Hvordan gik det med kommunernes planstrategier?

Kommunerne skal som optakt til kommuneplanarbejdet lave planstrategier for kommunens udvikling. I løbet af 2008 var det anden gang kommunerne lavede strategierne, og det var i en periode, hvor kommunerne skulle finde sig til rette efter kommunesammenlægningerne. Plan 09 bad Skov & Landskab om at evaluere 2008-strategierne, og resultater af den evaluering præsenteres i 3 Videnblade med fokus på kommunernes måde at bruge strategierne på, på landskabsstrategier og på byudviklingsstrategier. I dette Videnblad behandles kommunernes måde at bruge strategierne på. Evalueringen består af casestudier i 7 udvalgte kommuner med meget forskellige planstrategier og processer samt i Trekantsområdet for at inddrage en fælles planstrategi.

Planstrategier som internt kommunalt projekt

Planstrategierne fra 2008 er »sammenlægningsramte«, og kommunerne har brugt strategiarbejdet som et internt styrings- og dialogredskab for at skabe fællesskab i de nye storkommuner. Den offentlige debat har været nedtonet med gennemførelse af de lovpligtige høringer uden det store engagement fra borgerside. Det skyldes flere ting. Der er bygget videre på det visionsarbejdet, der lå forud for sammenlægningerne, og hvor mange eksterne parter blev inddraget. Kommunerne havde brug for et overblik over de mange strategier og mål, der udvikles i kommunerne i disse år, og planstrategierne er lavet under tidspres. I fremtiden bør det overvejes, hvordan kommunerne skaber et bredere ejerskab til planstrategierne også udenfor rådhuset.

Planstrategier er politiske dokumenter

Det er lykkedes kommunerne at skabe et forholdsvist stort politisk ejerskab til strategierne. Politikerne og kommunens samlede udvikling er sat i centrum for processen. Det sker, når strategiarbejdet forankres i byrådet og ikke i sektorudvalg, og når strategiarbejdet starter med interview og seminarer med politikerne for at få deres visioner og ønsker i centrum. Nye metoder er udviklet, som fx ekspeditioner og besøg rundt i kommunen, hvor politikerne får indtryk af det, de arbejder med, og får talt med udvalgte personer i deres egne lokaliteter. Metoderne kan med fordel videreudvikles for at styrke det politiske ejerskab til strategierne.

Planstrategier bruges forskelligt

I disse år udvikles der mange strategier i kommunerne på mange politikområder. Planstrategierne er derfor et led i en lang kæde af strategiske dokumenter og strategisk arbejde, og det bør fremover overvejes, hvilken rolle planstrategien skal spille i forhold til det øvrige strategiske arbejde i kommunen. Evalueringen viste, at både strategier og processer ser meget forskellige ud, og at kommunerne i stor udstrækning har brugt den metodefrihed, som lovgivningen lægger op til. Kommunerne har brugt strategierne på en måde, der passede dem på det givne tidspunkt. Dermed er der lagt op til, at både strategier og processer kan se helt anderledes ud i fremtiden. Evalueringen viser mange måder at bruge strategierne på i kommunerne. Vi ser eksempler på både rent fysiske strategier, fokuserede strategier og helhedsstrategier, der hver især dækker forskellige behov i kommunerne. De fokuserede strategier er dårligst repræsenteret i kommunerne (Tabel 1).

Tabel 1: Planstrategiers fokus og rolle

De fysiske strategier er centrale for kommuneplanprocessen, men ikke for hele kommunens politiske aktivitet. De forholder sig til specifikke arealdiskussioner. Det er især planafdelingerne, der arbejder med de fysiske strategier.

De fokuserede strategier udvælger bestemte indsatsområder for at styrke kommunens udvikling (både den fysiske og ikke-fysiske udvikling) Strategierne vedrører kun disse indsatsområder og ikke hele kommunens udvikling. Her samarbejder typisk planafdelingen og udviklingsafdelingen.

Helhedsstrategierne omfatter hele kommunen og inddrager alle politikområder i en samlet vision eller strategi. Dermed bliver den en overordnet strategi, også for sektorpolitikkerne. Strategien skal skabe fælles mening og bredt ejerskab i kommunen. Den centrale udviklingsafdeling forestår arbejdet.

Der er fordele og ulemper ved hver af disse måder at bruge strategierne på. En væsentlig pointe i evalueringen er, at der ikke er én god måde at lave eller bruge planstrategier på. I stedet er det afgørende, at kommunerne indretter deres planstrategier og processer efter deres særlige behov på det givne tidspunkt. Det er også afgørende, at kommunerne tager kvalificerede og bevidste valg om, hvilken rolle strategien skal spille, hvordan processen skal forløbe samt hvordan den skal bruges internt og eksternt i kommunen.

Videnblad nr.: 07.03-11
Forfattere: Karina Sehested, Ole Hjorth Caspersen og Niels Boje Groth