Færdsel langs danske vandløb IV
Skov & Landskab har i et projekt undersøgt færdslen ved en række danske vandløb. Formålet har været at undersøge hvor ofte, der færdes nogen langs vandløbene, og om dette giver anledning til problemer. Undersøgelsen beskrives bl.a. i fem videnblade, hvor de øvrige er Videnbladene 6.1-62, 6.1-63, 6.1-70 og 6.1.75.
Ved fire af disse vandløb er færdslen blevet registreret igennem anvendelsen af passive infrarøde passagemålere (se Videnblad 6.1-70). Anvendelse af denne type målere giver mulighed for meget detaljerede analyser af færdslen langs vandløbene. Som demonstration af analysemulighederne gives der i dette videnblad en række eksempler på, hvordan data fra tællerne kan anvendes til at belyse den rekreative benyttelse af vandløbet. I videnbladet benyttes data fra den passagetæller, som har været opsat ved Køge Å-stien i en toårig periode.
Køge Å-stien
Køge Å-stien blev etableret i løbet af 1990erne som et resulat af et samarbejde mellem Roskilde Amt og lodsejerene i området. Stien er en 22 km lang kombineret vandre- og cykelsti. Stien starter i Køge og fortsætter til badesøen ved Hummelore for at slutte ved Borup station. Stien er godt afmærket med træpæle med gul ring og små blå metalskilte.
Der findes både kortfoldere langs stien og beskrivelse på internettet, og stien benyttes dagligt året rundt.
JANUAR
JULI
Figur 1. Køge Å stiens anvendelse Januar og Juli måned 2012. Grafen ’weekly profile’ viser den ugentlige profil i januar og juli 2012 fordelt på de enkelte dage, mens fordelingen i weekenden er vist i grafen Hourly Profile during the weekend, de to farver viser retningen af passagerne.
Tælleren og dataregistering
En tæller af typen EcoCompo blev i august 2010 placeret ca. midt på ruten og nedtaget i august 2012. I den forløbne periode har tælleren fungeret kontinuerligt, og der er kun foretaget 4 besigtigelser. Tælleren registrerer i op til 4 meters afstand passager af gående og cyklende, men den er ikke i stand til at skelne mellem disse. Data registreres løbende med 15 min. intervaller og en gang i døgnet transmitteres data via mobilnettet til en central database i Frankrig. Efter et døgn kan passagerne analyseres via internettet.
Dataanalyser
Via opkobling på internettet opnår brugeren en række forskellige muligheder. Dels kan programmet anvendes i forbindelse med dokumentation, hvilket skyldes at de specifikke data for den pågældende tæller er registreret i den centrale database, dvs. oplysninger som serie nummer, placering, batteristatus mv. Dels giver den tilknyttede software mulighed for at foretage forskellige analyser samt automatisk generering af grafer og rapporter, fx uge- eller månedsopgørelser.
Via internettet kan der generes en rapport, hvor der er prædefineret et antal forskellige analyser. Analysen vises bla. i form af fire forskellige grafer som henholdsvis viser trafikretning, daglige passager, den ugentlige profil samt passager fordelt på timer i ugedage og i weekenden. Derudover indeholder rapporten oplysninger om de tre mest travle dage på månedsbasis samt det totale antal passager.
Færdsel langs Køge Å
Undersøgelsen af færdslen langs åen viser, at der er tale om en sti, som benyttes dagligt. Passageregistreringerne viser, hvordan færdslen varierer både på døgn, uge og månedsbasis. Den lange måleperiode bevirker, at det samtidig er muligt at identificere forskellige årstidsvariationer i anvendelsesmønsteret. I januar måned 2011 og 2012 var der henholdsvis 400 og 1200 passager, mens der i juli måned, for de pågældende år, var tale om 2700 og 2100 passager det vil sige, at færre bruger stien om vinteren.
Passagemålerens retningsindikation viser desuden, at om vinteren passeres måleren stort set lige meget i begge retninger, mens måleren for sommerpassagerne viser, at 75 % af passagerne foregår i samme retning. Dette mønster ses for begge de pågældende år. Forskellen skyldes sandsynligvis, at stien hyppigt benyttes af cyklister om sommeren. Oftest starter cykelturen i Køge og fortsætter mod Hummelore og Borup station og turen går formodentlig en anden vej hjem. Om vinteren anvendes stien derimod oftere af gående fx i forbindelse med hundeluftning.
Af figur 1 ses at stien begge år benyttes mest i weekenden, og anvendelsen kulminerer om søndagen. Dette mønster er tydeligst om vinteren, mens anvendelsen om sommeren er bredt noget mere ud over ugen. På daglig basis ses også forskelle i brugsmønsteret mellem sommer og vinter.
Dette illustreres her med den procentuelle fordeling af passager på timebasis i weekenden. Af disse målinger fremgår det, at stien anvendes mest tidligere på dagen om vinteren, mens sommeranvendelsen fordeler sig over en længere periode og kulminerer midt på eftermiddagen.
Den to-årige tælleperiode giver mulighed for analyser, som giver et godt indtryk af stiens anvendelse. Dataenes høje opløsning bevirker, at særlig interssante dage kan analyseres på timeniveau. Generelt giver tællerne gode muligheder for at karakterisere anvendelsen og dermed også en god baggrund for vedligehold og den fremtidige forvaltning.
Se eventuelt flere resultater fra undersøgelsen i arbejdsrapporterne nævnt nedenfor.
Støttet med tilskud fra Tips og Lottomidler til Friluftlivet.
Kilder:
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet 47 s. + bilag.
Jensen , F.S. og Caspersen, O.H. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142-2011. Skov & Landskab, Københavns Universitet, 42 s.
Caspersen, O.H. og Jensen, F.S. (2011) Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af slitagen af 16 vandløb. Arbejdsrapport nr. 143-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet 53 s.
Videnblad nr.: 06.01-77
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen
