Landmænds oplevelse af krav om etablering af vådområder

Landmænd mener, at der er risiko for at store arealer bliver vådere og dermed dårligere at dyrke i det flade Ryå-område. Foto: Stine Wamberg Broch.

Politisk og i den offentlige debat er der fokus på landmænds rolle i forhold til natur og miljø. En af de nyeste politiske initiativer er etableringen af vådområder for at skabe et bedre vandmiljø. Spørgsmålet er, hvordan oplever landmænd dette? For at blive klogere på det har jeg interviewet 13 landmænd i to potentielle vådområder ved Ryå og Stubdrup bæk i Nordjylland. Da fokus er på landmænds oplevelser, er det kun deres tanker og overvejelser, der er lagt vægt på i denne artikel.

Hvad bliver konsekvenserne?

Landmænd ønsker at kende konsekvenserne af etableringen af vådområderne. Deres landbrugsfaglighed og kendskab til området har fået dem til at overveje, hvordan det vil påvirke dræningsforholdene i området. Dels er der effekten i selve vådområdet, som kan betyde, at området ikke længere kan bruges til græsning. Dels savner næsten alle en vurdering af effekten på arealerne uden for vådområdet. Ændrede dræningsforhold kan betyde, at markerne bliver vådere og at afgrødemulighederne ændres, eller at risikoen for en fejlslagen høst stiger. Flere landmænd ved Ryå mener ikke, at det er muligt kun at hæve vandstanden i den sydlige del af åen uden brug af tekniske løsninger som diger, da området er fladt. Flere er uenige i, at kvælstof er det primære problem og nævner, at fosfor i virkeligheden er et større problem, og at vi stadig mangler at se effekten af tidligere vandmiljøplaner slå igennem. Ved Ryå påpeger næsten alle, at området allerede står under vand en stor del af året, og at effekten af etableringen af vådområder derfor kan risikere at blive mindre end forventet.

Og de økonomiske konsekvenser?

Udover landbrugsfaglig viden bruger landmænd også viden om økonomi, når de vurderer projektet. I forhold til de privatøkonomiske konsekvenser er der fokus på, hvordan eventuelle effekter på jord uden for selve vådområdet bliver kompenseret. For mange landmænds vedkommende berører projektet store dele af deres ejendom, og de fleste stiller spørgsmålstegn ved, om der er penge nok til en tilstrækkelig kompensation. Projektet bliver opfattet som en dyr løsning, og flere mener, at pengene kan bruges mere effektivt ved at vælge andre løsninger.

Nuværende og fremtidige investeringer er også noget, som flere tænker over. Mindst en enkelt mener, at en gennemførsel af planerne vil føre til økonomisk fallit. Der er investeret i stalde, hvor finansieringen er baseret på et vist antal dyreenheder. De aftvinger et behov for jord på grund af harmonikrav og eventuelle foderbehov. En landmand siger, at investeringsbeløbene er blevet for store til ikke at tænke økonomisk, og at han ikke har i sinde at lege julemand. En anden nævner, at den nuværende række af initiativer gør, at man ikke tør købe jord, for man ved aldrig om éns rettigheder bliver indskrænket. Han sammenligner det med pludselig at forbyde Mærsk at sejle længere end til Holland. Mange mener, at de negative samfundsøkonomiske konsekvenser for eksportindtægter og arbejdspladser er undervurderet.

Hvordan kan kvælstofproblematikken løses?

Flere landmænd mener, at det er muligt at afse arealer til selve vådområdet ved en passende kompensation eller brugbar erstatningsjord. Flere ser det som vigtigt, at der laves beregninger for konsekvenserne. Beregninger, der giver en sikkerhed for en effekt på kvælstofudledningen, og for at effekten står mål med den økonomiske investering. Dette er dels for at bruge arealer på projekter, landmændene oplever giver mening og dels for at undgå ekstrakrav til reduktion i kvælstofudledningen om et par år. Krav som cirka halvdelen af landmændene forventer vil komme, hvis vådområderne ikke giver den forventede kvælstofreduktion. De fleste landmænd foretrækker alternative, primært tekniske løsninger, som rodzoneanlæg og især minivådområder, fordi de er mindre arealkrævende - og fordi det er muligt at kontrollere vandet ved at holde det i afgrænsede områder og dermed undgå oversvømmelser.

Politik eller kvælstofproblematik?

Flere mener at projektet set i både et landbrugsfagligt og et landbrugsøkonomisk perspektiv virker uhensigtsmæssigt, og at etableringen af vådområder snarere handler om politik end om at løse kvælstofproblemet. Den manglende politiske vilje til at diskutere alternative og muligvis billigere løsninger gør at flere oplever, at der er mere fokus på, at der skal etableres vådområder, end at der skal reduceres kvælstof. Med andre ord: Når politikerne ignorerer de løsninger, som landmændene mener er realistiske i forhold til at reducere kvælstof, tænker landmændene, at projektet må handle om at etablere vådområder.

Disse tvivlspørgsmål er med til at sætte tanker i gang hos landmændene, om at der er en anden dagsorden for projektet. For eksempel om det i virkeligheden er for at skabe flere naturarealer. Nogen føler endda, at vådområdeforslaget er et politisk signal om, at landbrug er uønsket i Danmark og savner en reel politisk dagsorden for fremtiden for landbruget. Dette understøttes af spørgsmål om, hvorfor projektet bliver lanceret i en periode, hvor landbruget i forvejen er økonomisk sårbart. En sætter det skarpt op og siger " Jeg har det sådan, at hvis man tages af med livet, så er det godt nok skønnere, at det går hurtigt". Enkelte er så frustrerede, at de foreslår, at staten overtager al jorden "for så kan de gøre, som de vil med den".

Landmænd viser deres utilfredshed med politiske initiativer ved demonstration på Rådhuspladsen i København mod Grøn Vækst, 16. marts 2011. Foto: Stine Wamberg Broch.

Resultaterne i denne artikel viser vigtigheden af, at politiske forslag i højere grad præsenteres med en dagsorden, som er mulig at forstå i et landbrugsfagligt og økonomisk perspektiv.

Tak til

Landmænd ved Ryå og Stubdrup Bæk i Nordjylland. Desuden tak til LandboNord og et par landmænd for at formidle kontakter.

Videnblad nr.: 04.02-34
Forfatter: Stine Wamberg Broch