Dato: 29-04-2010 | Videnblad nr. 06.03-02 Emne: Friluftsliv

Ældres friluftsaktiviteter på landet og i byer

Generelt dyrker ældre de mindre fysisk krævende friluftsaktiviteter end yngre mennesker, men som resten af befolkningen går de fleste ældre ture. Ældre besøger oftere grønne områder to og to frem for i større grupper, og de færdes lige så ofte alene som resten af befolkningen. De bruger et par timer på turen og kommer sjældnere end resten af befolkningen på helt korte eller meget lange besøg.

Foto: Jette Hansen-Moeller

Foto: Jette Hansen-Moeller

Ældre besøger landskabet både hyppigere og sjældnere end andre befolkningsgrupper, fremgår det af upublicerede data fra en undersøgelse fra 1995 af danskernes friluftsliv uden for byerne. Som det ses af Figur 1, besøger ældre i aldersgruppen 61-77-årige oftere naturen end de 15-60-årige. Mens omkring hver tredje af de ældre havde været på tur samme dag, som de blev spurgt, var det knapt hver fjerde blandt de yngre. Lidt flere (65 pct.) af de 61-77-årige end blandt resten af befolkningen (60 pct.) havde dyrket friluftsliv i landskabet inden for den sidste uge før undersøgelsen.

Figur 1: Besøgshyppighed – tidsrum siden sidste naturbesøg i 1994/95.

Figur 1: Besøgshyppighed – tidsrum siden sidste naturbesøg i 1994/95.

Samtidig var der også en overvægt af sjældne naturgæster (mere end 4 mdr. siden sidste besøg) blandt de ældre over 60 år. Undersøgelsen viste desuden, at de ældre oftere er af sted i 1-2 timer (70 pct.), end de yngre (60 pct.). De yngre er mere tilbøjelige end de ældre til at være af sted enten i kortere eller længere tid. Forskelle i dette mønster kan eventuelt skyldes, at ældre måske har mindre travlt, og derfor ikke nøjes med korte ture, og at lange ture er for fysisk anstrengende.

Gå- og bilture hyppigst blandt ældre

Gåturen er den friluftsmæssige kerneaktivitet i Danmark såvel som udenlands. Det fremgår af undersøgelser af friluftslivet i landskabet uden for byerne i 1995 og 2003, at 2/3 af de ældre gjorde som resten af befolkningen på deres sidste rekreative udflugt: de gik en tur og studerede naturen. For nogle aktiviteters vedkommende er der aldersmæssige forskelle. Det gælder fysisk krævende aktiviteter som løbeture og ridning, der især udøves af yngre. Modsat var der flere ældre – ca. 1/3, eller næsten dobbelt så mange som blandt resten af befolkningen – der kørte en tur i bil på deres sidste tur i naturen (Figur 2). Der var også forholdsvis flere ældre, der fotograferede, sejlede i motorbåd eller var på en guidet tur, mens langt færre ældre luftede hund, cyklede eller løb. Flere ældre end i de andre aldersgrupper holdt sig til veje og stier og fulgte en afmærket rute. Endelig havde færre ældre end yngre besøgt en strand eller eng.

Figur 2: Aktiviteter i naturen 1994/95 hvor der er markant større deltagelse blandt ældre over 60 år.

Figur 2: Aktiviteter i naturen 1994/95 hvor der er markant større deltagelse blandt ældre over 60 år.



Ældre færdes oftest to og to

Næsten 1/3 af alle danskere og lige så mange 61-77-årige var alene på deres seneste tur i landskabet (Figur 3). Til gengæld kom langt flere ældre, 40 pct., mod 28 pct. i resten af befolkningen, sammen med én anden. Færre var sammen med flere andre. En engelsk interviewundersøgelse blandt 200 ældre over 65 år har vist, at modsat de enlige ældre, gik dem, der boede sammen med andre, oftere tur.

Figur 3: Gruppestørrelse ved besøg i naturen 1994/95.

Figur 3: Gruppestørrelse ved besøg i naturen 1994/95.



Ældres brug af byparker

En undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed fra 2006 viser, at 43 pct. af alle danskere besøger et grønt område i en by dagligt, og 91,5 pct. kommer i et mindst en gang om ugen. Dem over 70 år besøger byparker i længere tid end andre aldersgrupper. En undersøgelse fra 1996 af brugen af parker i Aalborg, Ballerup, Hjørring, København, Randers og Århus viste, at flere 60-70-årige end i de yngre aldersgrupper havde besøgt en bypark i ugen forud for undersøgelsen. Til gengæld var det lidt færre af de +71-årige. De 60-70-årige besøgte i gennemsnit en park 2,6 gange om ugen, dem over 71 år 2,1 gange. De 60-70-årige kom hyppigst i parkerne om foråret og sjældnest om vinteren. I brugen af parkerne i de seks byer var der flere ligheder mellem ældre og yngre end forskelle.

En undersøgelse, også fra 1996, viste, at foreninger for ældre typisk besøgte en bypark 2 gange om ugen om sommeren, 1 gang om ugen forår og efterår og hver fjortende dag om vinteren, mens plejehjem lavede udflugter til parker 1 gang om ugen forår, sommer og efterår og 1 gang om måneden om vinteren.

Kønsforskelle i brugen

Flere ældre end yngre mænd havde været på tur i landskabet samme dag som undersøgelsen blev gennemført i 1995, mens flere ældre end yngre kvinder ikke havde besøgt naturen det foregående år. Det kunne tyde på, at ældre kvinder sjældnere kom­mer ud i naturen end ældre mænd.

Jagt og lystfiskeri udøves generelt mere af mænd end af kvinder og af flere ældre mænd end yngre. Modsat er der flere kvinder end mænd, der samler bær, svampe, blomster o. lign., og igen er det en hyppigere aktivitet blandt den ældste del af gruppen. Flere ældre end yngre kvinder sad stille og spiste og færre løb en tur. Det var også karakteristisk for de ældre, at færre af dem kom til fods, sidst de besøgte naturen, mens flere end i resten af befolkningen kørte derud i bil.

I de eksisterende undersøgelser kan der ikke findes signifikante forskelle på, hvor ofte ældre mænd og kvinder besøger en bypark.

Sammenfatning og anbefalinger

I det danske landskab går de fleste ældre en tur eller dyrker forholdsvis rolige aktiviteter som at køre tur i bil, fotografere, sidde ned og spise, sejle med motorbåd eller fiske. De ældre følges oftere end den øvrige del af befolkning med én anden på deres ture, som typisk varer et par timer, mens få er af sted i kort eller meget lang tid.

I dag er der evidens for, at friluftsliv er sundt for krop og sjæl, men om aktivitetsniveau og -mønstre blandt ældre i landskabet er det samme i dag som midt i 1990’erne, og hvordan det forholder sig i byparker og bolignære friarealer, ved vi ikke.

For at tilgodese de ældres livskvalitet og danne grundlag for kommunernes integration af deres sundhedsplanlægning og friarealforvaltning anses det derfor for nyttigt at gennemføre sammenlignelige, repræsentative undersøgelser af de +65-åriges friluftsliv såvel i byernes grønne områder som i landskabet udenfor.

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.

Kilder: 
Ekholm, O. et al (2006): Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed.
Holm, S. (2000): Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder, Forskningsserien Nr. 28, Forskningscentret for Skov & Landskab.
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/1995, Forskningsserien Nr. 25, Forskningscentret for Skov & Landskab.
Kaae, B.C. & Madsen, L.M. (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur. By- og Landsplanserien nr. 21, Skov & Landskab.



Videnblad nr.: 06.03-02
Forfattere: Jette Hansen-Møller, Frank Søndergaard Jensen og Berit Kaae

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt