Færdsel langs danske vandløb III

Figur 1. Eksempel på slitage langs Karup Å, som er meget populær blandt lystfiskere.

Som led i planerne for Grøn Vækst skal der etableres 10 meter bræmmer langs de danske vandløb, og som følge af §6a i lov nr. 563, er det i juni 2012 vedtaget, at "Randzonerne er åbne for færdsel til fods...". Det er derfor interessant at undersøge konsekvenserne i form af slitage langs en række forskellige typer danske vandløb. Skov & Landskab har i den forbindelse undersøgt 16 udvalgte vandløb. Undersøgelsen har primært fokus på stier langs vandløbene, men i forbindelse med tre vandløb foretog man også en undersøgelse af mulig slitage forårsaget af kano- og kajaksejlads i vandløbet.

I forbindelse med projektet er der foretaget forskellige vurderinger af slitage, forurening, hærværk m.m. som følge af den rekreative anvendelse. Der er ikke foretaget en egentlig undersøgelse af den biologiske skadevirkning, som færdsel langs vandløb eventuelt kan forårsage.

Udvælgelse af vandløb

De udvalgte vandløb er geografisk fordelt, så de repræsenterer forskellige typer med hensyn til størrelse både i længde og bredde. Samtidig er anvendelsen og anvendelseshyppigheden forskellig. En del vandløb er bynære og har veldefinerede stier, andre ligger langt fra større bebyggelser og har ingen stier eller kun mindre trampestier. Den rekreative anvendelse varierer derfor betydeligt. Ved nogle vandløb er der mulighed for, at man kan færdes over længere afstande, nogle få udgør en del af længere vandreruter, mens andre igen nærmest er helt utilgængelige. Mange vandløb bruges primært af lystfiskere, andre anvendes især til sejlads med kano og kajak.

Færdsel

Undersøgelsen viser, at færdslen langs vandløb overordnet kan opdeles i tre grupper:

• Gruppe 1 omfatter almindelige besøgende på korte gåture og vandrere, der følger længere ruter samt i enkelte tilfælde cyklister
• Gruppe 2 udgøres af lystfiskere. Der findes en del vandløb, hvor denne gruppe givetvis udgør den hyppigste kategori.
• Gruppe 3 er personer på kano- eller kajaksejlads. Denne form for benyttelse er mulig ved mange af de danske vandløb, og for nogle vandløb udgør denne anvendelse den mest omfattende færdsel.

Vandløbstype

Generelt kan der ikke knyttes en speciel anvendelse til selve vandløbstypen. Anvendelsen er i højere grad knyttet til vandløbets beliggenhed, ligesom den også er afhængig af skiltningen. Det var karakteristisk, at de steder hvor der tydeligt skiltes med adgangsmuligheder, også var de områder, der var mest præget af at blive besøgt. Skjern, Varde og Køge Å er eksempler på dette. Det er de mindre trampestier, som er de mest udbredte stiforløb, mens det på den anden side er forholdsvis sjældent, at der findes større etablerede stisystemer. Men samtidigt er det også tydeligt, at de stier, der udgør en del af et større stiforløb, bliver hyppigere benyttet end de mere isolerede stier. Kyst til Kyst stien, som følger Holme Å og Pilgrimstien, som følger en del af Kongeåen er eksempler på dette.

Undersøgelsesmetode

Slitage på stier og vegetation

Undersøgelsen viste, at slitage som følge af fysisk aktivitet som forventet afhænger meget af besøgsfrekvensen. Men samtidig er det også tydeligt, at de fysiske forhold, herunder især hydrologi og jordtype, har stor betydning. Det betyder, at der kan forekomme områder, som vil virke belastede selv ved ret ringe færdsel. Men for de undersøgte vandløb er det tydeligt, at der generelt kun forekommer slitage på selve stien. Der ses næsten ikke nogen påvirkning af områderne ved siden af stien. Kun i enkelte tilfælde, specielt i forbindelse med lystfiskeri, ses en nedtrampning af vegetation tæt på åbrinken.

Slitagen langs vandløbene fremkommer især i form af smalle trampestier i forbindelse med rastepladser og nedgange fra vej til vandløb. Et typisk eksempel på dette er Karup Å. Her er det kombinationen af anvendelsesfrekvens, hydrologi og topografi som tilsammen bevirker en tydelig slitage tæt på krydsende veje. På større afstand (50-100 m) fra nedgangsstedet ses derimod ingen nævneværdig slitage. Denne fordeling viste sig at være meget typisk for mange af de undersøgte vandløb. Langs flere af de undersøgte vandløb forsvandt de mindre trampestier ganske få meter fra nedgangsstedet.

Ved et enkelt af de udvalgte vandløb var den etablerede sti udformet så den også muliggjorde cykling. Men der kunne ikke konstateres speciel slitage som følge af denne anvendelse. Ingen af de undersøgte stier bar umiddelbart præg af slitage som følge af ridning.

Brinkslitage

Brinkslitage kan ske som følge af en slitage på grund af vandløbs naturlige dynamik. Derudover findes der slitage, som fremkommer gennem anden fysisk påvirkning: fx i form af sejlads eller i form af kreaturer, der nedtramper brinken for at få adgang til vand.

Den mest udbredte form for brink-slitage som kunne konstateres i forbindelse med undersøgelsen skyldes vandløbets naturlige dynamik. Dette var især tydeligt på de vandløb, som ikke er regulerede, dvs. de vandløb, som typisk havde et slynget forløb. Forholdsvis hyppigt ses også slitage forårsaget af de græssende kreaturer, dette er især udbredt langs de vandløb, hvor jordtypen er sandet, og slitagen kan her være ret omfattende, da kvæget nedtramper brinken. Dvs. at lokale miljømæssige forhold spiller en stor rolle for slitagens omfang.

Der kunne kun punktvis konstateres brinkslitage som følge af den rekreative anvendelse. Dette kunne reelt kun ses ved ophalings- og isætningsteder for kanoer. Selv ved hyppigt anvendte åer som Susåen, Kongeåen og Skjern Å tyder screeningen ikke på, at sejlads udgør noget større problem mht. fysisk slitage. Det virker som om de angivne ophalings- og isætningssteder respekteres.

Forurening

Forurening som følge af den rekreative anvendelse kunne ikke identificeres som et egentligt problem på de undersøgte vandløb. Det var dog tydeligt, at de affaldsbeholdere, som var opstillet på de mest benyttede strækninger, nok burde tømmes hyppigere. Dette var specielt tilfældet ved kanorastepladser og primitive overnatningssteder. Den gennemførte undersøgelse af lodsejernes erfaringer viser dog at 9% ud af 359 adspurgte lodsejere havde haft udgifter, der hovedsaligt kan knyttes til affald/oprydning samt hærværk. (Videnblad 6.1-62)

Slitage en sjældenhed

Det er gennemgående for de 16 undersøgte vandløb, at den slitage der har kunnet påvises i forbindelse med de undersøgte vandløb, må karakteriseres som minimal, hvilket naturligvis ikke udelukker, at der kan forekomme vandløb med betydelig slitage. Langt de fleste steder følger færdselen smalle trampestier. Ved de populære lystfiskervandløb er det ikke ualmindeligt, at der findes flere parallelle trampestier, og ofte løber en af disse stier helt tæt på brinken. Almindeligvis ses ikke erosion eller slitage ud over det smalle spor, som trampestien udgør. Brinkskader som følge af trampestier kunne ikke konstateres. Hvor hyppigt stier anvendes er meget afhængig af stiens lokalisering i forhold til de nærmeste byer. Flere steder er det nødvendigt, at vegetationen slås et par gange årligt for at friholde et ønsket stiforløb, da anvendelsen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at holde stien fri for vegetation.

Se evt. flere resultater fra undersøgelsen i Arbejdsrapportene nævnt nedenfor.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftlivet.

Kilder:
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet 47 s. + bilag.
Jensen , F.S. og Caspersen, O.H. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142-2011. Skov & Landskab, Københavns Universitet, 42 s.
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af slitagen af 16 vandløb. Arbejdsrapport nr. 143-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet 53 s.

Videnblad nr.: 06.01-75
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen