Dato: 08-06-2012 | Videnblad nr. 04.02-39 Emne: Planlægning og forvaltning

Nyt brug af land - integrerende iværksætteri

Land versus by, landbrug versus erhverv i byer, bosætning versus erhverv: det er typiske modsætninger, som styrer politik og planlægning i vores land. En ny undersøgelse viser, at de modsætninger ikke nødvendigvis eksisterer.

Nogen skal identificere og markedsføre stedlige værdier: 'place' i det nye univers 'space'.

Nogen skal identificere og markedsføre stedlige værdier: 'place' i det nye univers 'space'.

Mange ressourcestærke, udflyttede byboere etablerer nye erhverv, typisk avancerede services, i landdistrikterne og gør det med udgangspunkt i deres bosætning. Det er naturen og andre stedlige værdier, som trækker. Ideen om at skabe et nyt erhverv på stedet opstår som regel først efter tilflytning, bl.a. fordi de nye bosiddende får øje for at skabe nye indtægtskilder med udspring i stedlige værdier. Undersøgelser f.eks. Dansk Bygningsarv (2012) viser, at interessen for at bosætte sig i landdistrikterne er stor, og man kan forestille sig, at mange flere ville realisere drømmen, hvis de også kunne få brød på bordet.

Stedets og relationernes betydning

Globalisering og teknologisk udvikling betyder, at rummet for udvikling har ændret sig radikalt. På den ene side er det uendeligt og uhåndgribeligt og for mange skræmmende, også fordi det er styret af den rå konkurrences lov. Men på den anden side kan det være særdeles nærværende og håndgribeligt, fordi specialisering og komparative fordele får voksende betydning for, om man har noget at byde på og kan få succes med. Sådanne komparative fordele kan være lokale, stedlige værdier, f.eks. natur og herlighed. Aksen mellem det globale og lokale står mere og mere centralt, hvilket også er en af årsagerne til, at en klassisk center-periferi rangfølge a la by-land eller hovedstad-udkantsområde kan punkteres.

Der er imidlertid nogen, som skal handle og omsætte de nye vilkår til praksis: med andre ord, nogen der kan identificere og markedsføre stedlige værdier ’place’ i det nye univers: ’space’.

Det kalder på opmærksomhed overfor iværksætteri, herunder om det f.eks. findes i en ’landlig’ kontekst, og hvordan det i givet fald kan beskrives. Hvordan de pågældende iværksættere kobler det lokale med det globale – altså hvordan de integrerer de to niveauer og derved også inducerer eksterne impulser i det ’landlige’ univers er vigtigt. Her kommer netværksteorier ind i billedet. Vi kan læne os op af flere kilder, f.eks. Heilbrunn (2010). Heri gives nogle bud på opbygningen af ’place’ og ’space’ relationer og at de kan forekomme i forskellige kombinationer. ’Place’-relationer måles f.eks. i form af social kapital i lokalområdet, eller som i den nærværende undersøgelse på iværksætternes brug af forskellige lokale kapitaler i det hele taget, herunder f.eks. naturen. ’Space’-relationer måles som deltagelse i og brug af strategiske eksterne netværk, afsætning uden for området, markedsføring og handel via internettet.

Til inspiration kan nedenstående model opstilles. Her findes i den ene ende af skalaen en type iværksætter, som begår sig i det store univers, men som ikke er lokalt forankret, altså er afkoblet. Den type vil kunne genfindes i megen iværksætterlitteratur, der netop sjældent har øje for bindinger til det sted, hvor iværksætteriet udspiller sig. I den anden ende findes den type, som både optimerer de globale og de lokale relationer, her forstået som integrerende iværksættere med succes. Deres succes tilsmiler også lokalsamfundet, fordi de skaber følgevirkninger. Ikke alle klarer sig naturligvis godt, og her formodes det, at den svageste er en, som stort set ingen relationer har. Mens vedkommende med ’place’- relationer har potentialer for udvikling.

Resultater fra undersøgelsen

En undersøgelse er gennemført i tre kommuner, hver især repræsenteret ved to mindre landlige lokalsamfund: Thisted, Norddjurs og Favrskov. Den omfatter kvalitative interviews med ca. 90 nyetablerede erhvervsdrivende (siden 2005) og en række yderligere interviews med et udvalg af dem. Spørgsmålene drejede sig især om de personlige baggrunde, deres erhvervsaktiviteter, valg af lokalisering, relationer og træk på rådgivning og støtteordninger. I forbindelse med træk på rådgivning blev det også undersøgt, hvor meget viden de måtte have om systemet og dets tilbud i det hele taget, f.eks. om kommunerne.

Her følger nogle af hovedresultaterne:

  • De fleste var integrerende iværksættere, men var ikke fuldt udviklet som integrerende iværksættere med succes og nogle ønskede det ikke, jf. modellen i figur 1
  • De fleste var ressourcestærke, tilflyttede modne mennesker, som havde valgt at bosætte sig på stedet pga. identitet og stedets kvaliteter
  • De fleste havde eksterne netværk og begik sig på markeder uden for områderne (avancerede services og IT)
  • De fleste var lokalt engagerede
  • De fleste havde ingen relationer til myndigheder, f.eks. kommunen, og kendte f.eks. ikke til evt. relevante støtteordninger
  • Jo mere udkantslignende det lokale samfund måske kunne betegnes, jo flere markante eksempler på integrerende iværksætteri blev der fundet

I forhold til modellen befandt de fleste sig et sted mellem position 3 og 4.

Svage place relationer Stærke place relationer

Stærke space relationer

1. Vækst – lokalt afkoblet – fremtid på stedet?

3. Vækst – lokalt integrerende

Svage space relationer

2. Svag udvikling– lokalt afkoblet – fremtid?

4. Svag udvikling - lokalt integrerende - udvikling? 

Figur 1. Iværksættere og forskellige relationer til place og space.

Brug af land?

Konventionerne siger, at erhverv i landdistrikter er landbrug i egenskab af at producere fødevarer og fremover energiprodukter m.v. samt supplerende aktiviteter i form af det såkaldte multifunktionelle landbrug. Resultaterne af den nærværende undersøgelse peger på en anden brug af land, nemlig land i en overført betydning. Det er især det at være og leve, eller de sociale og kulturelle dimensioner igennem bosætning for de pågældende, som tæller, og som den vej rundt sætter præg på det erhvervsmæssige, også i markedsføringssammenhæng. Man kunne nu vove den tanke: hvad hvis nu de mange kreative øjne og kræfter blev sluppet løs i forhold til direkte brug af land – og tænkte nye løsninger i samarbejde med de ’rigtige’ landbrugere? Hvad ville der ske, hvis myndigheder – i form af politik og planlægning - fik øje for, at det nye rum ’space’ findes - også til landdistrikternes fordel og at der vist er mange, som er parat til at deltage i dets forløsning?

Kilder:
Dansk Bygningsarv (2012): Danskerne og yderområderne. Stedet tæller. Realdania.
Hanne W. Tanvig (2010a): Mere mellem himmel og jord – iværksættere i landdistrikter i Vejle Kommune. Arbejdsrapport 111/2010. Skov & Landskab.
Hanne W. Tanvig (2010b): Kvindelige iværksættere i landdistrikter – ikke bare en bitte biks. Arbejdsrapport 124/2010. Skov & Landskab
Hanne W. Tanvig. (2012) Nyt brug af land – nye landbrugere – integrerende iværksætteri i landdistrikter. Rapport nr 30/2012. Skov & Landskab
Sibylle Heibrunn (2010): Entrepreneurial opportunities in changing communities. International Journal of Innovation and Regional Development 2 81-29:36-49



Videnblad nr.: 04.02-39
Forfatter: Hanne W. Tanvig

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt