Kvindelige iværksættere i landdistrikter

Succes skal ikke måles isoleret på virksomhedsniveau, men også omfatte succes i hverdagslivet, på familieniveau og i relation til de lokale omgivelser.

Kvinderne etablerer som regel små aktiviteter. Ofte kan de dårligt registreres i statistikken eller er ikke (aner)kendt overhovedet, f.eks. i erhvervsfremmesystemet. Men der er ikke bare tale om hobbyaktiviteter og de spiller en stor rolle for kvinderne, og vil måske også udvikle sig med tiden. De ligner ikke konventionelle virksomheder og kan ikke forstås og succesmåles ud fra de almindelige mål for erhvervsaktivitet. Problemet er, at mange kvinder ønsker og har behov for videreudvikling, men at de kendte værktøjer inden for erhvervsfremme er uhensigtsmæssige for dem. Der er bl.a. behov for nytænkning, hvor landdistriktsbeliggenheden tages i ed. Kvindernes intuitive sammenbinding af sociale og økonomiske elementer på det sted, hvor de bor - i landdistrikterne – bør kunne optimeres til deres eget og landdistrikternes bedste.

Oversete erhvervsressourcer

Med udgangspunkt i nye teorier om regional erhvervsudvikling og entrepreneurship må ny erhvervsudvikling også kunne foregå i landdistrikter og føre til ændringer på de lokale arbejdsmarkeder. Teorierne viser, at dér hvor lokale entreprenører forstår at bruge stedbundne ressourcer forretningsmæssigt og bæredygtigt – ofte herlighedsværdier som f.eks. natur – dér kan det lykkes at skabe erhvervsudvikling. En central forudsætning er også, at iværksætterne indgår i netværk både horisontalt (lokalt, tværgående) og vertikalt (globalt, strategisk og økonomisk). Måske er det et spørgsmål om at kunne få øje de potentialer og måske er der allerede mange, og herimellem kvinder, som er på vej i den retning? Nye undersøgelser under fællesoverskriften "nye landbrugere og nyt brug af land" tager den tråd op, men den her omtalte har særligt fokus på kvinder som iværksættere i landdistrikter.

Nærmere kendetegn ved kvindelige iværksættere i landdistrikterne

Undersøgelsen viser nogle karakteristiske træk ved kvinder som iværksættere i det hele taget og ved kvindelige iværksættere i landdistrikter i særdeleshed:

• Generelt er der færre kvindelige end mandlige iværksættere, men i landdistrikterne er der relativt set flere
• Kvindernes erhvervsprojekter er små og bløde. Deres motiver er som regel at skabe en bedre sammenhæng i hverdagen og "self employment", hvor mænd i videre udstrækning etablerer den nye erhvervsaktivitet for at skabe en virksomhed
• Kvindernes erhvervsprojekter virker ofte uafklarede og mange har en opfattelse af, at de "bare" skal blive mere kendte (via PR)
• Mange kvinders erhvervsprojekter har en svag bundlinje og overlevelsesraten er mindre end blandt mændenes erhvervsprojekter
• Kvinderne er ældre end mænd, når de etablerer deres erhverv. Mange er veluddannede og har haft et job på et bymæssigt arbejdsmarked.
• Mange af kvinderne kombinerer den nye erhvervsaktivitet, på deltid, med et lønnet deltidsjob, bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager
• Kvindernes erhvervsprojekter er oftest tilpassede og integrerede i den daglige virkelighed, som udtryk for livsstilsiværksætning
• Langt de fleste kvindelige iværksættere i de pågældende undersøgelser har etableret deres erhvervsaktivitet på bopælen, hvilket begrundes med økonomi men også med, at der er plads og at det er mest praktisk i forhold til husstanden
• De sætter pris på beliggenheden i landdistriktet, men det er først og fremmest set ift. bopælen og hverdagslivet, som også omfatter deltagelse i de lokale sociale miljøer. Langt fra alle bruger stedets værdier – f.eks. naturen – direkte i deres forretningskoncept
• En ofte oplevet situation blandt kvinderne er, at de står ret alene med deres erhvervsprojekt. De føler sig isoleret og ikke anerkendt og deres strategiske samarbejdsrelationer og erhvervsnetværk er generelt svage. De trækker ikke synderligt på det etablerede systems rådgivning og støttestrukturer, men snarere på familie, venner og bekendte.

Hvis målestokken for erhvervssucces er den, man anvender overfor (vækst)virksomheder i almindelighed, vil de fleste af kvindernes erhvervsprojekter ikke blive bedømt positivt, og bare være en bitte biks.

Svaghedstegn eller det modsatte?

Her må vi imidlertid spørge til selve målestokken. Den kan måle virksomhederne og deres præstationer isoleret set men ikke de sammenhænge, som kendetegner de kvindelige iværksætteres erhvervsprojekter: at de er integreret i et socialt og lokalt hverdagsliv. Normalsystemets logik fører ofte til den opfattelse, at kvindernes manglende succes er uheldige dispositioner fra kvindernes side og at de skal lære at agere mere strategisk rigtigt, herunder at tage større risici. Rådgivning bliver nemt til, at kvinderne skal fokusere mere på selve erhvervsaktiviteten og løsrive den i overført og måske også konkret forstand, både funktionelt og fysisk, fra deres hverdagsliv i øvrigt.

Hvis de kvindelige iværksætteres erhvervsprojekter i landdistrikterne skal ydes retfærdighed og anerkendes, må analyseperspektivet ændres. Succes skal i givet fald ikke måles isoleret på virksomhedsniveau, men også omfatte succes i hverdagslivet, på familieniveau og i relation til de lokale omgivelser, her landdistrikterne. En betydelig merværdi vil så kunne fremvises. Alene det, at det nye erhverv er en del af det gode liv på stedet, er jo et bidrag til fastholdelse og udvikling i landdistrikterne. Men det kan klart blive til meget mere og med større udbytte for både de enkelte og for landdistrikterne.

Løsningsmodeller

Her skal slås nogle strenge an for planlægning og politik for erhvervsudvikling i landdistrikterne. Helt elementært er det sikringen af attraktive bygninger, som kan kombinere bosætning med erhvervsudøvelse, f.eks. ledige landbrugsejendomme. Det er også anerkendelse og italesættelse af de kvindelige iværksættere som potentialer. Men især tænkes på inddragelse af stedbundne ressourcer som et konkurrenceparameter og på dannelse af horisontale og vertikale netværk.

De kvindelige iværksættere i undersøgelsen er stærkt forankrede lokalt i forhold til deres bopæl, som er valgt som følge af ønske om bosætning i et landdistrikt med de særlige fordele dér. Desuden er de aktive socialt set i de lokale miljøer. Men kun få bruger de stedbundne ressourcer direkte og offensivt i deres forretningskoncepter, det være sig som egentlig råvare (natur, viden, kultur etc.) og/eller mere indirekte i forbindelse med f. eks. markedsføring. Idéudvikling og innovation med den vinkel er oplagt.

Kvinderne føler sig isolerede og har svage erhvervsnetværk, som bør tilgodeses. Lokalt kunne opnås en betydelig effekt ved at lære de mange andre små erhvervsdrivende at kende, at mobilisere kræfter i samarbejde og evt. at supplere hinanden forretningsmæssigt. Det er også oplagt, at de mange som arbejder med landdistriktsudvikling lokalt, men hidtil ikke erhvervsmæssigt, interesserer sig for og involverer de nye erhvervsdrivende og vice versa. Ikke mindst forekommer der et stort behov for at fremme kvinders deltagelse i vertikale, strategiske og markedsorienterede netværk. Derved kunne sikres muligheder for afsætning på specialmarkeder af de produkter eller services, som har rod i inddragelse af de særlige ressourcer bundet til stedet.

Videnblad nr.: 04.02-33
Forfatter: Hanne W. Tanvig