Publikumstælling ved hjælp af passive infrarøde passagemålere

Eksempel på opstilling hvor sensoren er monteret i den opstillede pæl. Antennen sidder under et lille vindue i den nedgravede lager- og sendeenhed.

Skov & Landskab har i et projekt undersøgt den rekreative anvendelse af en række udvalgte vandløb. I projektet er der anvendt tre passagetællere med pyroelektrisk sensor, hvilket er en passiv nærinfrarød sensor. Dvs. måleudstyret registrerer varmeudstrålingen fra et objekt, der passerer forbi sensoren inden for en afstand på op til 4 meter. I projektet er antallet af besøg registreret på fire forskellige stiforløb langs vandløb. Stierne varierede mht. den praktiske udformning og forventede anvendelse. Se evt. mere om det samlede projekt og om publikumsregistreringerne i tre arbejdsrapporter (jf. kilderne sidst i Videnbladet) samt Videnbladene 6.1-62 og 6.1-63.

Forskellige typer tællere 

Der findes en række forskellige passagetællere på markedet. De varierer en del i pris og kvalitet. Nogle tællere, som anvender en mekanisk trædeplade, kan være anvendelige i forbindelse fugletårne og lignende. Disse tællere er normalt forholdsvis billige, men anvendelsen begrænses i nogen grad af kravene til trædepladens fysiske placering og udformning. Andre sensorer er af typen aktivt nærinfrarød, hvilket betyder at de udsender et (usynligt) nærinfrarødt lysfelt og registrerer når dette bliver brudt. Også her er tale om en forholdsvis prisbillig målertype, men den er karakteriseret ved et forholdsvist stort strømforbrug. Den er derfor mest anvendelig, når det er let at skifte strømkilde, eller hvor der er adgang til elnettet. Den type, der anvender sensorer, som måler vha. passiv nærinfrarød udstråling, er derimod karakteriseret ved et lavt strømforbrug og en forholdsvis stor følsomhed, men er til gengæld forholdsmæssig dyr i anskaffelse i forhold til de førnævnte.

Anvendelse og krav 

I vandløbsprojektet var der behov for tællere, der var i stand til at registrere passager inden for en forholdsvis stor afstand. Da tællerne samtidig skulle opstilles forskellige steder i landet var det vigtigt med en type, der nærmest var vedligeholdelsesfri og som ikke krævede hyppige tilsyn.

Teknik 

Projektet valgte på baggrund af de ovenstående krav en vandtæt tæller af fabrikatet Eco-counter. Der er tale om en kompakt tæller, der anvender et batteri med 10 års driftslevetid. Ud over batteriet indeholder enheden et lager og en senderenhed. Tælleren har en lagerkapacitet, der tillader registrering af 1 års tælledata (opgjort i 1-times intervaller). Senderen sender én gang i døgnet de aktuelle passager via en GSM forbindelse. Dette bevirker, at man kan overvåge tælleren og analysere de nyeste data via Internettet (data kan dog også hentes direkte ved tælleren). Sensoren er kompakt og kan bygges ind i eksisterende objekter eller monteres i en separat enhed fx i en piktogrampæl. Den sensor, som blev anvendt i forbindelse med vandløbsprojektet, er en såkaldt tovejs Eco-Twin logger, der også registrerer i hvilken retning, passagen foregår. Tælleren er derudover karakteriseret ved, at den relativt let kan flyttes, og at den både registrerer personer til fods og cyklister. Desuden stiller den ingen særlige krav til underlaget eller stitype.

Opstilling

Da sensoren er varmefølsom, skal den monteres, så den ikke rammes af direkte sollys. Samtidig skal der være god afstand til en eventuel bevoksning over for tælleren, da den fx vil reagere på blade, der opvarmes af solen og bevæger sig i vinden. Selve tællerenheden med lager- og sendeenhed kan nedgraves. Data afsendes via en lille antenne skjult i toppen af tællerenheden. Dækkes den fx af et tykkere lag vådt græs eller sne, kan senderen blive dæmpet, så den ikke er i stand til at kommunikere med telefonnettet.

Via en speciel kode er det muligt, at sende et signal via en mobiltelefon til tælleren, hvorefter man får et tilbagesvar på, hvor stor mobilnettets styrke er på den pågældende placering. Det er vigtigt, at overholde de opstillede krav for at få en tilfredsstillende funktion. Både græs- og snedække samt manglende netstyrke gav i flere tilfælde problemer i forbindelse med de udvalgte målesteder ved vandløbene.

Eco-counteren transmitterer antallet af passager til en pc via mobilnettet. Via den software som følger med Eco-counteren er det muligt, at foretage en række forskellige statistiske analyser af de modtagne data.

Registrering og analyse

Efter at data er sendt fra enheden, kan de hentes og analyseres via Internettet. Den medfølgende software giver en række analysemuligheder. Fx kan den enkelte tællers data opgøres på års-, måneds-, uges-, dags- og times-niveau, og præsenteres i form af forskellige grafer eller regneark. Systemet har desuden skabeloner til brug for produktion af mindre månedsrapporter, som kan indeholde kort- og billedmateriale til illustration af den pågældende tæller og det sted, hvor den er opstillet. Endelig kan data eksporteres til brug for andre analysemetoder og lagring.

Fejlkilder

Tællerens konstruktion er robust og funktionel, alligevel kan anvendelsen være forbundet med en del fejltællinger som kan være svære at identificere:

• Da tælleren registrerer varmeudstråling, kan den også tælle passerende dyr. Dette kan være forklaringen på at der til tider måles et (unormalt) antal passager sen aften eller tidlig morgen.
• I nogle tilfælde registrerer tælleren ualmindeligt mange passager og ofte blot i én retning. Dette kan have flere årsager, men én grund kan være insekter, som placerer sig i en fordybning ved den ene sensor. Fx opstod der i vandløbsprojektet problemer med ørentviste. Andre årsager kan være vegetation som er vokset op i løbet af sommeren og som bevæger sig i vinden.
• Solindfald som følge af en sydvestvendt placering kan være en anden årsag til fejltælling.
• Som tidligere nævnt kan sne og vådt græs eller trækroner dæmpe signalet, eller mobilnettets styrke på det pågældende sted kan variere. Dette kan dog modvirkes igennem montering af en ekstern antenne, eller opkobling på en (dyrere) satellitforbindelse frem for mobilnettet.  

Behovet for en kalibrering 

Bl.a. på grund af de ovenstående usikkerheder og mulige fejlkilder er der ikke nødvendigvis en 1:1 sammenhæng mellem de opnåede tællinger og det reelle antal passager. Det anbefales derfor, at kalibrere tælleren, fx igennem en direkte overvågning af aktuelle passager, eller ved at gennemføre eksperimenter med forskellige passagetyper – fx: 1) Hvad sker der når flere personer bevæger sig forbi tælleren samtidig? 2) Hvordan registreres en bil eller anden form for køretøj? eller 3) Hvor lang rækkevidde (stibredde) dækker tælleren? På den måde kan man beregne en faktor, der kan omregne de registrerede tællinger til det egentlige antal passager og samtidigt få et indtryk af udstyrets nøjagtighed.

Anbefalet anvendelse 

Eco-counteren har i forbindelse med dette projekt vist sig at være funktionel og relativ let anvendelig, idet man dog altid skal tage højde for de specielle forhold, som er gældende i forbindelse med den konkrete placering og drift. Tælleren er også velegnet til mobile opstillinger, da den er relativ let at flytte og reinstallere. Man kan fx anvende den i forbindelse med forskellige intervalmålinger omkring en given lokalitet. Tælleren giver mulighed for en fleksibel overvågning grundet internetopkoblingen, men ud fra erfaringerne i dette projekt, anbefaler vi et månedligt tilsyn for at sikre en ensartet og korrekt måleserie.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet

Kilder:
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 47 s. + bilag.
Jensen, F.S. og Caspersen, O.H. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 42 s.
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af slitagen af 16 vandløb. Arbejdsrapport nr. 143-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 53 s.

Videnblad nr.: 06.01-70
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen