Holdning til adgangsregulering (3)

Foto: Frank Søndergaard Jensen

Den overordnede regulering af adgangen til naturområder sker gennem Naturbeskyttelsesloven. Derudover kan eksempelvis fredninger give mere eller mindre adgang til specifikke områder. En mere fleksibel reguleringsmulighed, hvor der fra situation til situation tages stilling til, om en adgangsbegrænsning (afgrænset i tid og sted) diskuteres som en ny mulighed. Hvem og hvordan en sådan forvaltningsform skulle gennemføres i praksis, tages der ikke stilling til her. Her ses der alene på hvilken effekt en sådan adgangsbegrænsning i praksis har på de besøgendes fornøjelse af besøget.

I forbindelse med projektet ”Friluftlivets effekter på naturen” har det været muligt at gennemføre og undersøge en konkret aflukning af dele af Hestehave Skov. Se noten sidst i dette Videnblad eller Videnblad 6.1-30 og 6.1-31 for nærmere beskrivelse af selve projektet og nærværende dataindsamling.

Selve aflukningen

Med stor velvilje fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland blev der fra 1. maj til 1. oktober i 2006 og 2007 gennemført en aflukning af den indre del af Hestehave Skov, i alt ca. 34 ha ud af skovens samlede areal på ca. 174 ha. Aflukningen blev markeret med rød/hvide plasticbånd ved de veje og stier der fører ind i området, hvor der også blev opsat skilte med information om lukningen. Den nærmeste skiltning/aflukning lå ca. 300 m fra det sted, hvor interviewene blev foretaget.

Aflukningens indflydelse på fornøjelsen af besøget

Et hovedmål med aflukningen var, at få belyst, hvilken effekt en reel indskrænkning i adgangsmulighederne havde haft på fornøjelsen af besøget, i modsætning til hypotetiske indskrænkninger som beskrevet i Videnblad 6.1-38. Følgende spørgsmål blev derfor stillet, når de besøgende forlod Hestehaven: ”En del af Hestehave Skov er blevet lukket for publikum fra 1. maj til 1. oktober. Har dette haft nogen indflydelse på Deres fornøjelse af besøget?”. Svarfordelingen i Tabel 1 viser ganske tydeligt, at det var en meget lille del af gæsterne, der reelt var påvirket af lukningen. Således angav under 10 pct., at det havde formindsket fornøjelsen lidt eller meget – overvejende lidt. For langt hovedparten af de interviewede gjorde det ingen forskel, eller også havde man ikke opdaget eller kendskab til ændringen. Endelig skal det bemærkes, at praktisk taget ingen gav udtryk for, at lukningen havde forøget fornøjelsen, hvilket vel var ganske forventeligt.

Med hensyn til hvorvidt de besøgende havde bemærket aflukningen, spurgte vi i et selvstændigt spørgsmål om de besøgende havde set lukningsskiltet på deres tur i området. 42 pct. angav, at de havde set skiltet samme dag som interviewet, og ca. det halve (23 pct.) havde bemærket skiltet ved et tidligere besøg. Ses der på svarfordelingen alene blandt de besøgende der har set skiltet på interviewdagen, ændrer det ikke på hovedindtrykket, at aflukningen mindsker fornøjelsen (lidt) af besøget blandt et mindretal af gæsterne (under 10 pct.).

Formulering af skiltenes tekst

Figur 1: Den gennemsnitlige vurdering af tre formuleringer af luknings-skiltenes tekst. (Skala fra 1 (meget negativt) til 9 (meget positivt).

I forbindelse med dataindsamlingen i 2007 bedømte de interviewede desuden de tre forskellige formuleringer af skiltenes luknings-tekster på en skala fra 1 (meget negativt) til 9 (meget positivt). Figur 1 viser den gennemsnitlige vurdering af de tre formuleringer. Den viser tydeligt, at hvis der gives en forklaring på, hvorfor den konkrete lukning er sket, bedømmes teksten – og dermed formodentlig også skiltets budskab – betydeligt mere positivt end den ”rene” luknings-information. Den ekstra tilføjelse, at ”Dette giver en rigere natur – også for de besøgende” giver ikke nogen markant ekstra effekt i forhold til grund-forklaringen ”For at beskytte plante- og dyrelivet er …”. At information om hvorfor et tiltag/indgreb foretages bedømmes positivt, er for øvrigt i overensstemmelse med tidligere resultater fra Skov & Landskab, hvor eksempelvis hegning i skove og afbrænding af hedearealer bedømmes betydeligt mere positivt, hvis der gives en forklaring på, hvorfor sådanne indgreb foretages.

Afsluttende bemærkninger

De fundne resultater peger således i retning af, at en periodevis lukning af en afgrænset del af et skov-/naturområde kun vil influere negativt på relativt få gæster – specielt hvis der gives information om hvorfor adgangsbegrænsningen gennemføres. Vi bad de interviewpersoner, der gav udtryk for at aflukningen havde formindsket fornøjelsen, om at uddybe deres synspunkter på tiltaget. En (forventelig) bemærkning der blev givet var, at man blev afskåret fra ens oprindelige mål med turen, og derfor måtte ændre rute undervejs. En mere væsentlig konstatering er, at flere bemærker, at de faktisk savnede information om, hvorfor forbudet var iværksat (de tre skilteformuleringer blev løbende skiftet i lukningsperioden, hvorved nogle gæster alene har stødt på det ”uforklarede” lukningsskilt). En anden meget væsentlig erfaring blev gjort med hensyn til placeringen af skiltene. Skiltene blev som nævnt opsat umiddelbart, hvor forbudet startede inde i skoven; men flere peger på, at hvis blot man var blevet informeret straks man nåede til skovbrynet – og ikke først når man var kommet et godt stykke ind i skoven – ville det have afbødet ulemperne betydeligt. Se også Videnblad 6.1-38 og 6.1-49, hvor yderligere aspekter af adgangsregulering behandles.

Note

Dataindsamlingen i forbindelse med lukningen af dele af Hestehave Skov blev gennemført som personlige interviews i 12 sommer-weekender i 2006 og 2007. I alt 352 interviews. De besøgendes vurdering af luknings-skiltenes tekst blev alene indsamlet i 2007 (159 interviews). I forbindelse med den konkrete lukning skal der lyde en stor tak til Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland, v. Kim Friis Egefjord for stor imødekommenhed og praktisk hjælp.

Projektet ”Friluftslivets effekter på naturen” er finansieret af Tips- og lottomidler fra Friluftsrådet.

Videnblad nr.: 06.01-50
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Hans Skov Petersen