Friluftsliv og nationaløkonomi (2). Danskernes samlede forbrug på friluftsaktiviteter
Forbrug i forbindelse med friluftsliv skaber aktivitet i forskellige erhverv gennem forbrug af varer, der anvendes i forbindelse med aktiviteterne, som eksempelvis tøj, udstyr, bøger og meget andet. Endvidere skabes aktivitet i en række serviceerhverv i forbindelse med udgifter til guidning, forplejning, udlejning, transport, overnatning m.v.
En input-output model for friluftslivet
Vores beregning af friluftslivsforbrugets bidrag til dansk økonomi foretages ved hjælp af en såkaldt input-output model. Langt de fleste spørgeskemabaserede analyser indenfor dette økonomiske felt tager udgangspunkt i en model, hvor det private forbrug specificeres i forbrugerpriser og fordeles på et standardiseret sæt af forbrugsgrupper. I det danske nationalregnskab er forbruget således fordelt på i alt 73 forbrugsgrupper, som eksempelvis anskaffelse af køretøjer, transportydelser mv.
Ved brug af denne model-type sker det nogle gange, at værdiskabelsen overvurderes, mens effekten andre gange undervurderes, hvis man alene anvender de overordnede kategorier i nationalregnskabet. Til brug for nærværende analyser er det derfor valgt at tage udgangspunkt i en sjældnere anvendt, men mere detaljeret og præcis specifikation af input-output modellen. En modeltype hvor forbruget er specificeret i producentpriser og på leverende erhverv i stedet for i forbrugerpriser og forbrugskategorier. Udover den større præcision formår metoden også at udnytte nationalregnskabets mere præcise information om hvilke erhverv, der leverer, producerer og/eller handler de enkelte varer samt hvilken økonomisk og beskæftigelsesmæssig aktivitet, det giver anledning til. Det er denne del af forbruget, renset for import, skatter, afgifter mm., og henført til de relevante danske erhvervssektorer, som i det efterfølgende vil blive benævnt det aktivitetsskabende forbrug (se mere i Videnblad nr. 6.1-94).
Datagrundlaget for den anvendte model stammer fra den overordnede input-output tabel for dansk økonomi opdelt på i alt 117 erhverv. På tværs af disse erhverv kan det aktivitetsskabende forbrugs bidrag til skabelsen af aktivitet i den danske økonomi deles op i direkte effekter og indirekte effekter.
I første omgang bidrager det aktivitetsskabende forbrug til direkte effekter i de erhverv, der leverer
de efterspurgte varer og tjenester. F.eks. vil et forbrug på 1 mio. kr. resultere i en direkte produktionseffekt på 1 mio. kr. i de involverede erhverv. For at de erhverv, der nyder godt af de direkte effekter, kan levere den ønskede produktion, har de brug for yderligere input fra en række andre erhverv, hvorved de indirekte effekter skabes. F.eks. vil restaurationsbesøg skabe en direkte
produktion i restaurationserhvervet, men der skabes yderligere indirekte effekter, da restaurationserhvervet behøver leverancer og services fra bl.a. de fødevareproducerende erhverv, vaskerier, reklamebranchen og meget andet. Derfor vil et aktivitetsskabende forbrug på 1 mio. kr. altid resultere i en samlet produktion, der er større en 1 mio. kr.
Det samlede forbrug til friluftsliv
Det samlede forbrug, som det kommer til udtryk gennem spørgeskemaundersøgelsen (se Videnblad nr. 6.1-92), kan efter opnormering til nationalt niveau opgøres til godt 29 mia. kr. (figur 1). Sammenholdes dette forbrug med det samlede private forbrug i nationalregnskabet for 2012, udgør forbruget i relation til friluftsaktiviteter (eksklusiv køb og salg mellem private) 2,9 pct. af det samlede forbrug på nationalt niveau. Som det ses af figur 1, udgør udgifter til udstyr den største post blandt friluftslivets udgiftsposter (lige godt 11 mia. kr.). Den efterfølges af tøj og sko (knap 3,5 mia. kr.) og dernæst fire nogenlunde lige store udgiftsposter til overnatning, brændstof, kontingenter samt øvrige udgifter. Det skal bemærkes, at en relativ stor andel (mere end 3 mia. kr.) af udgifterne til udstyr dækker over køb og salg af brugt udstyr mellem private, hvorfor denne del af udgifterne ikke vil give anledning til aktivitet i den danske økonomi.
Betragtes forbruget opdelt på aktiviteter (figur 2) fremgår det, at det største forbrug falder inden for kategorien ‘På tur i naturen’ med et forbrug på godt 6,8 mia. kr. svarende til 23 pct. af de samlede udgifter. Den næstmest udgiftstunge aktivitet er sejlads med godt 5,7 mia. kr. (20 pct.). Det skal dog bemærkes, at mere end halvdelen af denne udgift vedrører salg og køb af brugte både mellem private, der ikke skaber aktivitet i samfundsøkonomien som sådan. Aktiviteten ‘Cykling’ er med et forbrug på knap 5 mia. kr. (17 pct.) den tredje af aktiviteterne med en markant andel af det samlede forbrug. Samlet står disse tre aktiviteter for 60 pct. af det samlede forbrug i relation til friluftslivet.
I Videnblad nr 6.1-94 ses der nærmere på ’friluftslivsomsætningens’ effekt på bl.a. bruttonationalproduktet og beskæftigelsen – friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk.
Sammenligning med Sverige
En relativ ny undersøgelse af svenskernes udgifter i forbindelse med friluftslivet i 2009 når frem til et forbrug på god 72 mia. SEK. En forsigtig sammenligning mellem de danske og svenske forbrugsudgifter kan foretages ved en omregning til danske kr. og hensyntagen til befolkningernes forskellige størrelse. Herved svarer det svenske forbrug til 29,5 mia. danske kr. Det samlede forbrug i de to analyser er dermed forbavsende ens, idet der dog ses betydelige forskelle, når de enkelte forbrugskategorier og aktivitetstyper sammenlignes. F.eks. er udgifterne til udstyr større i Danmark, mens udgifter til overnatning og transport er højere i Sverige – det sidste sandsynligvis knyttet til de betydeligt større afstande, der kan tilbagelægges i Sverige.
Kilder:
Jacobsen, L.-B., Jensen, F.S., Bakhtiari, F. & Thorsen, B.J. (2014): Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk. IFRO Rapport 229. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 51 s.+ appendiks.
Videnblad nr.: 06.01-93
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen, Lars-bo Jacobsen, Fatemeh Bakhtiari og Bo Jellesmark Thorsen
