret af Anderson – for hvem selve erhvervsaktiviteten er integreret i det sociale og kulturelle liv, og hvor succes skal måles i forhold til det hele liv og ikke alene som erhvervsaktivitet  

Resultaterne

  • Der er ikke afgørende forskelle på undersøgelsens resultater i de to områder, selv om de ellers er temmelig forskellige. Det giver anledning til at tro, at potentialet for spirende erhverv kan være til stede alle steder.
  • Blandt de tre typer iværksættere er der et fåtal af vækstiværksættere, mens der er flest livsstilsiværksættere og næsten ligeså mange almindelige iværksættere.
  • Stort set alle i undersøgelsen er lokaliseret på stedet pga. en bopæl dér, og valg af bopæl blandt tilflyttere er foretaget inden og tilsyneladende også uafhængigt af planer om opstart af erhvervsaktivitet.
  • Stedet både i form af sociale relationer og natur er udslagsgivende lokaliseringsfaktorer.
  • De fleste af iværksætterne er mænd; navnlig i form af almindelige iværksættere og vækstiværksættere.
  • Der er mange slags erhvervsaktiviteter set branchemæssigt, både traditionelle og nye typer, men landbrug i almindelig forstand er omtrent fraværende.
  • Mange driver deres nye erhverv som sideerhverv kombineret med anden indtjening.
  • Et lille flertal af iværksætterne er tilflyttere.
  • Næsten alle driver aktiviteten med udgangspunkt i deres bopæl, og ofte udløser ledige ressourcer her erhvervsaktiviteten.
  • Mange er ikke bare usynlige i registre og almindelig bevidsthed, dvs. de anses ikke for at være rigtige virksomheder – de er det også fysisk set udefra, bl.a. fordi de markedsfører sig via internettet og nogle driver egentlig e-handel.
  • For de fleste spiller sociale relationer i lokalområdet en stor rolle, også på virksomhedsplan.
  • De fleste trækker ikke på offentlig rådgivning o.l., men på kolleger, venner og familie som rådgivere. Der opleves især et misforhold mellem livsstilsiværksætterne og det etablerede rådgivningssystem.

En af grundhypoteserne var, at forskellige spirende erhverv eller iværksættertyper agerer forskelligt i relation til deres lokale omgivelser. Det viste sig, at:

  • vækstiværksættere er på vej væk og/eller har adskilt bolig og erhverv over afstand, 
  • almindelige iværksættere er socialt forankrede i lokalsamfundene, men erhvervsaktiviteten baserer sig ikke klart på andre stedlige ressourcer end de sociale,
  • livsstilsiværksættere er forankrede på en måde, så de lokale fysiske ressourcer foruden de sociale relationer spiller en rolle både socialt og for selve erhvervsaktiviteten.  
Stort set alle i undersøgelsen har erhverv på bopælen. foto: Hanne W. Tanvig

Stort set alle i undersøgelsen har erhverv på bopælen. foto: Hanne W. Tanvig

Perspektiver

Resultaterne understreger et behov for et både mere nuanceret og udvidet syn på udviklings- og ehvervsmuligheder i de danske landdistrikter, det være sig i f.eks. fysisk planlægning, regional landdistriktspolitik eller erhvervsfremme. Enten betragtes erhverv som en potentielt belastende fysisk aktivitet, som ikke er hjemmehørende i landdistrikter, undtagen landbruget. Eller også betragtes landdistriktsudvikling som et spørgsmål om bosætning og kultur, samt måske oplevelsesøkonomi, dog uden større proportioner. Ved at få øjnene op for, italesætte og fremme eksistensmuligheden af andre potentielle erhvervsmodeller i landdistrikterne, måske især for livsstilsiværksætterne, vil der utvivlsomt kunne genereres en langt større aktivitet og tiltrækkes mange flere ressourcestærke og konsoliderende personer til landdistrikterne. Pilotundersøgelsen vil blive fulgt op af en sammenlignende og uddybende undersøgelse i flere andre lokalsamfund forskellige andre steder i landet. Her vil der også blive stillet skarpt på spørgsmål om rådgivning og andre potentielle rammebetingelser.

Kilder:
Alistair R. Anderson (2000): Paradox in the periphery: an entrepreneurial reconstruction. Entrepreneurship & Regional Development. Vol. 12, Issue 12, pp. 91-109.
Undersøgelsen "Mere mellem himmel og jord – spirende erhverv i landdistrikter i Vejle kommune" kan downloades og læses i sin helhed på www.sl.life.ku.dk



Videnblad nr.: 04.02-31
Forfatter: Hanne W. Tanvig

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt